Skal man forfølge tankegangen og opliste, hvad enhver rigtig dansker samt aspiranter til denne ophøjede nationalitet, bør vide om sig selv og det, nationens p.t. toneangivende lægger vægt på, bør den stadigt voksende samling af kanons også indbefatte noget så grandiost som fædrelandshistoriens opvisning af almindeligt idioti. En kanon over pinagtighederne, tåbelighederne, selvbedraget, katastroferne. Der er nok at svælge i.
Når et kanonudvalg som det foreliggende indskrænker sig til én person, udarter beslutningerne sig i ikke til slagsmål og udvandring. Nedenfor følger således den enstemmige danske katastrofekanon. Eftertryk og citat er tilladt.
Det skal understreges, at den således her foreliggende kanon ikke giver sig ud for at være udtømmende. Det står enhver frit for at tilføje egne foretrukne skurkestreger, forrykte beslutninger, fejltagelser og andre sorte øjeblikke. Der er frit slag.
Her følger således et grundlag for videre arbejde med stoffet. Udvalget indskrænker sig til tiden efter det 8. århundrede og er af pladshensyn begrænset til få eksempler på emner til en møgkanon:
- Sagesløse mennesker fortrinsvis i Nordsøbækkenet, England og Nordfrankrig hjemsøgtes jævnligt fra slutningen af 700-tallet til ca. 1050 af skandinaviske - i perioder fortrinsvis danske - bevæbnede bander, der røvede, myrdede og voldtog. I den danske tradition fremstilles vikinger som gemytlige tyksakker med horn på hjelmene og ølskum i skægget. Det er der ikke belæg for, gemytligheden og de hornede hjelme. Vikingerne var nogle rå børster, brovtende blottet for en Søren Espersens menneskelighed og charme, og har i adfærd nærmest mindet om vore dages myldretidstrafikanter på A1 og Trekants-områdets motorveje.
1) Vikingetogterne
- Der er ikke enighed om, hvornår dette skete. Indsivningen af denne aflægger af en mellemøstlig monoteistisk (i realiteten treguders) kult spores før Ansgar. Med denne tyske munk indledes imidlertid konsekvenskristningen af den talmæssigt beskedne befolkning samt over tid tvangsafskaffelse af veltjente guder. Kulturtabet har været betragteligt. Hvad der er ødelagt af hørg og blotsteder og andre helligdomme, formentlig rigt dekorerede indretninger af fortrinsvis træ, kan man kun gisne om. Dertil kommer opkomsten af en ny snylterklasse af munke og præster, der med iver bistod kongemagten i at fuldkommengøre et effektivt udbytnings- og undertrykkelsessystem i juridisk maskering i landskabslove og Jyske Lov i 1241.
2) Kristendommens indførelse i Danmark
- De danske stormænds deltagelse i de egentlige korstog vendt mod den muslimske verden og højkulturerne i Mellemøsten var begrænset. Under ærkebiskop Absalon, medlem af kongeslægten og den militærjunta, der dominerede det danske territorium i 1100-tallets anden halvdel, gennemførtes togter mod de nordtyske kystområder; det mest omfattende mod vendernes hovedby på Rügen, hvorved dette folk uden hensyn til religiøse præferencer fik dets helligdom vandaliseret.
3) Korstogene i det nordiske nærområde
Korstogene følges op af Valdemar d. 2. med det misvisende tilnavn Sejr. I 1219 fører kongen en hær mod det nuværende Estland, hvis indbyggere ikke havde gjort danskerne noget, og slår dem med besvær i slaget ved Lyndanisse. Dansk propaganda bilder senere folk ind, at et korsformet flag dratter ned fra himlen under slaget. Det giver den rå voldsmagt kristen legitimitet samt cementerer kirkens og kongemagtens fælles interesser.
- Dens umiddelbare betydning var afskaffelsen af munkevæsen og biskoppelig indflydelse, men som ved kirkegodskonfiskation, formentlig styrede pøbeloptøjer i hovedstaden og ulovlige fængslinger knæsatte adelens og kongemagtens monopolagtige magt. Taberne var bønder og borgere, der i tilgift fik en ludkedelig lutheransk kirke, hvis tyske ophavsmand havde fattet perspektiverne i en handel i porten om interessesammenfaldet mellem kirkefolk og de fysiske magthavere.
4) Reformationen
- På trods af Rigsrådets protester kaster kongen, der aldrig gik ædru i seng, sig ud i krigseventyret i Tyskland, hvor han får læsterlige bank og lægger grunden til rigets radikale reduktion få årtier senere.
5) Christian d. 4.’s deltagelse i 30-årskrigen
- Ikke mindst Christian d. 4. fører i sin kongetid sammen med nidkære præster an i disse menneskeofringer på kristendommens alter. Kongen, der må have været nær invalideret af druk, huskes dog i eftertiden for sine hollandske renæssancebygninger.
6) Heksebrændingerne
- En af de tristeste, mest småtskårne monarker i danmarkshistorien, Christian d. 6., kommer på tronen efter den mere fremkommelige Frederik d. 4. Gøgl og skuespil forbydes i en misopfattet pietismes navn. Kongen og hans dumme og højrøvede dronning er begge ivrige efter at påføre andre deres egne begrænsninger; kulturtabet frem til 1746 kan sammenlignes med vore dages religiøst bigotte og småborgerligt foranstaltede nedsmeltning af kunstlivet og Danmarks Radio. I øvrigt indføres stavnsbåndet.
7) 1730
- Endnu en halvforsnosket kongelig person, Frederik d. 6., udløser katastrofer over fædrelandet ved en ualmindelig ubehændigt udført udenrigspolitik over for englænderne, der i to omgange dels slår den danske flåde på Reden i 1801, dels sønderbomber København i 1807. Konflikten fører ydermere til statsbankerot og tabet af Norge, som Danmark nu nok ville have mistet alligevel.
8) Krige mod englænderne
- Denne styreform er ofte forlenet med guldalderen og står derfor i et forsonende skær. Men Enevælden er en gennemført led affære med social brutalitet og politistatsmetoder, sladder, stikkere og spytslikkeri. En snæver overklasse af embedsfolk og adel deles med kongemagten om de behageligere livsvilkår. Enhver opposition slås ned til middelmådig kammermusik og rærlige stykker på Det Kgl. Teater.
9) Enevælden
- Enevældens manglende forståelse for hertugdømmernes særlige politiske problemer fører til to krige sydover: En borgerkrig i 1848 og en egentlig krig i 1864, hvor danskerne med udsøgt tåbelighed og de nationalliberale i front med den fanatiske, selvovervurderende og uopråbelige Orla Lehmann forrest (en datidens Bertel Haarder) groft overvurderer deres militære styrke med tabet af hele Slesvig-Holsten til følge. Skønt grænsen med behændighed kunne være kommet til at ligge, hvor den ligger nu.
10) Krigene i 1848 og 1864
- Hvor kongemagten med endnu en halvhjerne af en underofficers-type i spidsen suverænt sammen med en vulgær og grådig godsejerkaste regerer ved ulovlige provisorier mod folketingsflertallet.
11) Godsejervældet fra 1875 til 1901
- Danmarkshistoriens mest skarpsindige skribent og debattør. Takket være biskopperne, antisemitismen og de ærkereaktionære universitetsprofessorer, må Brandes drage i eksil, da han ikke kan få sit professorat. Dansk smålighed fejrer triumfer, men overgås i smålighed i det 21. århundrede af VKO-regimets vi-alene-ved-alt.
12) Udåden mod Georg Brandes
- dels Alberti, dels Madsen-Mygdals minimalstatspolitik og endelig prisen - sociale nedskæringer - for at gå med i samlingsregeringen under besættelsen, hvor de for landbrugseksportens skyld var parate til at sælge Danmark til Tyskland.
13) Partiet Venstres numre i dansk historie
som skatteminister samt grove vildledning af Folketinget, som burde have afskåret manden fra at blive statsminister i Danmark.
14) Anders Fogh Rasmussens kreative bogføring
på groft forfalsket grundlag.
15)
Danmarks deltagelse i krigen i Irak
Skriv selv videre…
Kommentarer
Et fremragende angreb på idiotiske nationalmyter, som desværre alle “nationer” har. Problemet er, at selv om historikere og andre kan udrede sandheden om forskellige landes historie, foretrækker for store dele af befolkningen ikke at se sandheden i øjet, men oppisket af idiotiske mytemagere som Krarup mm., vil hellere leve i en mytisk fantasiverden.
Jeg vil også gerne understrege, at det slet ikke er kun et dansk problem. Vi har det samme her i Storbritannien, også blandt vore politikere, som mere eller mindre bevidst inspireret af vores “gloriøse” imperialistiske fortid, og vores påståede dyder under anden verdenskrig, mener det er ok uden videre at følge USA og føre vores land i dumme krige i Afghanistan og Irak, uden engang at huske de ugerninger som Storbritannien udførte i begge lande indenfor de sidste 100 år.
“for at gå med i samlingsregeringen under besættelsen, hvor de for landbrugseksportens skyld var parate til at sælge Danmark til Tyskland.”
Man kunne her at tilføjet og “for at forfalske historien, så det senere kom til at fremstå som om, at det udelukkende var Socialdemokraterne, der var tyskvenlige”
Glemmer ikke da Fogh sagde at man under besættelsen have burde kunne skelne mellem sort og hvidt, jeg siger bare ha! Havde Fogh levet dengang, så havde han sgu været kommandant for en KZ-lejr. Havde han været politiker er der ikke nogen, der skal bilde mig ind, at han havde stået og råbt hurra, når BOPA havde sprængt hans venners fabrikker i luften. (Fx. Riffelsyndikatets fabrikationsanlæg ejet af A. P. Møller)
Så man kan passende føje Fogh Rasmussens løgne og forstillelser ind i den sorte kanon og alle de vælgere der støtter ham, uanset hvor umoralsk han end opfører sig.
16) Må helt klart være først Helle Thorning Schmidts og senre Villy Søvndals støtte til Pia Kjærsgaards og Ander Fogh Rasmussens værdikamp
Likvideringen af Jugoslavien til en næsten enig intellektuel klasses applaus.
Jeg forstår ikke helt hvorfor Metz lægger skylden for tabet af flåden på kongen; det var ikke let at navigere mellem Napoleon og Pitt, og terrorbombardementet af København blev dengang modtaget med bred fordømmelse af England for piratvirksomhed og afpresning.
Hvad angår 1801, udtalte Nelson at han aldrig havde kæmpet mod en så tapper modstander, den danske linie skulle nærmest nedkæmpes til sidste kanon før vi overgav os, så noget må kongen da have gjort rigtigt.
Kære Erik B.
Hvis logikken er, at det er “nobelt” at nærmest kæmpe til sidste mand, skulle vi så ikke ophøje de (civile) tyskere der kæmpede i Folkestormen i de sidste dage i 1945? Eller de japanske soldater der nægtede at nedlægge våben (før Truman anvendte atombomben).
Der kunne være sparet mange liv i alle tre tilfælde. Æren er vist til at overse…
Jeg brugte vist ordet ‘tappert’, det er noget andet.
Det, du opponerer mod er, at vi tabte. Vi synes jo ikke at Stalingrads forsvar, eller Englands (i lang tid) enlige indsats i luften er æreløst.
Og der kunne også have været reddet meget, hvis svenskerne f.eks. havde mødt til tiden og angrebet Nelson mens han lå for anker ved Middelgrunden. Havde vi vundet, kan jeg forsikre dig om, at det blandede mandskab der forsvarede København i 1801 ville blive nævnt i hver eneste nytårstale.
Og jeg har intet at indvende mod at du kalder det tyske forsvar mod Stalin tappert, de kæmpede til sidste patron, der er ikke så meget at rafle om.
Kunne nogen ikke bede Metz om at designe et obligatorisk undervisningsforløb til folkeskolens ældste klasser? Det er da den slags betydningsfulde “detaljer” som fortjener opmærksomhed.
Ihukommende Søren Mørchs “Den Sidste Danmarkshistorie” kunne man føje bl.a. traditionel dansk cuisine til listen over katastrofer. Som Mørch forklarer, så handlede det grundlæggende om at sælge alt hvad sælges kan fra et svin, og så udvikle et køkken baseret på spisning af de usælgelige rester…
19.
Hvidekorsridderen Søren Gade`s kamp mod mørkemænd.
20. Det valne forsvar for ytringsfriheden.
21. Udlændingeloven af 1983
Statsministerens bodsgang på al Jazeerah efter Mo-krise I. Personligt nød jeg at se ham sutte røv på en araber, men set i et større perspektiv…
Hovedpointen er ok, men Metz er desværre alt for upræcis som historiker.
1) Hans opfattelse af vikingemytologien f.eks. bunder i den romantiske svenskskabte tradition fra ca. 1800 (som siden blev plukket op af Wagner, Wilhelm II, nazismen osv.), før dette kendte ingen begrebet “viking” i den betydning det nu bruges. Jan Guillou har lavet en glimrende TV-serie om dette.
2) Metz glemmer Kristian d. 2.’s fatale overfald på Sverige og hans forsøg på at henrette hele den svenske adel (Blodbadet i Stockholm).
3) Nok det mest fatale: Metz glemmer også den efterhånden koloniale indlemmelse og mishandling af Norge i henved 400 år, værst efter at Kristian d. 3. påtvinger Norge reformationen. Kulminationen nåes under Corfitz Ulfeldts og Hannibal Sehesteds skatteplyndring af Norge på 1600-tallet, som gør den sidstnævnte til en af Europas rigeste mænd via ren svindel.
4) Metz overser at Frederik den sjette var selve forløberen for de danske EU-religiøse med sin støtte til Napoleons eventyr og sit hovent hæmningsløse københavnske feudalbyrokrati, hvis arvinger i dag har sit hovedholdepunkt i EU-Norges statsapparat i Oslo (røveren Hannibal Sehesteds efterkommere og sande arvtagere). Den britiske bombardement af København i 1807 er fø. historiens første målrettede bombardement af civile.
5) Metz overser at Danmark i 1864 kun bliver (endnu) et bondeoffer i det preussiske kongelige militærdiktaturs greb efter europæisk almagt, et greb som desværre langtfra er et afsluttet kapittel, men lever i bedste velgående under navnet EU, og hvis redskab i Danmark først og fremmest har været godsejerpartierne Konservative og Venstre (når disse vakler er det kun mellem hvilke tyranner de skal underkaste landet: USA eller Tyskland/EU? I dag kommer dette stort set ud på det samme), men i perioder også LO-kapitalisterne i Socialdemokratiet (i dag findes jo ikke partierne længere undtagen som kulisser i facaden af demokrati).
6) Metz glemmer Danamarkshistoriens største svindlere efter Sehested: Stauning og J. O. Krag. Ingen har mere end disse solgt landet til tysk og amerikansk kapital. Staunings hyldest til Hitlers Neuropa i 1940 er en rekord.
7) Metz glemmer Danmarks kolonisering og fatale fejlbehandling af Grønland efter 1950 - atombase for USA. Skurk nr. en her er den danske USA-ambassadør under krigen som simpelthen solgte Grønland til USA under bordet. Det eneste fornuftige havde været at stimulere en uafhængig Atlanterhavsstat af Island, Grønland og Færøerne, ikke mindst for at redde fiskerierne fra EUs spanske armada og Rusland, samt amerikansk militarisering.
8) Metz glemmer den værste forbrydelse i al historie: den fatale klima- og naturødelæggelse (grundvandet!) efter 1980’erne, hvor problemet var videnskabeligt så klart som behøves. Hovedskurken her er Exxon-partiet Venstre. Dette vil for al tid være forbryderisk rekord i Danmarkshistorien.
Metz:
Du er en bitter mand.
Gode pointer men punkt 4: Napoleon drog ikke på eventyr. Alle hans krige var forsvarskrige.
22. Atomkraft (dvs. videnskab) nej tak-bevægelsen.
Ovenstående er til Læser
Erik B.:
“…den danske linie skulle nærmest nedkæmpes til sidste kanon før vi overgav os, ”
Jeg vidste ikke at du var veteran fra slaget på Reden. Du må da vist være temmelig gammel, Erik…
Det ser sort ud for sammenhængskraften i vort land at dømme efter disse kommentarer. Adskillige af de nye punkter, der nævnes, hører til de ting, jeg føler mig virkelig stolt af som dansker. For eksempel “Læser” (solm jeg godt forstår, foretrækker anonymitet)’s punkt 6 (Jeg anser Stauning og Krag for to af 1900-tallets største danske plitikere) og Erik B’s punkt 22, som jeg anser for græsrodsdemokratiets største sejr og en af de få ting, der lykkedes for oprøret fra 68. Samt “bismarcks” punkt 21, som jeg opfatter som en stor sejr for dansk humanistisk tradition - som et vulgærborgerligt flertal (hvadenten det kaldte sig borgerligt eller socialdemokratisk) siden ikke har turdet holde fast ved, skønt de vedtog det i fællesskab.
Tak Georg, det lufter så dejligt ud i vore beklumrede og indelukkede stuer, når tingene vendes lidt på hovedet.
Det kan ikke vare længe før de danske fiskere blokerer havnene: Torskekvoten er langt overskredet…
Thomsen:
Jeg citerer Nelson, tag det op med ham.
Vadmand:
At det var græsrodsdemokratiets største sejr, kan vi hurtigt blive enige om. Om det var godt for Danmark, kan vi diskutere til dommedag. Våbenteknologi eller ej, en atomreaktor er forudsætningen for moderne videnskab.
23) 1963
- Den lettere drikfældige socialdemokratiske daværende udenrigsminister Per Hækkerup, overlader yderst lukrative oliefelter til Norge.
…resten overlades til Mærsk formedelst en krone.
..skrev han mon en veksel, den gode Hr. Møller, eller betalte han kontant?
Min gamle chef var fra landet, fra derude hvor moms ikke rigtigt er slået an.
Han fortalte om egnens storbonde, hvor en dag kommer skattefar kommer på besøg og gerne vil vide, hvorfor hans skatteprocent er på tyve. Bonden forklarer, at det er fordi han er lokalpatriot og elsker at betale skat. Fogeden forklarer, at Hovedstaden ser anderledes på sagen, og nu skal der blødes. Tingene spidser til, og til sidst smider bonden patefogeden på porten. De næste ti år er bondens skatteprocent nul.
Mærsk betaler fem procent i skat. Jeg er sikker på, at den eneste grund til at han betaler så meget er, at han betragter sig selv som patriot og gerne vil yde sit til fællesskabet.
En af mine venner er i olieindustrien. Som han siger, kan kan desværre ikke arbejde for Mærsk, da hans forældre var gift.
”I’m not a bastard…”
Villy S, kan vi ikke snart blive fri for den løgnagtige vandrehistorie om Hækkerup og olien? Den har intet på sig. Sagen blev afgjort efter fælles beslutning af den internationale domstol i Haag.
Erik B, at man er modstander af atomkraft, behøver ikke at betyde, at man er modstander af videnskaben som sådan. OOA har mig bekendt ikke på noget tidspunkt protesteret mod forsøgsstationen på Rsø eller mod Niels Bohr-instituttet. Mig bekendt skyldes det atomforskere, at vi har fået kendskab til farerne og ulemperne ved atomkraft og især -affald.
24 - Ødelæggelse af begrebet demokrati i mellemøsten.
Demokrati betyder for den mellemøstlige befolkning det samme, som når leddingsflådens leder efter landgang brændte sit skib på stranden: Plyndring og drab på lokalbefolkningen.
Danmark bidrager desværre i disse tider til, at de kære begreber ytringsfrihed og demokrati i andre lande ses som symboler på linie med hagekors og hammer og segl.
Hm. Nej, men nu er Risø lukket, og et atomforskningsinstitut uden en reaktor er ikke seriøst. Vi har (i København) et atomkraftværk i baghaven, men vi får hverken glæde af forskningen eller den billige strøm. Vi burde købe en gammel sovjettisk atomubåd og parkere den i skærgården.
Kære George Metz.
Tak for din kanon.
Kan du ikke lave en over ministernes svinestreger? Vi har vist aldrig haft en regering med så mange ministre, der på et eller andet tidspunkt har været involveret i en skandale. Fra løgnen om Irak krigen til Løkke Rasmussen fingre i gigarkassen.
På forhånd tak og god påske.
Hvad med de røde øjeblikkes kanon:
http://nomos-dk.dk/occident/ROED%20TERROR.htm
Mange af indlæggene ovenpå, især dem fra Erik B. og Læser, viser, at nationale myter, fortolket udfra nationalistiske, venstre, højre eller andre synspunkter, lever i bedste velgående. Læsers vrimler iøvrigt af historisk bagklogskab.
Nu er der for det første ikke mange danske ministre på den terrorliste. Desuden er NOMOS en højrehadeside, ingen normalt begavede personer ville betragte som sandhedsvidner om noget som helst.
Til Bjørn Mertz: En liste som den, du efterlyser, måtte for min skyld gerne omfatte socialdemoratiske og radikale ministre. I hvert fald hvis den også beskrev, hvem der havde taget konsekvenserne af uregelmæssighederne, og hvem der bare lod som ingenting.
Eksempel: Jimmy Stahr forlod politik efter et butikstyveri af en ispind. Thor Pedersen har svindlet med landbrugsstøtte og bopælspligt for et 6 eller 7-cifret beløb og blev forfremmet til folketingsformand efter syv år som finansminister.
Og det er bare ét eksempel.
Patrick:
Mange af indlæggene ovenpå, især dem fra Erik B. og Læser, viser, at nationale myter, fortolket udfra nationalistiske, venstre, højre eller andre synspunkter, lever i bedste velgående.
Når man beskylder folk for at lyve, er det normalt at man uddyber sin anklage.
Per Vadmand:
“Eksempel: Jimmy Stahr forlod politik efter et butikstyveri af en ispind.”
Hæhæ - socialdemokratere har altid manglet format, måske lige med en enkelt undtagelse, behøver jeg nævner plantagejerens navn?
Peter Brixtofte fjernet fra borgmesterpost på falske anklager, fordi hans idéer om bedre forhold for borgerne var i modstrid med VK-regeringens sadistiske undertrykkelsespolitik med discount-metro’er, ubemandede offentlige kontorer etc. Pressen underlægger sig herefter Foghs diktater.
Den 17. marts 1940 underskrev udenrigsminister P. Munch sammen med Reichsführer dr. Heinrich Himmler den såkaldte Rostock-aftale, efter hvilken tyskerne frit kunne tage Danmark i besiddelse (bestrides af historikere).
OK, så tager vi “Fodboldtossen” i stedet for: I efteråret 2007 løb en fodbodltilskuer ind på banen under en vigtig kvalifikationskamp i fodbold mod Sverige og gik løs på den tyske dommer - efter at en anden dansker, “Christian Poulsen” netop havde tildelt en modspiller et hårdt slag i mellemgulvet.
Og slutter af med Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, som tildeler Cuaesescu, den kommunistiske rumænske diktator, Elefant-Ordenen og trakterer George W. Bush, den værste statsleder USA nogen sinde har haft, med lys og lagkage, under sikkerhedsforanstaltninger, der lammer Nordsjælland i to dage.
Som en anden skrev: Du er en bitter mand Georg Metz.. Metz idiosynkrasier nu som kanon. Jamen det er den samme kanon han har skrevet sine klummer efter de sidste mange, mange år. Den tidligere oplæser på tv-avisen kan jo udover Georg Brandes ikke lide nogen som helst med rod her i landet.
Interessant er det dog at han skriver om provisorierne fra 1875 til 1901. Dette er jo ikke rigtigt. Provisorietiden regnes fra 1885 til 1894, selv om den første lov er fra 1877. Hans indædte had til partiet venstre gør at han ikke nævner at det var dette parti der gennemtvang parlamentarismen og som var højres hovedmodstander. De nationalliberale har intet ved venstre at gøre, tværtimod, og dets studentikose, selvovervurderende tilhængere som sprang op som revolutionære og faldt ned som fede amtmænd minder meget mere om de omstillingsparate 68’ere som i dag sidder på apparatet og ser med foragt på rosset. At sammenligne Orla Lehmann med Bertel Haarder, svarer til at påstå at Bertel i virkeligheden er en omvendt revolutio-nær.
Hvor ville det være nyskabende hvis Metz havde lavet en kanon, der var morsom og tog pis på begrebet. Det ville være kanon.
Som en anden skrev: Du er en bitter mand Georg Metz.. Metz idiosynkrasier nu som kanon. Jamen det er den samme kanon han har skrevet sine klummer efter de sidste mange, mange år. Den tidligere oplæser på tv-avisen kan jo udover Georg Brandes ikke lide nogen som helst med rod her i landet.
Interessant er det dog at han skriver om provisorierne fra 1875 til 1901. Dette er jo ikke rigtigt. Provisorietiden regnes fra 1885 til 1894, selv om den første lov er fra 1877. Hans indædte had til partiet venstre gør at han ikke nævner at det var dette parti der gennemtvang parlamentarismen og som var højres hovedmodstander. De nationalliberale har intet ved venstre at gøre, tværtimod, og dets studentikose, selvovervurderende tilhængere som sprang op som revolutionære og faldt ned som fede amtmænd minder meget mere om de omstillingsparate 68’ere som i dag sidder på apparatet og ser med foragt på rosset. At sammenligne Orla Lehmann med Bertel Haarder, svarer til at påstå at Bertel i virkeligheden er en omvendt revolutio-nær.
Hvor ville det være nyskabende hvis Metz havde lavet en kanon, der var morsom og tog pis på begrebet. Det ville være kanon.
Hr. Metz er jo lige til Antenora - han har tilsyneladende kun foragt tilovers for Danmark og danskheden.
Ser de, Hr. Metz - alle nationer begår tåbeligheder og fejltagelser, alle nationer har mørke punkter i deres historie - men de dygtige nationer lærer af deres fejltagelser, og gør en indsats for ikke at gentage dem.
Hvis kulturradikalisten Georg Metz ville være konstruktiv i stedet for negativ, ville han måske i stedet for at rakke ned, åbenbare for den måbende befolkning, hvilken samfundsform han helst så indført? Er idealet monstro Marianne Jelved som statsminister, Arne Melchior som integrationsminister og Tøger Seidenfaden som informationsminister?
Erik B.
Hvem siger du lyver? I hvert fald ikke mig. At lyve er at sige eller skriver ting hvis sandhed man ikke selv tror på i en bevidst forsøg at vildføre folk. Myter er netop ting, folk tror er sande. Sagen med myter er ikke, at de er løgn. De kan også bygges på historiske sandheder mm., men de er fordrejninger, oftest med den hensigt at give sit eget folk, sin egen nation eller religion den mest positive glans man kan. Jeg går ud fra, at både du og Læser tror på det I skrev.
Pedanteri. Hvad er det, som Læser eller jeg skriver, der er vildført?
Det er blevet hævdet fra kvindelige EU-modstanderes side, at de godt forstår, at “broderskabets” grå mænd går til spanking.
Det bør derfor nævnes, at det også er forståeligt, hvis Georg Metz ikke gør det. Han kan selv.
Georg Metz har taget initiativ til at lave en kanon om nationens sorte øjeblikke. Det er jo et prisværdigt initiativ. På samme måde kan man med nogen ret hævde at det danske kanondemokrati mangler en kanon for kulturkampen og værdipolitikken.
Det burde man egentlig gøre noget ved. Som udgangspunkt kan man konstatere at vi aldrig har haft, ikke har og aldrig vil få eksempler på racisme i Danmark fordi:
1. Der findes ikke racisme i Danmark. Overhovedet ikke. Ikke den mindste bitte smule.
2. Når man systematisk og kontinuerligt omstrukturere den danske lovgivning således at man på baggrund af etnicitet bryder med princippet om lighed for loven, har det ikke det fjerneste med racisme at gøre.
3. Når højreekstremistiske politikere fra eksempelvis Holland rejser til Danmark for at hylde vores statsminister og for at få positiv presseomtale i de racistiske danske medier er det ikke fordi man i udlandet opfatter Danmark som et dybt racistisk land. Nej ekstremisterne kommer simpelthen, fordi det er så dejligt at holde ferie i Danmark
4. Når et sagesløst avisbud af tyrkisk afstemning bliver tævet ihjel mens gerningsmanden råber ”fucking perker” er det fordi …. øhh … jo, fordi Københavns Kommune mangler penge. Når man i Danmark risikerer at blive myrdet på åben gade og ved højlys dag, alene fordi man er mørk i løden, har det naturligvis intet med racisme at gøre. Folk der påstår den slags er konspirationsteoretiske hallalhippier uden for pædagogisk rækkevidde. Vi har nemlig ikke racisme i Danmark.
5. Når egyptiske aviser udtrykker bekymring for racismen blandt danske politikere, er det simpelthen fordi egyptere ikke kan læse indenad. Vi har nemlig ikke racisme i Danmark.
6. Når man kaster hundredevis af indvandrere ud i dyb og kronisk fattigdom med ”starthjælp” og ”300 timers regel” er det bestemt ikke udtryk for racisme. Nej det er såmænd hjælp til selvhjælp og et kærligt spark i den rigtige retning.
7. Alle ved at indvandrernes kultur er en stor hindring for deres integration, som man nu også har erkendt det på den danske venstrefløj. Det har altid været den hvide mands byrde at skulle løfte de vilde og barbarerne op på et højere civilisatorisk stade. Det har Kipling allerede gjort rede for, for mange Herrens år side, endda på perfekte versefødder. De har ikke det fjerneste med racisme at gøre.
8. Når man blæser en lille betydningsløs og lovlig islamistisk organisation op til at være en trussel mod Danmark på størrelse med Sovjetunionens kernevåben under Den Kolde Krig har det absolut intet med højrepopulisme og implicit racisme at gøre. Den slags har vi nemlig ikke i Danmark.
9. I Danmark er der opstået en masse nye ord som ”udlændingedebat”, ”starthjælp”, ”Mørkemænd”, ”ikke-akademisk kultur”, ”udlændingedebat”, ”udlændingekritisk”, ”korankritisk”, ”integrationsydelse”, ”udlændingeservice” osv. osv. Man tager imidlertid fejl hvis man tror at disse mange ord og begrebers egentlige funktion er at bagatellisere og legitimere hetz og dæmonisering af udlændinge. Vi har nemlig ikke racisme i Danmark.
10. Når de blegfede arisk udseende kvinder i dansk politik udtaler at ”somalierne har en ikke-akademisk kultur”, så er det jo i et frisk pust og et tiltrængt opgør med tidligere tiders frelste dogmatik. Enhver ved jo at afrikanere er nogle smådumme analfabeter, og hvorfor skal man så ikke have lov til at sige det højt? Det har ikke det fjerneste at gøre med etnocentrisme og racisme.
11. Der findes ikke racisme i Danmark og selvom der gjorde, så gør det det alligevel ikke fordi, det har et demokratisk flertal nemlig besluttet, og alle ved jo at danskerne er verdensmestre i demokrati og ytringsfrihed. Derfor findes der ikke racisme i Danmark, og dermed basta!
A propos punkt 6, Per Thomsen, så er det en fantastisk mærkelig tankegang, der ligger bag 300 timers reglen: fordi man ikke kan få arbejde, skal man arbejde i 300 timer for at få sin minimale hjælp! Hvor er logikken i det? Hvis man havde 300 timers arbejde, havde man formodentlig også mere og ville ikke have hjælp behov. Det er et forsøg på at indføre et beskæftigelseskrav for kontanthjælp i stil med det, der gælder for arbejdsløshedsdagpenge.
Peter H:
“A propos punkt 6, Per Thomsen, så er det en fantastisk mærkelig tankegang, der ligger bag 300 timers reglen: fordi man ikke kan få arbejde, skal man arbejde i 300 timer for at få sin minimale hjælp! Hvor er logikken i det? Hvis man havde 300 timers arbejde, havde man formodentlig også mere og ville ikke have hjælp behov. Det er et forsøg på at indføre et beskæftigelseskrav for kontanthjælp i stil med det, der gælder for arbejdsløshedsdagpenge.”
Du spørger hvor logikken er henne. PeterH. Logikken er den at alle pariter i det danske Folketing bortset fra Det Radikale Venstre og Enhedslisten har erkendt at det er mega populært at ramme indvandrerne socialt, juridisk, kulturelt, religiøst og på alle områder hvor det overhovedet er muligt.
Med den indgangvinkelt giver al den tilsyneladende galskab lige pludselig mening og bliver logisk på sin egen perverse måde…
Metz har fostret en glimrende ide og leveret noget indhold.
Straks hagler kritikken ned.
Mød den denske venstrefløj, og prøv at forstå hvor det er så svært at blive enige om noget som helst.
Erik B.
Et godt eksempel er alt det der med danskernes tapperhed ved Slaget ved Reden, og for den sags skyld, det, at Nelson, en anden stor figur i britisk mytologi, skulle have bemærket det. Begge dele ser det ud til, er vigtige for dig for at prøve redde danskerne ry. Du prøve godt at trække lidt i land når Schmidt påpeger visse problemer med din holdning, men der ser ikke ud til at være megen tvivl, at også du kan være inficeret at visse myter.
Du skriver også om den britiske belejring af København i 1807, og siger helt rigtigt, efter min mening, at bombardemendet var barbarisk, og understrege, at dette var det første af slagsen, der var sigtet på civile. Det tvivler jeg på, da disse kom bl.a. fra Congreve raketter, som dengang var en nyopfindelse, men mere eller mindre lige med artilleribombardermenter, som allerede havde fundet sted i århundrevis forinden. Det med at sigte civilbefolkningen var normen ved så godt som alle belejringer.
Mongolen Hulagu Khan, efter belejringen af Baghdad i 1258, skønnes at have slagtet den største del af byens befolkning.
Da Firenze belejrede Siena i det sekstende århundrede, kastede de døde æsler over bymurerne for at forøge at udbrede sygdom blandt civilbefolkningen, og forgiftede byens vandforsyning i samme ærinde.
Disse er kun to eksempler af hundredevis, der kan findes fra historiske kilder, og godt nok var den britiske opførsel barbarisk foran København dengang, men der var ingenting ekseptionelt ved det. Derfor ser det ud, at din fremhavelse af den er, underforstået, at præsenter Københavns befolkning fra dengang som enestående udsatte ofre for en barbarisk behandling. Sådanne fremhævelser af et bestemte folks lidelser eller tapperhed er alt for tit led i mytedannelse.
Jeg vil gerne erkende selv, at jeg har visse nationalfølelser, som jeg ef opdraget med, Jeg holder af mit eget land, og har nok og er af og til også inficeret af visse nationalmyter. Men jeg er til en vis grad bevidst om det, og prøver, når det bliver klar for mig, at de står i vejen for sandheden, at fjerne dem.
Jeg er født i Indien, og afkom af forældre og bedsteforældre som var tjenere af britisk imperialisme der, opdraget med alle de positive myter om Storbritanniens gerninger der. Det har taget årevis for mig af komme af med alle disse myter, og ser det britiske imperium for det, det virkeligt var, især fra synspunktet af de befolkninger som var det underkastet. Dertil skal man også sige, at for eks., nutidens indere også har dannet deres egne nationale myter om den tid, og kan heller ikke lide, at disse bliver afklaret, på hvad de synes fornærmende måde for deres egne nationalefølelser.
Socialdemokraten Buhl opfordrer befolkningen til at stikke modstandsfolk.
Politiken kalder Churchil “en farlig mand.”
Den radikale Erik Scavenius udtaler, at de store tyske sejre har slået verden med beundring og forbavselse.
Samme Scavenius underskriver anti-kominternpagten og bringer dermed reelt Danmark på aksemagternes side.
Oppositionen går Sovjets ærende med deres fodnote-politik, som sår alvorlig tvivl om, hvor Danmark står i den kolde krig.
Information går fra at være et fornuftigt blad med rod i modstandskampen til at blive et medarbejder-ejet socialistisk kampskrift.
The list goes on…
Mikael:
“Oppositionen går Sovjets ærende med deres fodnote-politik, som sår alvorlig tvivl om, hvor Danmark står i den kolde krig.”
Igen et godt eksempel på historisk bagklogskab, og derfor også en forstærkelse af vise myter. Under krigen var Stalin, efter den tyske invasion af 1944, også allieret med den konservative Churchill, som hyldede ham, og gennem krigen og for et kort stykke bagefter var Stalin og Sovjet populære i både England og USA. De gjorde også Sovjets ærinde dengang.
Dit syn på Information er bare din mening, og er ikke denne debat vedkommende.
Jeg takker Venstre/Konservative-regeringen for at have lavet de kulturkanoner som vi har fået nu. Det er vi mange der har haft glæde af og har fået gode debatter på baggrund af.
Senest demokrati kanonen. Det har været godt for vores land og vores kultur at vi har fået en borgerlig regering. Den er kulturelt ansvarlig og vedkommende.
Hvad med at lave en dansk kanon over venstrefløjens kontakter til og samarbejde med udemokratiske lande rundt omkring på kloden?
Hvad med at lave en dansk kanon over danske firmaers samhandel med udemokratiske lande?
Tummelumesen, få dig et svensk pas eller tag nogle lykkepiller, du må lide ganske forfærdeligt!
Dialog er tydeligvis ikke noget du ønsker, med mindre det foregår på dine præmisser!