Terrorloven, som trådte i kraft 15. september sidste år, kræver, at teleselskaber, hoteller, pensionater og campingpladser skal overvåge deres gæster, når de anvender telefon og internet.
Men indtil videre skal man dog ikke regne med at blive overvåget, når man benytter internetforbindelsen på et af Danmarks små hoteller eller på en af de godt 500 campingpladser, som ligger spredt over hele landet.
Det er ganske enkelt for dyrt og indviklet at leve op til den nye terrorlovs krav om overvågning og registrering af gæsterne, mener repræsentanter fra branchen.
“Der er ganske få eller ingen, som har været i stand til selv at løfte opgaven,” forklarer Jens Zimmer Christensen, hoteldirektør og bestyrelsesmedlem i HORESTA, hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation.
Han erkender dermed, at flere af HORESTAS 2.000 medlemmer i dag overtræder terrorlovens krav om overvågning.
Direktør for Campingrådet Poul Fejer Christiansen oplever ligeledes, at campingpladserne ikke kan leve op til terrorlovens bestemmelser. Han forklarer det med, at det dels er dyrt at overvåge alle gæster, og at man dels mangler de præcise tekniske specifikationer for, hvordan man rent teknisk skal overvåge alle gæster.
Terrorlovens logningsbekendtgørelse kræver, at alle udbydere af elektroniske kommunikationstjenester registrerer og opbevarer oplysninger om brugernes aktiviteter og gemmer disse i et år, så oplysningerne kan bruges i forbindelse med efterforskning.
Caféer og offentlige biblioteker opfattes ikke som internetudbydere og er derfor undtaget lovens bestemmelser.
Men det er til gengæld ikke tilfældet for hoteller, campingpladser, pensionater og lignende, som tilbyder deres gæster internet.
“Det er dyrt at indkøbe den nye teknik, som kræves for at kunne overvåge gæsterne. Og udgifterne hertil risikerer at blive hældt over på gæsterne, hvis ikke man kan finde en gratis reklamefinansieret løsning. Nogen skal jo betale for den øgede overvågning,” siger Poul Fejer Christiansen, direktør for Campingrådet. Han mener, at myndighederne har en del af ansvaret for lovovertrædelsen:
“Vi har spurgt til de forskellige fortolkninger af lovgivningen, men har endnu ikke fået et endeligt svar fra IT- og Telestyrelsen,” forklarer Poul Fejer Christiansen.
HORESTA har lignende erfaringer fra forespørgsler til Justitsministeriet:
“Da vi oprindelig skrev til Justitsministeriet af flere omgange, var behandlingstiden tre-fire måneder, hvilket var med til at forsinke vores rådgivning til landets hoteller,” siger Jens Zimmer Christensen, som også er formand for HORESTA, Region Hovedstaden.
Kontorchef i IT- og Telestyrelsen, Peter Hindsberger, afviser, at de skulle have lange sagsbehandlingstider. Desuden mener han, at teleselskaber, hoteller og campingpladser må forvente ekstra udgifter, hvis de vil udbyde internet til deres kunder.
Ubetalte politibetjente
Men Jens Zimmer Christensen fra HORESTA undrer sig stadig over terrorlovens bestemmelser.
“Det er klart, at landets lov skal opfyldes. Men når vi snakker med HORESTA’s medlemmer, kan det være svært at forklare dem, at vi er det eneste land i Europa, hvor vi skal agere som en slags ubetalte politibetjente.”
De øvrige EU-lande venter til 2009 og har ikke krav om internetovervågning. Men it-ordfører Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti er glad for, at Danmark går forrest i EU.
“Vi er nødt til at overvåge telefoner og internet, hvis vi skal forebygge terror. Vi ved, at det er en omkostning for teleudbydere, hoteller, campingpladser og borgere, men det er et nødvendigt onde, hvis vi vil sikre et trygt og sikkert samfund,” siger han.
Terrorloven er ubrugelig
Line Barfoed er jurist og retsordfører for Enhedslisten, og hun kan i modsætning til Mike Legarth godt forstå, at hoteller og campingpladser ikke overholder terrorlovens krav om, at de skal overvåge deres gæster.
Terrorloven er nemlig fyldt med huller og undtagelser, mener hun.
“Overvågningen kan ikke bruges til noget som helst. Hoteller og campingpladser ved jo godt, at deres kunder bare kan gå ind på en café eller et offentligt bibliotek og dermed undgå at blive overvåget. For erhvervsliv og borgere opleves overvågningen som ren chikane. Jeg syntes, vi bør afskaffe terrorloven og i stedet bruge pengene på at forebygge terrorisme samt bedre efterforskning,” siger Line Barfoed.
Jens Zimmer Christensen fra HORESTA mener, at politikerne har været for hurtigt ude, da de vedtog terrorloven.
“Politikerne har med terrorloven lagt det juridiske ansvar for overvågning af borgerne over på de erhvervsdrivende. Det virker som om, der er nogle politikere, som ikke vidste, hvordan det her kom til at se ud i praksis,” siger Jens Zimmer Christiansen.
Kommentarer
Man kunne godt forestille sig at det at bringe dette frem for offentligheden kunne have den (modsatte af den tilsigtede) effekt at terrorloven med vold og magt skal overholdes, således at en masse mindre hoteller og campingpladser vil blive nødt til at lukke - snarere end at nogen indser det tåbelige i hele affæren og ændrer loven.
Og på den måde bliver det så muligt at lukke de små ned, så endnu et område kan varetages af store virksomheder. Således vil endnu et område af regeringens mål være på vej til at blive opfyldt - privatisering er ikke nok i sig selv, det skal helst være privatiseret på storkapitalhænder. Sådan er det i USA - målet er at al rigdom skal koncentreres på færrest mulige hænder.
Det bør ikke være noget stort problem for et hotel eller campingplads. De har alle en *udbyder* af internet- eller tele tjenester og det er *udbyderen* der skal logge trafikken. Der hvor der opstår øget besvær med logningsbekendtgørelksen er hvor hotellet eller campinpladsen hidtil har tilbudt en “høker løsning” - altså selv har f.eks en ADSL, som de har stillet til rådighed for deres kunder ofte over en trådløs forbindelse og ofte mod ekstra betaling.
Der eksisterer små firmaer - udbyderer - der har specialiseret sig i at sælge internet tjenester til f.eks hoteller, til deres kunder. Jeg skal undlade at nævne navne her.
Et hotel skal ikke lege internetudbyder, men koncentrerer sig om det de er gode til, drive hotel og så overlade - outsource - sådan noget teknisk noget som internet til dem der har forstand på det. Så slipper kunden i sidste ende med at betale mindre for det.
Bare mine two bit.
Opgaven med at overholde logningsbekendtgørelsen på et offentlig internet hotspot, som campingpladser og hoteller gøres til et større problem end det egentlig er. Vi hører ofte, at det er økonomien, der er grundlaget for, at en udbyder ikke kan overholde denne bekendtgørelse. Jeg vil også give Axel Hammerschmidt ret i, at hvis hvert enkelt hotel og campingplads skal investerer i udstyr, samt have den tekniske know how til at drive dette, kan det blive forholdsvis dyrt at etablerer. I stedet skal de outsource dette til dem der har specialiseret sig i dette.
Vi håndterer mere end 45 virksomheder i dag, som tæller fra hotel med 7 værelse og op til hoteller med mere end 400 værelser og ja prisen starter fra 495,00 kr. om måneden.
Dette er ikke ment som et reklame stunt, men der har siden denne debat startede for snart et år siden, aldrig været opgivet noget beløb på, hvad det rent faktisk koster for et offentlig hotspot at overlade dette til en ekstern virksomhed.
Om priserne er dyre, ja det er vel som man ser på det. Men jeg tror ikke det er noget, der burde vælte et offentlig hotspot udbyders budget at overholde logningsbekendtgørelsen!
Jeg vil gerne støtte Kenneth 100% i ovenstående kommentar. Meget bliver sagt og skrevet om hvor dyrt der er at overholde regeringens terrorlov-pakke, men jeg kender i hvert fald til 2 firmaer (Kenneths og mig eget TM Networks), som begge tilbyder at overtage forpligtelserne for mindre erhvervsdrivende, til små penge. Om terrorlov-pakken er fornuftig eller ej, skal jeg ikke være dommer over, men sandheden er at politiet kan beslaglægge virksomhedens computerudstyr i ubegrænset tid, i tilfælde af mistanke om ulovlige aktiviteter fra dennes internet-forbindelse, hvis virksomheden ikke opfylder lovpakken.
Mvh
Dannie
Mærkeligt at medierne vil have det til at koste det hvide ud af øjnene - der er mange løsninger der ikke gør. I radioavisen taler de om 1/2 mill i oprettelse og 1000 kr/værelse/md.
NoPayNet arbejder med en løsning, hvor logning finansieres ved hjælp af eksponering af sponsorer/annoncører på en opstartsside.
I de fleste tilfælde er det fuldt finansierede løsninger – i nogle tjener lokationerne endda penge på at have fået logningsløsningen.
Camilla
Er det ikke ligegyldigt, hvad det koster? Hovedsagen er, at det ligesom 90% af lufthavnskontrollen er noget paranoidt pjat, der ikke bidrager til sikkerheden, men kun har til formål at bilde befolkningen ind, at man “gør noget mod terrorismen.”
Og så hedder HORESTA-manden Zimmer til mellemnavn!
Desværre er artiklen konklusion ikke helt korrekt. HORESTA har bekendtgjort, at:
“Både Information og Danmarks Radio omtaler i dag de nye logningsregler, som gælder for hoteller, restauranter, campingpladser m.v., der udbyder teleydelser.
Begge steder konkluderes det med HORESTA som kilde, at der ikke er mange virksomheder, som lever op til lovgivningen.
Desværre bygger denne konklusion på en fejlfortolkning.
HORESTAs bestyrelsesmedlem, Jens Zimmer Christensen, har udtalt, at ”der er ganske få eller ingen, som har været i stand til selv at løfte opgaven”. Det er han også blevet citeret for i Information. Men journalisterne tolker hans udtalelser sådan, at han dermed erkender, at flere af HORESTAs medlemmer overtræder loven.
Det er ikke korrekt tolket. Jens Zimmer Christensens udtalelser refererer alene til, at langt de fleste hoteller har outsourcet opgaven, fordi den har været for teknisk kompliceret”
Konklusionen er derfor ikke så ligetil, som det umiddelbart kunne synes.
Bortset fra den lille misser er det et meget relevant emne!
Vi har ved interview med Jens Zimmer Christensen fået oplyst, at der var flere – især små hoteller, som ikke overholdt loven og ikke havde brugt penge på at outsource overvågningsopgaven til en teleoperatør, da det kan være meget dyrt. Fx betaler Ishøj Strand Camping 20.000 i etablering og 12.000 kr. årligt i vedligeholdelse. Andre større hoteller har betalt 500.000 kr. i etablering og derudover 1000 kr. per værelse, men det svinger i pris afhængig af, om det er trådløs net eller alm. kabelnet, hvor der er et stik på hvert værelse.
At Horesta har udsendt denne pressemeddelelse, må betragtes som et forsøg på at lægge en dæmper på noget, som Horesta reelt ikke har overblik over: Hvor mange hoteller overholder lovgivningen? De ved det ikke. Tværtimod ved HORESTA og flere andre kilder, fx Poul Fejer Christiansen, direktør for Campingrådet, at mange af de især små hoteller, campingpladser og pensionater ikke overholder lovgivningen.
Derfor er der grundlag for artiklens pointe: at ”flere af HORESTAs 2.000 medlemmer i dag overtræder terrorlovens krav om overvågning”.
Det er nemlig især de små og mellemstore hoteller, som ikke har fået outsourcet overvågningsopgaven. De store skal nok klare sig, men det er de små som kommer i klemme sammen med stort set alle campingpladser og pensionater.
Dertil kommer den gene det er for borgerne at blive overvåget, samt den gene det er for hoteller, campingpladser og pensionater. Vi talt med kilder i branchen, som fortæller, at mange kunder brokker sig over, at de skal betale for at benytte internettet, mens de oven i købet skal overvåges.
De forstår ikke, at de offentlige biblioteker ikke er omfattet af terrorlovens krav om overvågning. Dermed kan en mulig terrorist bare benytte et biblioteks internetforbindelse og dermed undgå at blive overvåget.
Mvh. Jens Peter Houe
Ja det er noget værre noget, men mon ikke det bliver bedre i fremtiden med de campingpladser
Måske det er lovgivningen der er noget galt med ? Jeg kunne se på TV at den tidligere chef fra PET mener at det er at skyde gråspurve med kanoner. Det tror jeg han har ret i. Vi overholder nu lovgivningen men det er penge og tid ud af vinduet. Dem ville vi hellere bruge på at give gæsterne en endnu bedre ferie oplevelse.