I den igangværende overenskomst har forskernes udtalelser givet avisoverskrifter som: "Overenskomst er den bedste siden 1987" (ritzau den 18/2 2008) og "Risiko for storkonflikt mindsket" (Politiken den 16/2 2008).
Men især da Jesper Due og Jørgen Steen Madsen i en kommentar i Politiken den 25. januar 2008 under overskriften "Strejkende vil spise deres egen hale" meldte ud, at strejke kun yderst sjældent betaler sig, gik de over stregen, mener Henning Jørgensen: "Det er faktisk nonsens at sige, at sygeplejerskerne ikke fik noget ud af at strejke i 1995: de fik brudt lønloftet og opnåede at få en procent mere end alle andre," siger Henning Jørgensen.
Politiske budskaber
Formand for FOA, Dennis Kristensen, er også på det seneste begyndt at undre sig over flere af udmeldingerne fra FAOS:
"Nu er jeg jo selv part, men af og til lyder deres udtalelser altså mere som politiske budskaber fra Dansk Arbejdsgiverforening, end det lyder som forskning," siger han. Dennis Kristensen mener også, at der er problemer med uafhængigheden:
"Der er mange sammenfald med Dansk Arbejds-giverforenings holdninger, og det er efterhånden lige lovligt påfaldende. Jeg håber ikke, at det hænger sammen med, at det er dem, der er deres hovedsponsor," siger Dennis Kristensen.
På den norske forskningsinstitution 'Fafo' følger forskningsleder Torgeir Stokke den 'danske model' og de danske arbejdsmarkedsforskere nøje. Han mener ikke, at FAOS altid tager arbejdsgiverens parti, men at man generelt er systembevarende:
"Jeg opfatter Jesper Due og Jørgen Steen Madsen som traditionalister. De forsvarer det, som er - og det er den danske model. Det er en vældig konservativ model. Parterne er også hovedsageligt konservative, men den mest synlige konservative part er naturligvis arbejdsgiversiden," siger han.
Dansk model
Han mener derfor også, at forskerne på FAOS aldrig ville konkludere noget, som grundlæggende går i mod 'den danske model', som blandt andet er kendetegnet ved, at arbejdsgiverne og arbejdstagerne selv forhandler overenskomsterne - en model, som alle parter er glade for.
"Jeg kunne ikke se for mig, at Jesper Due gik ud og sagde noget overordnet negativt om overenskomstforhandlingerne. Det ville være helt utænkeligt," siger han. Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet er enig, og taler om "Due og Madsens højtbesungne 'danske model'."
Også Torgeir Stokke mener, at FAOS finansieringsmetode er problematisk, fordi de hele tiden er afhængige af at få nye bevillinger:
"Det er problematisk, fordi man skal forny sin finansiering - man bliver evalueret på en usynlig måde, og er derfor afhængig af dem, der finansierer forskningen," siger han og tilføjer: "Det kender jeg også fra mit eget arbejde. Og selv om det kan være problematisk, så er det dog muligt at tackle det på en klog måde," siger Torgeir Stokke. Fafo i Norge har dog et noget bredere finansieringsgrundlag end FAOS, hvilket ifølge Torgeir Stokke gør dem mindre afhængige.
FAOS har trods sin eksterne finansiering holdt til i Sociologisk Instituts lokaler på Københavns Universitet siden 1990, og centrets ansatte optræder som regel i medierne som 'arbejdsmarkedsforskere' eller 'professorer' ved Københavns Universitet.'
Trods adskillige chancer og flere lange interview med Information ønskede hverken professor Jesper Due eller centerleder på FAOS, Søren Kaj Andersen, i sidste ende at medvirke i artiklen.
Fakta
FAOS indtægter i 2007
Industriens Uddannelsesfond
(CO-industri og Dansk Industri): 2.500.000 kr.
Dansk Arbejdsgiverforening: 1.500.000 kr.
Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond: 300.000 kr.
Beskæftigelsesministeriet: 1.300.000 kr.
Nationalt EIRO-center: 345.000 kr.
Bevillinger i alt: 5.945.000 kr.



