Dansk-britisk tilbagetrækning har udløst uro i Basra

Kampene, der foregår lige nu i Basra, var forudsigelige og en direkte konsekvens af de britiske og danske troppers tilbagetrækning. Det mener chef for Dansk Institut for Militære Studier Mikkel Vedby Rasmussen.

"Hvis vi havde trukket os tilbage for et år siden, så var det sket, hvis vi først havde trukket os tilbage i morgen, ville det også ske. Så længe vi ikke kunne trække os ud i en situation, hvor vi havde et fuldstændig stabilt samfund, så måtte der ske en tilpasning, og det, man havde håbet på fra den danske og britiske side, var, at det kunne irakerne godt klare. Men det var tydeligvis ikke tilfældet," siger han.

Den dansk/britiske strategi i området var baseret på de allerede eksisterende magtstrukturer. En noget anderledes tilgang end den amerikanske i Bagdad, hvor man ønskede at gøre rent bord og starte fra bunden. Man kan ikke sige, at den ene strategi har været bedre end den anden, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen: "Situationen er jo lige håbløs begge steder."

Forudsigelig uro

Men der var nogle risici forbundet med den dansk/ britiske strategi, som gør den nuværende situation forudsigelig, vurderer han.

"Problemet er, at præcis hvem de irakiske myndigheder er, og hvad deres relation til forskellige andre grupperinger er, kan være et rimeligt flydende spørgsmål. Det, man prøvede på, var at skabe stabilitet så hurtigt som muligt ved at trække på de lokale magtforhold, men disse lokale magtforhold var jo blandt andet baseret på en befolkningsgruppe, der havde meget tætte bånd til Iran. Iran havde meget stor indflydelse ved at give den ene eller den anden gruppe våben, så i de lokale magtstrukturer var der indbygget en del konflikter om, hvem der skulle styre regionen, og hvem der kunne få hvilke venner i nabolandet. Så længe vi var der, så kunne vi forhindre, at det kom op til overfladen, men nu er der jo sket det, som mange danske soldater forudså, da tropperne trak sig ud, at nu kæmper de om, hvem der skal sidde på magten."

Den krig, Danmark gik ind i, er ikke den samme, som den vi forlod, pointerer Mikkel Vedby Rasmussen.

Formålet var at bekæmpe sunnimuslimer og sørge for, at de ikke kunne generobre magten.

I mellemtiden er der udbrudt borgerkrig, hvor forskellige fraktioner bekæmper hinanden.

"Jeg tvivler på, at briterne og danskerne kunne have forhindret denne situation ved at have anvendt en anden strategi. Det, der kunne have forhindret den, var deres tilstedeværelse. En dansk styrke i området og et øget antal britiske soldater kunne lægge låg på konflikten."

Virkelighedsfjern logik

Men danskerne er for længst taget hjem. Den danske regering fulgte ikke uventet efter, da briterne i begyndelsen af 2007 meddelte, at tilbagetrækningen skulle påbegyndes. Danskerne forlod Basra i august, og briterne har reduceret styrken kraftigt. Og om noget viser de nye uroligheder i Basra, at de lokale myndigheder ikke var klar til at overtage styringen, mener Mikkel Vedby Rasmussen:

"Vores tilbagetrækninger var baseret på en logik i London og København, snarere end på hvad der egentlig foregik i Irak. Vi havde relative abstrakte mål for, hvad vi ville, da vi tog derned: Vi ville indføre demokrati, stabilitet og en eller anden form for sikkerhed, og da vi så følte, at nu havde vi været der længe nok, så begyndte vi at trække os ud. Man så på situationen og vurderede, at det passede, men det argument kunne man have konstrueret et halvt år før og et halvt år efter. Det skete helt uafhængigt af virkeligheden og stemte ikke overens med situationen i Basra. Det ser vi nu."