Kom med en stor pose penge, så kan du kalde dig 'forsker ved Københavns Universitet' - det ser ud til at være politikken på landets største forskningsinstitution.
Som beskrevet i Information i går er Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS) en privat institution, der primært er finansieret af arbejdsmarkedets parter med Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og CO-industri som de største bidragydere.
Men centret ligger på Sociologisk Institut, og centrets forskere kan trods den eksterne finansiering præsentere sig som arbejdsmarkedsforskere ved Københavns Universitet, når de optræder i medierne som eksperter - som de eksempelvis har gjort mange gange i forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger.
Problematisk
Den konstruktion er problematisk, mener blandt andre Claus Emmeche, der er lektor i Naturfilosofi på Københavns Universitet og administrator på bloggen 'Forskningsfrihed' hvor universitetsforskeres uafhængighed debatteres:
"Man må forvente, at de centre og andre dele, der hører under Københavns Universitet rent faktisk også er en del af Københavns Universitet, og ikke bare nogle folk, der har købt sig ind." Claus Emmeche mener, at modellen er skadelig for universitetets troværdighed:
"Det er vigtigt, at man kan stole på, at forskning på Københavns Universitet er uafhængig at partsinteresser. Derfor er det et problem, at man ved et universitet laver forskning, som kan beklikkes som partsforskning. Det giver et troværdighedsproblem," siger han.
FAOS har lejet sig ind på Københavns Universitet siden 1990, og siden da har centrets ansatte optrådt i medierne som 'arbejdsmarkedsforskere ved Københavns Universitet'.
Fra 2005 har to af centrets grundlæggere, Jesper Due og Jørgen Steen Madsen også optrådt som 'professorer ved Københavns Universitet', da Københavns Universitet har blåstemplet de privatfinansierede forskere ved at give dem titler af 'professorer'. Og det er et selvstændigt problem, mener Claus Emmeche:
"Den grundlæggende forventning til en professor ved Københavns Universitet er, at det er en person, som er lønnet af universitetet og ansat i en fast stilling - og som dermed har en stor grad af uafhængighed," siger han.
Institutleder på Sociologisk Institut, Carsten Strøby, der selv er tidlige ansat ved FAOS, vil ikke tale med Information i telefonen, og skriver i en mail, at han 'ikke har nogen almen holdning' til de spørgsmål, vi efterfølgende har sendt ham. Dog antyder han i sit svar, at han ikke ser FAOS-konstruktionen som noget problem:
"KU har en omfattende ekstern finansiering af forskningsprojekter og i det øjeblik, projekter indlejres på KU, er der tale om et KU-projekt, der er underlagt samme regler som internt finansierede projekter," skriver institutlederen.
Tendens
Hanne Foss Hansen, der er ekspert i universitetspolitik og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, vil ikke gå ind i den konkrete sag om FAOS - men hun fortæller, at den tendens, som FAOS-historien er udtryk for, er ved at brede sig på universiteterne:
"Der kommer flere og flere eksempler på, at de eksternt finansierede forskere rykker ind på universiteterne. Det er en tendens, som mange universitetsforskere snakker om for tiden. Men det er ikke overraskende, for samarbejde med private investorer er noget af det, regeringen presser på for at få etableret mere af." Og selvom samarbejdet kan være givtigt, så kan det også give problemer, mener Hanne Foss Hansen: "Der er en fare for, at man etablerer afhængighedsrelationer, som fører til, at forskerne udøver selvcensur for ikke at skabe problemer i forhold til en fortsat finansiering," siger hun.
Claus Emmeche er enig i, at der er tale om en tendens:
"Grænsen er ved at rykke sig. Det er ikke så påfaldende endnu, men der er en tendens til, at kommercialisering af forskningen tager til, og at en større del af forskningen er eksternt finansieret. Dermed rykker vi i retning af at gøre universitetet til en mere diffus organisation, hvor man ikke kan regne med, at forskningen er fuldstændig uafhængig," siger han og tilføjer:
"Men det er klart, at når universiteterne er presset på basisbevillingerne, så ligger fristelsen for at udnytte andre konstruktioner lige for."
