Pigernes Jeppe Pilfinger. Socialdemokraternes problem med manglende synlighed i medierne er løst med ‘teenagesex’. Medierne har med kyshånd taget historien om Jeppe Kofod til sig, og selvom Socialdemokraternes hurtige reaktion og de faktuelle detaljer lader meget tilbage at ønske set fra mediernes side, bliver det svært at stoppe medierne, vurderes det. Det tvivlsomme moralske aspekt er den eneste krog i Kofod-sagen, men medierne vil gøre alt, hvad de kan for at få den krog til at bære så meget så længe som muligt.

For sexbomben - som sagen beskrives i B.T.- er sprunget. Og medierne står i kø for at komme til. B.T. taler om fatale udskejelser, der kan føre til, at man kunne komme til at forveksle en DSU-lejr med Sunny Beach i Bulgarien - og vi ved jo alle hvad der sker dernede.

Sexskandalen vil klæbe til Kofod og vil ikke hurtigt blive tilgivet suppleres der fra Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup. Det er værre end spritkørsel, mener han og udlover penge til alle, der kan hjælpe med at finde frem til pigen som så mange gerne vil se, hvordan ser ud - solid, journalistisk research, hedder det sig.

Også Politiken tegner et dystert billede af den Harvard-uddannede mand, der ikke ville undskylde over for Iran i forhold til Muhammedtegningerne i februar, men som nu en måned efter selv må sige undskyld.

Detaljer skal vi også have, og B.T. er igen på pletten. Den unge komet skulle have gjort sig skyldig i blandingsmisbrug, da han efter at have drukket rødvin senere på den fatale aften gik over til ‘bajere’ til den ‘vilde fest’. Mellem klokken tre og fire om natten tog Jeppe Kofod pigen med op på sit værelse, hvor han forførte pigen, og de to havde sex. Næste morgen forsvandt han ‘med lynets hast efter sexnat med purung pige’.

Arketypisk avissællert

Mark Ørsten, der er Lektor og Studieleder på Journalistik ved RUC og som blandt andet forsker i skandaler, mener, at Kofod-polemikken på papiret ligner en klassisk skandalesag, med alle de elementer én sådan indeholder. Sex, politik og avissalg er historisk set en hellig treenighed. Sagen om Kofod halter dog, da omdrejningspunktet for en skandale er den moralske overskridelse af eksisterende normer. Det mangler her.

“Sagen har konturen af en klassisk historie, men ikke nødvendigvis substansen, men det ligner godt nok til, at medierne sparker til bolden,” siger Mark Ørsten.

For desværre for os alle sammen er Jeppe Kofod lidt for ung til at være en ‘gammel gusten gris med grå dinglepik’ som Jørgen Leth blev udråbt til at være, og han har ikke som Eliot Spitzer en kone, der med bedrøvede øjne kan stille op til offentlig ydmygelse. Han er ifølge kilder tæt på ham en helt almindelige mand. Der er intet juridisk at komme efter hverken i forhold til pigens alder eller i forhold til hans position som gæsteforelæser ved pågældende DSU-arrangement. Pigen havde i lettere beruset tilstand sex med ham af egen fri vilje og har det godt. Jeppe Kofod har været single det sidst års tid.

Oven i det har han været ude med en undskyldning til pigen - præcis for hvad står hen i det uvisse - og skulle være skamfuld og bittert fortryde. På Bornholm hvor Kofod er valgt, er der fuld opbakning til ham og også blandt befolkningen, er der sympati for politikeren. På Ekstra Bladets hjemmeside mener 61 procent ikke, at Kofods påskeaktiviteter burde få betydning for hans karriere.

Det aviserne har tilbage at gøre godt med er ifølge Mark Ørsten aldersforskellen - der bliver fremhævet i stedet for at nævne Kofods reelle alder - og underviser-elev-forholdet, selvom der altså ikke juridisk er noget at komme efter.

“Der hersker en kamp i medierne om, hvad det egentligt er, han har gjort forkert - om noget, og man fumler efter at finde den moralske puls, der kan dømme ham,” siger Mark Ørsten.

For meget leverpostej

Sagen minder derfor om Clinton/Lewinsky-affæren, der også var en sag om moral, som på grund af Clintons status blev blæst gevaldigt op. Helt så stor tror journalist og forfatter Poul Pilgaard, der blandt andet har skrevet bogen Det fordømte menneske om Jørgen Leth, dog ikke på, at denne sag kan blive. For ham at se er der i forhold til Leth-sagen for meget leverpostej over Kofod-sagen. Kofod er ikke og ser ikke gammel nok ud til, at aldersforskellen kan nå de højeste moralske toner, og så et der ikke det koloniale sort/hvid aspekt, der fik Leth-sagen til at eksplodere.

“Det er for kendt en problemstilling, som alle kan forholde sig til. Vi taler om to kernesunde danskere, og alle har oplevet en lærer, der kyssede med en elev til en gymnasiefest eller har kendskab til, at der er mange hormoner i politiske foreninger, der også er ‘selskabelige’ foreninger,” siger Poul Pilgaard.

En sidst ting der mangler, for at sagen er rigtig god, er status. Kofod er ifølge Pil-gaard ikke kendt nok til at ‘syndebuksmekanismen’ for alvor kan sætte ind.

“Der er en tendens til, at folk der er sat op på en piedestal bliver revet ned i et voldsomme følelsesudbrud. Kofod er ikke en stor nok stjerne til at sætte den mekanisme i gang,” siger Poul Pilgaard.

På andre måder ligner den dog ifølge Pilgaard til forveksling Leth-sagen. Et klart lighedstegn er, at medier der ellers hylder liderligheden som for eksempel Ekstra Bladet og B.T., pludselig er meget forargede.

“Ekstra Bladet, der lever af annoncer for prostituerede, står som en lidt mærkelig bannerfører i den her slags sager, og forsvarer fra et lidt tvivlsomt ståsted den høje moral,” siger Poul Pilgaard.

Mark Ørsten mener, at hvis Kofod-sagen skal overleve, skal der mere håndgribelige ting en moral på banen.

“Der skal tilføres nyt blod, hvis skandalen rigtig skal rulle,” siger Mark Ørsten.

Et forsøg på det kom i går fra Ekstra Bladet, der med deres forside omkring Kofods præventionspolitik - ‘Kofod brugte ikke gummi’, lød det - forsøgte at lægge en ny knude på mediebålet.

Men der skal mere til, hvis ikke sagen skal gå over i, hvad den de fleste steder tenderer nu, nemlig en diskussion af Socialdemokraternes håndtering af sagen og dommen over Kofod, mener Mark Ørsten. I Politiken skriver Lars Trier Mogensen blandt andet i en kommentar, at S har skandaliseret sig selv og er selvdestruktive, smålige og moraliserende. Pamperne på Christiansborg har dømt en mand, som befolkningen har frikendt, hedder det i Lars Trier Mogensen kommentar.

Hvis den udvikling fortsætter, kan Kofod ifølge Mark Ørsten set fra et vælgerperspektiv godt komme ud på toppen ved at blive offer i stedet for skurk.

Der kommer mere

Poul Nyrup Rasmussens tidligere spindoktor og nuværende redaktionschef på Politiken, Peter Mogensen, mener dog, at vi har mere i vente omkring Kofods person.

“S har undgået den totale katastrofe ved at være hurtigt på banen, men man mangler at få sagen til at stå mellem vælgerne og Kofod og ikke mellem Kofod og partitoppen,” siger Peter Mogensen.

S har derfor ikke fået stoppet mediehjulet ved i deres forskellige udmeldinger udadtil at være for upræcise. S har været for udisciplinerede og derved givet medierne noget at arbejde med, mens flere detaljer graves frem. Det er ifølge Mogensen uhyre farligt, fordi sagen set fra mediernes perspektiv er en lækkerbisken.

“Der findes ikke et menneske i Danmark, der har fået et kønshår, der ikke synes, det her er spændende. Derfor løber sladderpressen hurtigere end en hest kan rende, fordi det i den grad sælger aviser,” siger Mogensen, der tror på, at medierne vil holde sagen kørende.

“Bare rolig, der er fem bølger endnu. Vi er ikke langt fra Leth-niveau,” siger Peter Mogensen.