Energiaftale når knap halvvejs til CO2-målet

Så må vi købe flere CO2-kreditter i u-lande, siger Venstre. Det undergraver klimapolitikken, siger SF
SF-s Anne Grete Holmsgaard mener, at den indgåede politiske klimaaftale er utilstrækkeligFoto: sf.dk

Den ny energipolitiske aftale indgået på Christiansborg i sidste måned er langt fra tilstrækkelig til at sikre de CO2-reduktioner, som EU har pålagt Danmark at nå i 2020.

Energistyrelsen har regnet på CO2-effekten af aftalens bestemmelser om energibesparelser og vedvarende energi for de sektorer, der ikke er reguleret via EU's kvotesystem - transport, landbrug og individuel opvarmning - og her når styrelsen frem til, at aftalen kan sikre en reduktion på 3,3 mio. ton CO2 i 2020 ud af en forventet manko på 7,2 mio. ton i forhold til EU-kravet.

Det er mindre end den reduktion på 5,6 mio. ton CO2, som styrelsen tidligere har præsenteret i en 'foreløbig beregning', men som man nu erkender var en fejl.

Mens Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt karakteriserer CO2-virkningen af energiaftalen som "tilfredsstillende", ser SF's Anne Grete Holmsgaard tallene som dokumentation for, at den indgåede politiske aftale er utilstrækkelig.

Energistyrelsen understreger i notatet, at beregningerne er meget usikre, bl.a. fordi den ny energiaftale kun fastlægger de energipolitiske virkemidler frem til 2011.

Man har derfor i beregningen måttet forudsætte, at energiaftalens mål for energibesparelser helt frem til 2020 faktisk bliver nået, og at EU's mål om 30 pct. vedvarende energi i Danmark i 2020 også realiseres.

Lykkes begge dele, når man altså knap halvvejen til at fjerne de 7,2 mio. ton CO2, som Danmark i 2020 vil udlede for meget ved en udvikling uden indgreb.

Får politikerne ikke de virkemidler på plads, som kan sikre besparelses- og VE-målet, vil man være endnu længere fra målet.

'Tilfredsstillende'

"Resultatet af beregningen er tilfredsstillende," mener Lars Chr. Lilleholt.

"Vi gør med energiaftalen en massiv indsats, og vi når dermed et stykke af vejen. Men det betyder også, at opgaven ikke er tilendebragt, og at vi er nødt til at finde andre kanaler, så vi samlet set når den CO2-reduktion, der er sat som mål i 2020. Det bliver køb af CO2-kreditter i u-lande og dertil en løbende vurdering af, om det er nødvendigt at gennemføre yderligere tiltag for at leve op til forpligtelsen. Det er helt klart Venstres holdning, at vi skal nå de mål, vi forpligter os på," siger Lilleholt.

'Helt utilstrækkelig'

For SF's Anne Grete Holmsgaard dokumenterer Energistyrelsens beregning, at den energipolitiske aftale, som SF indgik med regeringen sammen med Socialdemokraterne, De Radikale, Ny Alliance og Dansk Folkeparti, "er helt utilstrækkelig."

"Den politiske vilje hos regeringen til at indgå en aftale, der sikrede, at vi lever op til EU's CO2-krav, har ikke været stor nok. Det er f.eks. et kæmpeproblem, at transportsektoren reelt ikke kom med i aftalen. Og de virkemidler, der skal få energiforbruget ned, er ikke konkrete nok. Vi har hamret på for at få begge dele med, men regeringens dør var på disse punkter lukket," siger Holmsgaard.

Hun advarer stærkt mod, at man forsøger at komme i mål ved at købe endnu flere CO2-kreditter, end man allerede har gjort, i form af investering i klimavenlige projekter i u-lande.

"I forvejen køber Danmark alt for meget af sin klimaindsats i u-landene. Det undergraver vores klimapolitik, hvis man prøver at købe mere."

Det fremgår af energiaftalen, at partierne bag den en gang om året skal modtage en status over udviklingen og inden 2011 diskutere, om der er brug for flere initiativer.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Hvilken klimapolitik?

Se om sagens alvor under kommentarerne til Connie Hedegaard debatindlæg med titlen 'Vi skal frem - bæredygtigt' den 26. marts 2008.