Universiteterne må gå forrest for at gøre Danmark klimamæssigt bæredygtigt. Og rektorerne skal konkurrere indbyrdes om at nå længst med grønne fremskridt. I dag står det tilsyneladende stille på flere af de højere danske læreanstalter.
Sådan lyder meldingen fra deltagerne i seminaret Den Grønne Vej for fremtidens universitet, der fredag-søndag blev afholdt på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Studerende fra universiteterne i København, Århus, Aalborg, Syddanmark samt Copenhagen Business School, DTU og Arkitektskolen i København vedtog her et manifest, der skal tjene som inspiration for de danske universitetsledelser og som rettesnor for et nyt tværgående studenterarbejde for at gøre læreanstalterne klima- og miljøvenlige.
"Vores mål er det bæredygtige universitet - Den Grønne Vej er midlet," hedder det i manifestet, hvor de studerende argumenterer for CO2-neutral drift af læreanstalterne.
"Energibesparelser skal tænkes ind i alle driftsmæssige beslutninger," og "målet for nybyggeri er energineutralt byggeri," siger de studerende, der også vil have universitetsrektorerne til at forlange vedvarende energi af deres energileverandører.
"Hvor universiteterne har mulighed for at eksperimentere med egen forsyning af vedvarende energi, skal dette gøres," understreger manifestet, der også argumenterer for affaldssortering og genbrug, bæredygtig kantinemad samt i det hele taget mere bæredygtige indkøb på læreanstalterne.
København i front
"På nogle af de amerikanske universiteter konkurrerer rektorerne om, hvis universitet der f.eks. har den mest miljørigtige bilpark. Det ville være fint, hvis også danske rektorer presser hinanden i at nå længst, samtidig med at de samarbejder og udveksler løsningsmodeller," siger Casper Mølck, filosofistuderende på Københavns Universitet og talsmand for Grønt Netværk, der koordinerer de studerendes klima- og miljøarbejde på KU.
Københavns Universitet har i øjeblikket den grønne førertrøje blandt de hjemlige universiteter med bl.a. et grønt regnskab på vej, nyt energivenligt byggeri og en målsætning om 20 pct. reduktion i universitets energiforbrug på 10 år.
Målet er at blive 'et af Europas grønneste campus-områder'.
"Til marts næste år står KU som vært for en international klimakongres i Bella Centret med 4.000 deltagere, den største forskerkonference vi nogensinde har arrangeret," fortalte Niels Elers Koch, centerdirektør ved Skov & Landskab, KU, på weekendens seminar.
Hele tiden nye mål
Forskerkongressen danner optakt til FN's klimatopmøde i København i december 2009.
"Men det er vigtigt, at universiteterne ikke går i stå efter 2009, når verdens opmærksomhed flytter sig. Som grønt studenternetværk ser vi det bl.a. som vores rolle at holde vore ledelser fast, så bæredygtighedsprocessen bliver en vedvarende proces, hvor der hele tiden søges nye mål og forbedringer," siger Casper Mølck.
Deltagerne i seminaret vil nu på deres respektive læreanstalter forsøge at få både medstuderende og ledelser til at sætte klima- og miljøarbejdet højt på dagsordenen.
"For os som studerende er det ikke synligt, at ledelsen på Århus Universitet har nogen bæredygtighedsproces i gang," siger Trine Sindberg, der læser psykologi i Århus.
"Som del af det ny Grønt Netværk vil vi prøve at sætte en proces i gang ved at tale med både studerende, lærere og ledelse."
Nye køleskabe
Anja Wejs, der studerer environmental management på Aalborg Universitet, er studenterrepræsentant i universitetets ny miljøudvalg, som netop har holdt sit første møde.
"Nu skal der formuleres en vision og miljøpolitik samt udarbejdes et grønt regnskab, så processen er startet. Men i det daglige kan man ikke få øje på nogen miljøindsats på Aalborg Universitet. Der sker ikke affaldssortering, der er ikke økologi i kantinen - til gengæld står der en masse gamle energislugende køleskabe i de studerendes grupperum.
Et første forslag fra vores side er, at universitetet indkøber A+-mærkede køleskabe, som de studerende kan leje til grupperummene," siger Anja Wejs.
Grønt Netværk henter inspiration fra flere europæiske universiteter med ambitiøse klimaprogrammer og fra USA, hvor mere end 400 universiteter i en fælles alliance har påtaget sig klimaforpligtelser.
