Forskning

Politikere: FAOS er KU's ansvar

Det er Københavns Universitetet, der har det fulde ansvar for FAOS' forskning, mener Socialdemokraterne, de konservative og de radikale, som samtidig understreger, at den stigende eksterne finansiering giver større krav til universiteternes dømmekraft
31. marts 2008

Når Københavns Universitet vælger at give det privat finansierede Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS) plads på universitetet og tildeler nogle af dets forskere en professortitel, så er deres forskning helt og aldeles universitetets ansvar, fastslår flere politikere, blandt andre de radikales forskningsordfører, Marianne Jelved:

"Når Københavns Universitet vælger at legitimere det, der foregår på centret, så har de også ansvaret for, at deres forskning er god nok til, at KU kan lægge hus til det. Det vil sige, at forskningen er uafhængig og at man ikke kan bestille bestemte resultater," siger hun. Udmeldingen kommer efter sidste uges artikler i Information, hvor flere aktører har sat spørgsmålstegn ved FAOS's uafhængighed, fordi centret primært er finansieret af arbejdsmarkedets parter - som de samtidig udtaler sig om.

De konservatives Charlotte Dyremose er enig med Jelved:

"Når de er ansat ved Københavns Universitet, så må man formode, at universitetet kan stå inde for det," siger hun. Også Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl er enig. Hun mener desuden ikke, at konstruktionen er problematisk:

"Jeg vil sige, at det er en ret speciel konstruktion, men så længe forskerne arbejder under de samme retningslinjer som resten af universitetet, så mener jeg ikke, det er et problem," siger hun.

Problem

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener derimod, at FAOS-konstruktionen er problematisk:

"Det problematisk, at man kan få et universitets legitimitetsstempel uden at man tydeligt kan se, at det er nogle eksterne, der har betalt forskningen," siger hun og tilføjer:

"Jeg kan godt forstå, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved deres resultater, når hovedsponsoren er Dansk Arbejdsgiverforening. Men uanset om kritikken er berettiget eller ej, så er det et problem, at man i det hele taget kan stille spørgsmålstegn ved deres uafhængighed," siger hun. Derfor mener hun også, at politikerne har en del af ansvaret:

"Det understreger hvor forkert princippet om flere private og flere konkurrenceudsatte midler er. Når man hele tiden er afhængig af at få en ny bevilling, så vil det nødvendigvis påvirke ens forskning," siger hun.

Tendensen til mere eksternt finansieret forskning er klar, mener Marianne Jelved - men hun er ikke lige så bekymret for udviklingen:

"Jeg har svært ved at se, at vi kan undgå det, og der er jo også mange amerikanske universiteter, hvor der er stor privat finansiering kombineret med uafhængighed. Men det er vigtigt, at vi meget omhyggeligt gør det klart, at universiteterne har ansvaret for det, der foregår i universiteternes navn." Og det vil blive en meget aktuel diskussion i fremtiden, mener hun:

"Vi vil se en stigning i omfanget af eksternt finansieret forskning på universiteterne. Derfor er det meget vigtigt, at universiteterne er deres ansvar bevidst," siger hun.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Men husk nu at LANGT de fleste eksterne forskningsmidler ved danske universiteter kommer fra Privat Non-Profit kilder så som fonde, legater, sygdomsbekæmpende foreninger, arv og donationer. Det er indtil videre kun en ganske lille del af de eksterne midler, der kommer fra virksomheder.





Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes