“Vi kan lære af USA’s nultolerance,” mener professor i retsøkonomi ved CBS, Henrik Lando. Med voldspakken skærpes straffen for våbenbesiddelse. Flere vil komme i fængsel for at gå med kniv, og det betyder flere i fængsel. Måske.
“I USA har man straffet kraftigt og set et kraftigt fald i kriminaliteten. Amerikanske retsøkonomer siger, at hvis det var sådan, at strengere straffe fik kriminelle til at begå ny kriminalitet, ville vi have set det i tallene nu. Derfor har de konkluderet, at der er en effekt i at straffe hårdere,” siger Henrik Lando, der påpeger, at kriminelle ikke laver kriminalitet i samfundet, så længe de er i fængsel, og udsigten til at være fængslet i flere år afskrækker spirende kriminelle.
Professor i strafferet ved Oslo Universitet Thomas Mathiesen mener, at retsøkonomerne tager fejl, når de sammenkæder strengere straf med faldende kriminalitet.
“USA’s nultolerance er meningsløs. Kriminalitet kan ikke forhindres ved at skræmme. Det er stærke følelser om fængsler og kriminelle, der overser, at kriminaliteten fortsætter og optrappes i fængslet,” siger Thomas Mathiesen.
Nultolerance
Kriminaliteten i USA falder stadig, men mindre end tidligere. Antallet af indsatte i amerikanske fængsler er steget fra 505 i 1992 til 751 per 100.000 indbyggere i 2007. Det viser et såkaldt “prison brief”, som er årlige opgørelser af udviklingen i fangetal i samtlige lande fra Universitetet Kings College i London. Siden 1998 er kriminaliteten i USA faldet med otte procent årligt, og den seneste opgørelse fra FBI i første kvartal af 2008 viser, at voldskriminaliteten er faldet med 1,8 procent. Berigelseskriminaliteten er faldet med 2,6 procent. Det største fald i voldskriminaliteten er sket i de store byer med flere end 250.000 indbyggere.
“Det er et kæmpe spørgsmål, hvor tæt vi skal følge USA i den udvikling af strengere straffe,” Henrik Lando.
“Det tyder på, der på langt de fleste områder er en præventiv effekt ved højere straffe. Det er eksempelvis ikke sådan, at alle drab på ægtefæller er begået i affekt. Når det gælder fuldskab på et værtshus, hvor en siger noget om ens kæreste, kan man sagtens forestille sig, at der ikke er noget rationel overvejelse. Retsøkonomer som John Donohue og Steven Levitt har påvist effekt via økonometriske metoder. Kriminologerne bruger ikke helt opdaterede metoder,” mener Henrik Lando. Han mener, at regeringen går den rigtige vej med strengere straffe, fordi man var begyndt at miste troen på, at straf virker.
“Det er klart, at kriminalitet begået i affekt er svært at påvirke. I USA mener Donohue og Levitt dog alligevel, at der også på de områder kan være en præventiv effekt ved højere straffe. Ikke alle drab på ægtefæller er eksempelvis begået i affekt, siger professor i retsøkonomi, Henrik Lando fra CBS.
Stigende straf
Justitsministeriets opgørelse fra december 2007 viser en lille nedgang i antallet af ubetinget fængselsstraf for vold i 2006, som skyldes, at dommere i stigende grad sender voldsdømte i samfundstjeneste. Stigningen skal findes i længden af ubetingede frihedsstraffe for vold. I 2006 gav en dom for ubetinget vold 133 dage i fængsel, mens den samme dom gav 113 dage i 2002. Sammenlagt er strafmassen for voldsforbrydelser steget mere end tredoblet siden 1990. Straf har i bedste fald ingen effekt på kriminalitetsstatikken. Værste tilfælde er, at kriminelle fortsætter kriminaliteten i fængslet og bliver inspireret via nyt netværk til at begå mere kriminalitet, når de bliver løsladt. Det mener professor i rettssosiologi ved Oslo Universitet, Thomas Mathiesen:
“For det første er der fald i kriminaliteten både i stater med og uden nultolerance. Det handler om helt andre ting, som eksempelvis befolkningstilvækst i nogle stater og fald i andre stater, når kriminaliteten er faldende i USA,” siger han.
Thomas Mathiesen peger på, at kriminalitet forhindres ved at se på måden, vi bor og er sammen på. Mennesker skal inkluderes i samfundet gennem sociale tiltag som eksempelvis fritidsklubber for de unge.
“Straf vil ikke forhindre kriminalitet, og derfor tager økonomer fejl, hvis de tror, at strengere straffe afskrækker mennesker fra kriminalitet. Mennesker, der bliver afskrækket af strengere straffe ville aldrig blive kriminelle alligevel, mens kriminelle overhovedet ikke reagerer på trusler om straf. Derfor er det meningsløst at bevæge sig i retningen af USAs nultolerance,” siger Professor i strafferet, Thomas Mathiesen.
Straf
Fuldbyrdelse af straf skal ske med fornøden hensyntagen såvel til straffens gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
Straffuldbyrdelsesloven, Kapitel 2, stk 3.
Fangetal i Norden 1992-2006 pr. 100.000 indbyggere:
Danmark/Grønland: 66-67
Norge: 58-75
Sverige: 63-79
Finland: 65-68
Færørerne: (1998)16 - 25
Island: 39 - 36
Kommentarer
hva’ f…. betyder det, er det de samme metoder Bjørn L bruger?
Bur voldsforbrydere og røvere og øvrige kriminelle inde, så vi andre kan blive fri for dem i den periode de er i fængsel. Gentager de deres asociale og kriminellehandlinger når de kommer ud, så bur dem inde i endnu længere tid. Enhver der har været offer for en kriminel handling, som jeg har, vil formentlig give mig ret. Sæt dem bag tremmer, gerne for livet, giv dem et godt liv der - så vidt muligt. Og lad os andre slippe for at møde karrierekriminelle snotnæsede unge samfundsforkælede voldsmænd, som vi ligeså godt kan opgive at integrere og gøre til nogenlunde hele mennesker. Er de indvandrere, ja så skal frihedsstraf være ensbetydende med udvisning. Hvad skal vi med dem - de bidrager kun med vold, kriminalitet og frygt.
Henrik Lando, har måske ikke helt tænkt sig om, når han siger at “at kriminelle ikke laver kriminalitet i samfundet, så længe de er i fængsel”.
Personalet i de danske fængsler, der svømmer i hash, narkotika og steoider og dagligt er vidner til indsattes vold mod hinanden, har i hvert fald en anden oplevelse.
Hertil kommer, at Lando ikke - hvis det lægges til grund, at kriminalitet også er et fattigdomsproblem, får isoleret konjunktureffekten. Noget kan faktisk tyde på, at den kan forklare hele faldet i kriminaliteten, hvis faldet er det samme i både stater der er “tuf on crime” og stater der ikke er.
Det virker en anelse grotesk, at der igen laves generelle beregninger på hvilke makrosamfundsmæssige tiltag, der kan lave en signifikant ændring, på noget der er så multifaktorielt som kriminalitet. Det er en ret ensporet holdning til emnet at betragte det som et “dem” og “os” problem.
Hvis du ser på hvem der er indsatte i danske fængsler er det hovedsagelig folk med ADHD/DAMP, skizofreni, sociopater og andre psykiatriske diagnoser, eller unge, der ikke har haft særlig mange chancer for at klare sig i samfundet.
Jeg tror måske at det har en kortsigtet effekt at hæve straf, men det løser ikke noget problem, og efter noget tid er man nød til at hæve straffen igen, for at bevare effekten - til sidst ender vi som nogle amerikanske stater, der ikke har mulighed for at hæve straffen yderligere (her mener jeg at dødsstraf må være yderste konsekvens).
Desværre er det ikke oppe i tiden at tale om langsigtede løsninger, men en tendens, der målbart hænger sammen med kriminalitet er: jo større forskel i samfundslagende, jo mere kriminalitet!
Lad os da hellere gøre noget ved det:-)
Jonas,
Realiteten er jo at ingen af delene hjælper, fordi de kriminelle, der fortsætter kriminaliteten udover deres ungdomsår, er uden for pædagogisk rækkevidde. Derudover er der den store mængde med klare psykopatiske træk.
For min skyld kunne alle i disse kategorier, der begår personfarlig kriminalitet, godt blive buret inde på livstid. Så havde vi da i det mindste opnået at fjerne dem fra gaderne, og give ofrene en behørig hævn.
Hvis vi gerne vil have et samfund lige som USA, skal vi gøre ligesom de gør i USA. Når det gælder kriminalitet er det muligvis ikke det fedeste…
@Kim Vibe
Det er vist noget af en påstand, at kriminelle der forsætter kriminaliteten udover ungdomsårene skulle være udenfor rækkevide. Hvor ved du det fra?
Et at de store problemer er jo at der ikke gøres noget for dem i fængslerne. De anbringes der bare, hvor de så kan slå tiden ihjel ved at slå på hinanden eller slå sig på stoffer.
En undersøgelse viste for et par år siden, at 75% af de indsatte i fængslerne var funktionelle analfabeter. Ingen af dem modtager nogen form for undervisning, for undervisning tilbydes kun dem, der i forvejen kan læse og skrive.
Din forestilling om at de indsatte skulle være uforbedrelige, passer dårligt sammen med at vi har et væsentligt højere recidiv i Danmark, end i de øvrige nordiske lande. Hvis vi ikke køber de forklaring om, at danske indsatte skulle være anderledes end indsatte i de øvrige nordiske lande, var det så ikke vær at overveje om der er noget vi gør forkert, og vi burde skele mere til hvad man gør i de nordiske lande, end i USA?
Hej Anders, Kim og Stig,
Er I ikke lige lovligt hurtige paa aftraekkeren med at skyde paa Henrik Lando?
Der kan da ikke vaere noget forgjort i at anvende videnskabelige statistiske metoder til at analysere et komplekst samfundsproblem - det goer man i mange andre sammenhaenge. Bare fordi det ikke passer med jeres teorier om verden behoever det jo ikke vaere forkert hvad han siger, det er da ihvertfald vaerd at lytte og argumentere istedet for bare at sige “Bjoern Lomborg”, osv.
Det maa da ogsaa kunne passe at straf (og herunder den udtryk for samfundsmaessig misbilligelse) har en eller anden effekt paa folk.
Og hvis ikke, maa den logiske foelge af jeres holdninger jo vaere at kriminelle er 100% irrationelle, dvs syge, og faengsler skal afskaffes. Ligesom Thomas More foreslog i Utopia. Synes I ogsaa det - og hvilke alternativer har I at foreslaa til straf? Gerne noget der virker i “the real world”, og kan betales/ accepteres af Hr. og Fru Danmark.
@Jens Christian
At kriminelle skulle være irrationelle er der vist ingen, der har sagt. Men spørgsmålet er også mere, om deres rationalitet er sådan en jernhård teknisk rationalitet som retsøkonomerne lægger til grund.
De færeste tror alligevel, at hr. og fru Danmark løser en hoben differentialligninger, når de køber ind eller lejer sommerhus, så hvorfor skulle de kriminelle gøre det, når de vælger forbrydelse?
Med hensyn til alternativer til straf, bør du måske først forklare hvad, der er formålet med straf, ellers er spørgsmålet jo ikke til at besvare meningsfuldt.
Der nævnes i teorien tre legitime grunde til at straffe. 1) General prævention, dvs. at man straffer afskrækkende for at påvirke andre fra at begå forbrydelser. 2) special prævention, dvs. at man straffer for at afskrække den dømte fra at gentage den pådømte kriminalitet, og 3) resocialisering, dvs. man fjerner den dømte fra samfundet for at give ham færdigheder til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
Herudover findes en fjerde grund - som efter mange år i skammekrogen tilsyneladende er kommet til ære og værdighed igen, nemlig hævn.
I Danmark straffes der alene ud fra 1,2 og 4 (selvom man fra officielt hold påstår også at have resocialiserende aktiviteter i fængslerne - blot er der ikke nogen der nærmere kan redegøre for dem).
Problemet er blandt andet, at disse fire hensyn er i indbyrdes konflikt og der kan ikke finder en afvejning, der ikke virker ophævende. Men hvorfor mener du der bør straffes - altså hvad bør straffens formål være. Det er nu en gang lettest at minde midlet, når målet er kendt.
Claus Møller,
Der er en klar tendens til, at kriminalitet er et ungdomsproblem. Langt de fleste kriminalitetsforhold begås af aldersgruppen 15-23 år. De, der fortsætter efter ungdommens dumhed og kådhed, er de hardcore kriminelle.
En three times out ville passe mig fint for deres vedkommende, såfremt de begår personfarlig kriminalitet. De har selv ansvaret for deres kriminalitet, og de må selv tage konsekvensen. Det er ikke samfundets skyld.
Og så er hævnmotivet, som du selv nævner, ret væsentligt for borgerns retsbevidsthed.
Du vil se på de øvrige nordiske lande, der er ved at drukne i umotiveret vold. Amerikanerne, der tidligere har haft enorme problemer, ligger idag efter os i voldsstatistikkerne, så måske gør de noget rigtigt. Måske er det ikke rundkredspædagogik, men derimod konsekvens, der virker. Nu har vi prøvet det første i 30 år, og det er kun blevet værre.
Jens Christian
Jeg er mere enig med Lando, end de fleste her på strengen.
@Kim Vibe
Amerikanerne, der tidligere har haft enorme problemer, ligger idag efter os i voldsstatistikkerne
Det kræver da vist dokumentation!
Stig,
Kig selv i voldsstatikkerne.
New York er idag mindre voldelig end de fleste europæiske storbyer, mens København er i toppen statstikken.
Stig,
Her er en statistik.
DK ligger nummer 4 med 92 pr. 1000 indbyggere , mens USA ligger som nummer 8 med 80 pr. 1000 indbyggere.
http://www.nationmaster.com/graph/cri_tot_cri_percap-crime-total-crimes-…
Her kan man blandt andet også konstatere, at lande, med straffe som vi iden vestlige verden viger tilbage for, har lavere kriminalitet.
@kim
http://www.nationmaster.com/graph/cri_tot_cri-crime-total-crimes
USA #1 og DK #20
Du har en sjov måde at læse statestikker på, måske du skulle flytte til Syd-Afrika der er jo fredelig i.flg. din statestik.
Her er en kriminalitetsstatestik som måske er lidt mere oplysende, og sætter artiklens påstande i relief:
http://www.crimereduction.homeoffice.gov.uk/statistics/statistics30.htm
Forestillingen om, at straffes omfang generelt skulle have en nævneværdig påvirkning på deres præventive effekt, har jeg aldrig helt godtaget. Det er kun i nogle situationer, hvor potentielle lovbrydere foretaget en afvejning mellem fordele og risici, enten for konkrete handlinger eller i al almindelighed.
Et eksempel hvor højere straffe givetvis vil have en effekt, vil være, hvis bøder for hastighedsoverskridelse blev fordoblet ifht. til de nuværende. Men i mange andre tilfælde, vil højere straffe næppe have synderlig effekt.
Hvis kriminalitet ønskes nedbragt, er det vel i grunden næppe så vanskeligt at opnå. Hvad med at fjerne årsagerne til nogle former for kriminalitet? Narkomaner står sandsynligvis for en betydelig andel af de indbrud der begås, og hvis disse stærkt afhængige fik “statsnarko”, burde antallet af indbrud falde. Det samme burde omfanget af ulovligt salg af stærk narko, da det af nogle kunne anskaffes på lovlig vis.
Kriminalitet kan i øvrigt nemt afskaffes, ved at gøre alt lovligt. Dette er naturligvis et tåbeligt, omend sandt, udsagn, hvilken enhver forhåbentlig vil kunne se straks. Der findes dog mange lignende kriminalitetsreducerende metoder med uheldige bivirkninger, der tages seriøst, såsom ideen om længere indespæring, da det betyder, at medlemmer af Frequent Sitters Club kan nøjes med en lavere kriminalitetsfrekvens. Three Strikes and You’re Out modeller er en viderebygning af samme logik.
Måske ville det hjælpe, hvis man holdt op med at tænke på straf, hævn og gengæld. Hvilken effekt skulle det have? Hvis det skulle have nogen effekt, vil jeg gerne vide, hvorfor revselsesretten ikke straks skal genindføres?
I stedet synes jeg, det ville give meget mere mening, at kriminelle handlinger medførte krav om kompensation, økonomisk eller på anden vis. Samfundstjeneste kan i den forbindelse også ses som en konsekvens af en kriminal handling, der har som sigte at den kriminelle kan kompensere for sin handling, og dermed lære at deres handling havde konsekvenser.
Man kan faktisk forestille sig den modsatte effekt af længere fængselsstraffe: at de kriminelle socialiseres ind i den i rigide rammer fastlagte fængselstilværelse og derfor kommer til at se straffen som en i virkeligheden eftertragtelsesværdig ramme om livet.
PeterH:
”[…] de kriminelle socialiseres ind i den i rigide rammer fastlagte fængselstilværelse og derfor kommer til at se straffen som en i virkeligheden eftertragtelsesværdig ramme om livet.”
Det ved vi er tilfældet for mange af fængslernes stamkunder. Fængslet er en vant ramme, omend ikke nødvendigvis altid behagelig.
Eller vendt på hovedet: disse kriminelle er ikke forberedt på at kunne klare sig udenfor fængslets mure, og vælger måske det mindste af to onder…
Stig,
Din statistik er 10 år gammel, hvilket man jo også kan se udfra dine kommentarer.
Jeg er da ked af, at det ryster dig, at der er mere kriminalitet pr. indbygger i DK end i Sydafrika, men du burde måske opdatere dig selv noget oftere.
I den sammenhæng er der jo også mulighed for, at det danske statistiske materiale er mere fyldestgørende end Sydafrika, så det er formentligt mere meningsfyldt at sammenligne med USA.
Heinrich R,
Det du foreslår er blodpenge som i et feudalsamfund. Så kan den rige bare slå ihjel.
Hvis det giver mening for dig, så er det ikke kun demokratiopfattelsen, men også retsbevidstheden, den er gal med.
At Kim Vibe kan få Heinrich R’s forslag om samfundstjeneste og erstatningsansvar til at handle om blodpenge, viser, at der vist ikke er meget fælles grundlag for en diskussion.
Husk, at hvis “Three strikes annd you’re out”-vanviddet gjaldt i Danmark, havde “Olsenbanden i Jylland” været den sidste i serien.
Per,
Økonomisk kompensation for kriminaltet frem for straf?
Vi skal tilbage til vikingetiden i Danmark for at grave lignende frem. Bod eller blodpenge.
Problemet med three strikes out i USA, er at det gælder alt muligt småkriminalitet. Det er selvfølgelig en overdrivelse, der bare fylder fængsler.
Når vi om personfarlig kriminalitet, er det dog min opfattelse, at samfundets første pligt, må være at beskytte os andre fra voldpsykopater. Så hvis de røg ind for altid tredje gang, så ville vi da i det mindste være fri for dem.
Jeg nærer nemlig ikke nogen illusioner om, at straf i sig selv virker præventivt. Jeg synes heller ikke udviklingen taler for, at andre pædagogiske initiativer har haft den store succes.
Fair play til de kriminelle!
Det er det eneste rigtige. Så skide være med os andre, der skal trækkes med deres svinestreger.
Når bare Balvig, Greve, Elmquist og deres slæng, kan gå og hygge sig med lidt social ingeniørkunst i deres glansbilledeverden. Så ser man jo også godt ud overfor vennerne i udlandet, som jo forøvrigt synes at Danmark er et racistisk helvede, hvor indvandrerne dingler fra lygtepælene og Pia Kjærsgaard er diktator. (Hun har sandsynligvis et modermærke med tallene 666, et eller andet sted på kroppen.)
I de kredse forholder man sig kun til hvad der kunne, eller burde have været - aldrig hvad der er nu. Og har nogen den frækhed at påstå, at strengere straffe virker, så mobiliserer man hele vennekredsen af levebrøds-akademikere og obskure kunstnere, og hyler op om neoliberalisme og drømmer sig tilbage til et Danmark, der aldrig har eksisteret.
Denne automat-negativisme fås ikke bedre noget sted i verden.
“Automat-negativisme”? Hvorfra denne pludselige knusende selverkendelse, PH?
Nu er det jo også et spørgsmål om hvad folk anser for at være kriminelt.
Få tænker på, at når de kører for stærkt eller får en bøde for at køre uden cykel-lygte, ja så begår de faktisk noget kriminelt. Få tænker også på, at hvis de f.eks. ryger en joint i venners lag, ja så begår de også noget kriminelt.
Når offentligheden og medierne taler om kriminalitet tænker de som folk flest, dvs. de tænker på narko-kriminalitet og volds-krimimalitet og drab, og mord. Og det er jo også kriminalitet, men bare det at gå over for rødt lys er jo også en overtrædelse af landets love. Og dermed er man jo også forfalden til straf - en bøde - ganske vist.
@Stig Larsen
“Du har en sjov måde at læse statestikker på, måske du skulle flytte til Syd-Afrika der er jo fredelig i.flg. din statestik.”
Sjovt ! Se her:
Kims statistik er opgjort per /indbygger/:
http://www.nationmaster.com/graph/cri_tot_cri_percap-crime-total-crimes-…
Din statistik rummer det totale antal kriminelle handlinger per /land/:
http://www.nationmaster.com/graph/cri_tot_cri-crime-total-crimes
Din statistik viser, at der er ca. 23mill. forhold i USA og “kun” 0.5mill. forhold i Danmark. Men da USA har ca. 60 gange så mange indbyggere som Danmark, bliver resultatet, hvis man regner det ud per indbygger, som vist i Kims statistik: Højere i Danmark end i USA.
Kim Vibe:
“Det du foreslår er blodpenge som i et feudalsamfund. Så kan den rige bare slå ihjel.”
Nej, det har jeg ikke foreslået! Det var ikke hvad jeg skrev om! Og jeg har INTET skrevet om at selvtægt skulle være acceptabelt, eller at retsinstitutioner skal erstattes med private forhandlinger heller…
Men jeg vil da gerne svare på det…
Hvis en rig person skulle komme til at slå en anden ihjel, ser jeg intet problem i, at en del af konsekvenserne kunne blive, at de skadelidte får kompensation for deres tab. Her tænkes ikke kun økonomisk, men også at skadevolderen undskylder og beklager, og ændrer adfærd. På den måde kan det være, at både skadelidte og skadevolder kan hjælpes til at komme videre i tilværelse.
Kompensation har ikke noget med gengældelse at gøre. Hvis en rig mand slår en fattig mands eneste ko ihjel, vil det næppe tilfredsstille den fattige mand at han må slå en af den riges mands køer ned. Han har brug for at få sig en ko igen.
@Per Vadmand
Læs “Kritik af den negative opbyggelighed”, af Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen. Den er nærmest en biografi over dig og Per Thomsen.
Hvorfor ikke indføre maximumstraf for en hvilken som helst forbrydelse ?
Fordelene er indlysende, men hvad skulle ulemperne være ?
Er der overhovedet nogen ????
Ved IKKE at have maximumstraf for en konkret forbrydelse siger man i virkeligheden til folk: “Du må ikke gøre sådan og sådan - - men vi mener alligevel ikke hvad vi siger”.
Det er da, at sende blandede signaler.
G. Petersen,
Du har nogle gange de skæveste indfald. Og tak for det :-)
Hvorfor ikke også indføre et dødsstrafslotteri? Når man har modtaget en fængselsdom, kunne man modtage et lod per års fængselsstraf. Sandsynligheden for gevinst (der skal arbejdes lidt med terminologien) kan så løbende justeres af Folketinget, således at det afspejler bl.a. fængselskapacitet og hvilken placering det ønskes at DK skal have i internationale kriminalitetsstatistikker.
Ulemperne ved den slags forslag er, at vi alle forlængst har opgivet selvtægt o.lign., og i stedet skal sætte vores lid til et retssystem, som derfor har til opgave at sikre, at der forekommer at være en vis rimelighed og konsekvens i de afgørelser der træffes. Des mindre nuanceret eller tilfældige afgørelser synes at være, des vanskeligere er det vel for os alle at acceptere retssystemet?
@Kim Vibe
Det var jo netop pointen, at kriminaliteten faldt i Dk, før Fængsel-Lene begyndte at rode rundt. Der er jo netop ingen sammenhæng mellem længere straffe og fald i kriminaliteten.
“Se kriminaliteten falder, lad os sætte straffene op, så kan folk jo se det er vores indsats…” Det er rent demagogik.
og hvid du stadig vil til S.A. så tag lige denne her med:
http://www.nationmaster.com/graph/cri_mur_percap-crime-murders-per-capita
jeg risikere hellere livet i DK!
Stig,
Jeg nærer som sagt ingen illusioner om, at længere straffe virker præventivt.
Jeg tror dog, at vi ved at beholde voldsgengangere bag tremmer gerne reste af livet, kunne nedbringe noget af volden i samfundet.
Og ja, ja, der er flere mord i USA, men mest kriminalitet i DK.
Heinrich,
Fint nok. Jeg synes dog, at Du overser ofrenes krav på hævn.
Hvis nogen slog mine børn ihjel. Tror du så virkelig, at jeg ville lade mig nøje med en undskyldning og en pose penge. Jeg ville sandsynligvis have svært ved at akceptere en livstidsdom.
Nej, dit system ville gøre ofrene til selvtægtere, og dermed nedbryde retsstaten.
Kim Vibe,
Jeg er ret sikker på, at jeg ikke har foreslået, at det skal være tilladt at slå ihjel, blot man husker at sige undskyld og betaler en sum penge.
I et retssamfund, har ofre intet krav om hævn, når det drejer sig kriminelle handlinger. Det er et mellemværende mellem staten og lovbryderne.
Derimod, kan skadelidte have mulighed for f.eks. erstatning, via civile søgsmål.
Det, jeg plæderer for, er at skadelidte og skadevoldere meget gerne må tilbringe lidt tid samme. Det vil ofte hjælpe begge parter til at kunne komme videre i tilværelsen.
Selvtægt er ganske enkelt forbudt, dvs. kriminelt på linje med al anden kriminalitet. Jeg har ikke foreslået at ændre på det.
Heinrich,
Du tager fejl. Hævn er en af de væsentligste årsager til, at vi straffer. Det lærer enhver jurist på første år.
Det du foreslår er stærkt krænkende for retsbevidstheden, og vil derfor kriminalisere enhver Bonus Pater Familias, der har fået nok, og det vil være ikke så få endda.
Det vil jo ende voldsspiral af selvtægt og blodhævn, for de skal jo så også bare undskylde. Det er klanfejdens genkomst, du får indført. Ikke et brugbart straffesystem.
Kim, der må være noget galt med dn computer, for de holdninger, du tilskriver Heinrich - og svarer på - er ikke dem, han har givet udtryk for. Prøv at læse hans indlæg en gang til.
Kim Vibe,
Jeg har tilsyneladende store vanskeligheder med at udtrykke mig klart, siden du konstant misforstår mig.
Hvordan du gang på gang kan komme til den konklusion, er jeg plæderer for selvtægt, blodhævn osv., er mig en gåde.
Tak, Per Vadmand.
Lad os håbe Kim Vibe kan afkode din tekst. :-)
@Kim Vibe
Nu tvivler jeg på at argumentation kan overbevise dig om noget som helst, men af hensyn til de øvrige sagesløse læsere af dette forum.
Du vedbliver med at påstå at kriminalitetsraten er en af de højeste i verden, med en rate på ca 100/1000 indb. == ½mill. Dette strider jo unægteligt mod Statistisk årbogs opgørelser som siger der i 2006 var 202194 domsfældelser i DK. Heraf er ca. halvdelen overtrædelse af færdelsloven og 10.000 er butikstyveri, som forøvrigt er dens mindst kønsdiskriminerende med en fordeling på 60/40 til hankønnet.
Som jeg allerede har sagt en gang er det ren demagogik at påstår at kriminalitetsraten i DK er verdensførende, den er temmelig gennemsnitlig i EU, og har i en årrække været faldende inden for vold og berigelse.
Desuden skal man når man snakker straf huske at der er flere end den kriminelle der straffes, nemlig familien - og dermed muligheden for at føre en social arv videre.
Heinrich,
Som jeg læser dig, plæderer du for økonomisk kompensation, hyggemøder mellem offer og delinqent, samt måske lidt samfundstjeneste, men ingen reel straf.
Det vil i min bog føre til selvtægt, da det ikke giver offeret nogen hævn.
Hvis jeg har misforstået dig, undskylder jeg gerne.
Stig,
Nu er domfældelser et tal, mens anmeldelser er et helt andet.
Kim Vibe,
Jeg har ikke foreslået, at domme ikke skal indeholde klassiske straffe, såsom fængselsophold, eller andre ubehagelige indgreb i de dømtes tilværelse.
Men der opnås intet ved, at placere folk bag tremmer, andet end at beskytte vi andre for deres tilstedeværelse, og så naturligvis at mange finder er vis tilfredsstillelse over at de dømte sandsynligvis har det værre end ofrene.
Fængsler kan være nødvendige, men i mange tilfælde er der alternativer eller supplementer.
Fodlænker kan f.eks. bruges til at kontrollere folks adfærd, pålægge dem restriktioner, men giver dem mulighed for at fortsætte dele af deres tilværelser der er fornuftige, eksempel deres arbejde og forældrepligter.
Mange fængselsophold burde indeholde væsentlige elementer af oplæring og træning, der kan hjælpe de indsatte med at kunne begå sig udenfor fængslets mure. Uden dette element, vil mange indsatte vende tilbage til kriminalitet.
Jeg er sikker på, at nogle unge indbrudstyve, vil lære meget af, hvis de skal udføre samfundstjeneste for deres ofre. De lærer måske at respektere andre, og får udviklet deres empatiske evner. Det lærer måske, at de kan tilgives (af deres ofre), og at de kan ændre sig. Denne samfundstjeneste rettet mod de skadelidte kan også udgøre en kompensation for de tab ofre har lidt.
Samfundstjeneste kan også ske til andre end ofrene. Formålet med samfundstjeneste er bl.a. at dømte hjælpes til at komme videre, bl.a. ved at de bliver nødt til at foretage nogle erkendelser om egne fejl og deres adfærd. Jeg er sikker på at processen er meget pinlig og ubehagelig for mange dømte, da de tvinges til selvrefleksion. I min optik, så er ubehaget ved dette sikkert ofte større, end ved at sidde passivt i en celle.
Det handler ikke om, at dømte skal feteres eller opnå gevinster. Men når staten berøver dem deres handlefrihed som straf, så mener jeg det er passende at statens indgreb udvides til at forsøge at få de dømte til at ændre adfærdsmønstre.
I mange tilfælde er der i dag mulig for at føre civile søgsmål, med henblik på at de skadelidte opnår økonomisk kompensation for tab. Der foreslår jeg sådan set ikke noget nyt. Men jeg gør gerne opmærksom på, at stoppes lovbrydere konsekvent i fængsel, så ødelægges deres økonomi ofte, og det har ofte den konsekvens for de skadelidte, at de ikke reelt kan få udbetalt den kompensation de måtte blive tildelt.
Heinrich,
Så undskylder jeg.
Vi er godt nok stadig ikke enige, men det forholder sig ikke helt så grelt, som jeg først antog.
Kim Vibe,
Bare stik mig 100 dask, så skal du blive tilgivet ;-)
Det er jo lidt svært, når du gemmer dig bag et pseudonym.
Kim Vibe,
ok, da. Men så forventer jeg også at slippe bodfrit næste gang jeg misforstår dig :-)