Med mellemrum rejser politikere diskussionen om velfærdssamfundets universelle ydelser. Kan det virkelig passe, at Mærsk McKinney Møller skal have folkepension, og at hans børnebørn skal modtage børnecheck, at de velhavende ældre fruer i Rungsted skal have gratis hjemmehjælp, eller at samfundet skal finansiere hele cand. merc.-studiet og SU for unge mennesker, som resten af livet kommer til tjene fire gange så meget som de klassekammerater, som vælger at tage en langt billigere erhvervsuddannelse? Velfærdssamfundet er fuld af paradokser og uretfærdigheder. I går rejste Socialdemokraternes Mette Frederiksen en af diskussionerne med et forslag om differentieret folkepension. I 10 såkaldte teser fra Mette Frederiksen foreslås blandt andet en pensionsreform, der skal sikre en retfærdig fordeling af pensionsmidlerne til gavn for de dårligst stillede pensionister. En tredjedel af pensionisterne har i dag ikke kunnet spare op til deres alderdom, enten fordi de ikke har været omfattet af en arbejdsmarkedspension, fordi de ikke har været i arbejde, eller fordi de har været på overførselsindkomster i store dele af deres arbejdsliv.
Derfor er det et relevant problem, som Socialdemokraterne rejser, og hvis ikke netop de skulle gøre det, hvem så? Fremtidens fattige pensionister er dem, som ikke har klaret sig godt i arbejdslivet, som ikke har fået nogen uddannelse, eller af den ene eller den anden grund har været uden job i store dele af deres liv. Og med den lave folkepension som eneste indtægt bliver de straffet igen i deres alderdom. Derfor er der god grund til at iværksætte et reformarbejde på området. Men løsningen er næppe at differentiere den universelle folkepension yderligere, men derimod at sikre, at alle har en eller anden form for opsparing - også de, der er uden for arbejdsmarkedet. Det danske pensionssystem er internationalt berømmet for sin robusthed, fordi det bygger på en tredeling af skattefinansieret pension, tvungen opsparing og frivillig opsparing, som betyder at systemet er fintmasket og mere socialt retfærdigt end i mange andre lande. Folkepensionen udgør bunden, oven på det ligger en tvungen opsparing i ATP og for de erhvervsaktive en tvungen opsparing i arbejdsmarkedspensionerne og oven på det, er der de private kapital- og ratepensioner. Da man indførte ældrechecken, var det ikke blot Dansk Folkepartis forsøg på at sikre sig stemmer hos de fattigste pensionister, det var også i erkendelse af, at en stor gruppe af pensionister falder igennem maskerne i systemet.
Når skatteministeren skyder det socialdemokratiske forslag ned med et argument om, at det skal kunne betale sig at spare op, så rammer det ved siden af. For det første er de fleste opsparinger obligatoriske, og for dem, der sparer frivilligt op, udgør folkepensionen så lille en del af den samlede pen-sion, at det næppe vil afholde dem fra at spare op, at folkepensionen blev mindre. Så der er ikke no-gen undskyldning for at afstå fra et vigtigt reform-arbejde.
