En skelsættende aftale, der for første gang sætter økonomisk værdi på et regnskovsareal og dermed sikrer midler til dens bevarelse og klimastabiliserende rolle som kulstofbinder, er netop blevet indgået i New York mellem den britiske investeringsbank Canopy Capital og det sydamerikanske land Guyanas skovmyndigheder.
Aftalen vil sikre en million hektar jomfruelig regnskov og kan give finansmarkederne en afgørende rolle at spille i bestræbelserne på at redde verdens store skove.
Initiativet er en opfølgning på det ekstraordinære tilbud, som Guyana gav i forbindelse med Bali-topmødet sidste år om at stille hele sit skovområde under beskyttelse af et britiske ledet internationalt organ til gengæld for økonomisk bistand.
Det er nu bredt anerkendt, at fældning af de tropiske skove, som danner et kølende bælte omkring Ækvator, er en af de værste kilder til øget CO2-udledning i atmosfæren.
På klimatopmødet i Bali i december enedes verdens ledere således om at inkludere bestræbelser for at stoppe ødelæggelsen af regnskove i en ny global aftale om at redde verden fra ukontrollerbare klimaforandringer. Og nu har investeringskapitalen også meldt sig ind i kampen.
"På det atmosfæriske plan vil niveauet af kuldioxid øges, og disse emissioner vil medføre stadig stigende omkostninger. Dette gør skovbevarelse til en reel værdi, og det er investeringsfirmaer verden over nu ved at erkende," siger Murray-Philipson, der er direktør for Canopy Capital.
Skoven
Guyana, der ligger indeklemt mellem de latinamerikanske giganter Venezuela og Brasilien, er befolkningsmæssigt set en lilleputnation på under en million indbyggere, men 80 procent af dets territorium er dækket af en intakt regnskov på størrelse med England, som er en af kun fire tilbageværende jomfruelige regnskove på planeten. I hjertet af den ligger Iwokrama-reservatet, der i 1989 blev overdraget til det britiske Commonwealth som et laboratorium for naturbevarelsesprojekter. Iwokrama, som betyder 'tilflugtssted' på makushi-sproget, er hjemsted for flere af verdens mest truede arter såsom jaguaren, kæmpeflod-odderen, anakondaen og den store myresluger.
Guyanas præsident, Bharrat Jagdeo, der er tidligere økonom, har appelleret til både den statslige og private sektor om at beskytte landet imod at blive opslugt af den omsiggribende afskovningsindustri, som i de senere år har hjemsøgt Brasilien og Indonesien.
"Skove gør meget mere end at binde kulstof. Dette første markante skridt er i fin harmoni med præsident Jagdeos visioner om at sikre alle Guyanas skove," siger formanden for Iwokrama-reservatet, Edward Glover.
Værdi på skovens arbejde
Aftalen mellem Guyana og Canopy Capital er det første seriøse forsøg på at gøre økosystemers klimagavnlige effekter op i penge og betale for denne værdi. Og det er ikke kun ophobningen af drivhusgasser i atmosfæren, som skoven er med til at regulere. Ud over give ly til halvdelen af verdens landdyrearter og en milliard af klodens fattigste mennesker fungerer skovområder som Iwokrama, som pumper, der trækker vand fra Atlanterhavet ind over Amazonlandet og Guyanas skove, hvor de bidrager til at producere skyer og sende nedbør over store afstande.
Amazonlandet skaber således de nedbørsmængder, der falder over de enorme landbrugsarealer ud for São Paulo, der gør Brasilien til verden næststørste landbrugseksportør.
Guyanas forsøg på at sikre alle sine skovressourcer har fået støtte af den britiske miljøminister, Phil Woolas, og Downing Street har meddelt The Independent, at man "overvejer tilbuddet" om at spytte britiske skattekroner i regnskovsbevarelse.
Præsident Jagdeo mødtes for nylig med den britiske premierminister Gordon Brown på et Commonwealth-topmøde i Uganda, hvor de diskuterede forslaget.
FN's køreplan frem til en ny aftale, der skal afløse Kyoto-protokollen, forventes at bygge på overførsler af penge fra rige klimaforurenende nationer til udviklingslande for at kompensere for den potentielle indkomst, der er gået tabt ved at afstå fra afskovning.
Men der er også frygt for, at denne model blot vil forskyde efterspørgslen efter tømmer og billig landbrugsjord til andre områder.
De nuværende ordninger har den paradoksale effekt, at de lande, der har fældet deres skov, får støtte til at plante ny, mens dem, der som Guyana, endnu har store intakte skovområder, ikke bliver kompenseret for at lade dem stå.
Andrew Mitchell, der er chef for Global Canopy Programme - et forbund af regnskovsforskere - siger: "Beslutningen i december i Bali om at redde verdens skove er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men rummede ingen initiativer til, hvordan lande, som Guayan, der afstår fra at fælde deres skove, kan belønnes."
Skovbevaring bliver højt på listen når verdens lederes næste år mødes i København. Allerede i denne uge mødes miljøministre fra hele verden i Bangkok for at forberede dialogen.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
