Vi - de tavse. Os med blodet på slæb. Os med påklistret skrift på vores pander der hykles om. Hvem end vi er i virkelighedens Danmark, er pludseligt blevet ligegyldigt. For ytringer kommet herfra, har ingen betydning eller vigtighed.
Kampen for ytringsfriheden er begyndt, og den er ganske ensrettet og ekstremistisk. Enten er du for eller også er du imod - ganske firkantet sat op og knivskarpt tegnet op i sort og hvidt. Grænsen er markeret med hårdhændet retorik, hvor ekstremismen fra alle kulturer rager til sig under navnet Islam eller demokrati. Vi, de tavse, flygtede fra krigen og volden - der hvor ingen menneskerettigheder fandtes, der hvor humanisme og sameksistens blev misbrugt i Guds eller profetens navn.
Nu står vi så her, og af chok er vi blevet tavse. Chokket har rystet os. At se Danmark og dets politikere ødelægge freden i dette land ved at gå til ekstrem fanatisme og hykle om den påståede fare, som ytringsfriheden skulle lide under. Arenaen er bygget til de særligt indbudte. Den er kun til mennesker med ekstreme holdninger. Om de er muslimer, SF'ere, DF'ere eller statsministre er underordnet. Så længe de kan lege denne ekstreme leg - at fremprovokere terroren i mennesket - så er de i den grad velkomne.
Midt i det hele står Muhammed, tegnet af Kurt Westergaard, som i disse dage nok ikke helt er glad for at være kunstner. Måske mest fordi manden er kunstner og at han nu kan lugte svovlen - at nogen har narret ham. Men manden er godt og grundigt klemt i ekstremernes arena af princippets snærende bånd. Man skal lide for kunsten, men skal man også påføre andre lidelser?
Blandt respekterede kunstnere går snakken jo, at kunsten skal samle os - og ikke splitte os. Blandt religiøse fredsmagere hedder dyden, at vi skal elske vores næste og ikke, at vi skal dræbe dem. De ekstreme muslimer, som har en sygelig trang til at gå ekstremismens vej, har for længst sejret sejren: at had sælger bedre end kærlighed og fred. I samme klub findes folk, der har misforstået og fordrejet demokratiets sande mening. De har ingen respekt for menneskeheden - blot meget sultne og arrige møder de op i denne ekstremismens arena, hvor demokratifanatikerne undertrykker og provokerer, mens islamiske fanatikere vanærer profeten Muhammed og ikke mindst Koranen, ved at gøre det modsatte af det, profeten stod for.
Nederst under fødderne på disse ekstremister trampes der på os - de tavse. Vi som af frygt for ekstremisme flygtede til dette land og nu atter skal vi lide under den. Vi, de tavse, har ingen ytringsfrihed, lidt ligesom vores dronning Margrethe heller ingen ret har til at ytre sig frit.
Så hvad går denne 'kampen' for ytringsfrihed i virkeligheden ude på? Og hvis den går, hvortil drager den os alle?
Per Vadmand
1. april, 2008 #
"islamiske fanatikere vanærer profeten Muhammed og ikke mindst Koranen, ved at gøre det modsatte af det, profeten stod for. "
Tja. Endnu et af de klare udsagn fra muslimer, som fremmedhaderne efterlyser på skrømt, men ignorerer, når de kommer.
Heinrich R
1. april, 2008 #
Enig, Per Vadmand.
Det er mærkeligt, at sådanne udsagn fra muslimer ignoreres.
Tilsvarende er det mærkeligt, at når etniske danske ikke har lyst til at tilslutte sig fremmedhadernes retorik og forsøg på monopolisering på demokrati, ytringsfrihed og danskhed, så fares der konsekvent frem med bål og brand mod disse afvigere.
Det er ikke just forsøget på dialog og forståelse der præger billedet...
Nis Jørgensen
1. april, 2008 #
Heinrich, jeg er enig i at det ikke er forsøget på dialog og forståelse der præger billedet ... fra nogen af siderne.
Jeg har fx selv svært ved at forstå Manyar I. Parwanis debatindlæg. Jeg opfatter ikke forsvaret for retten til at ytre eller tegne hvad man vil som ekstremistisk, eller bare kontroversiel.
Jeg savner selv - på trods af al mediedækningen - en debat af, hvor det er folk er grundlæggende uenige. Og her er det ikke uenighederne med de fundamentalistiske muslimer, eller DF jeg tænker på - men uenighederne mellem folk som fx Tøger Seidenfaden og Villy Søvndal.
Heinrich R
1. april, 2008 #
Nis Jørgensen,
det undrer mig, at du synes det er vanskeligt at forstå Manyar I. Parwanis debatindlæg. Sandsynligvis et fredeligt og velfungerende menneske, der har undsluppet et intollerant regime. og som ønsker at leve et meningsfyldt og produktivt liv i Danmark, uden for meget demagogisk ævl og kævl.
Jeg har heller ikke et problem med absolut ytringsfrihed. Jeg synes dog blot, at det er ærgerligt, at ytringfriheden tages til indtægt for at berettige til at kunne ytre de utroligste dumheder og perfiditeter; men i sagens natur er det ikke noget jeg kan, vil eller skal forhindre andre i.
Jeg savner også en redelig debat blandt seriøse, moderate debattører, og det ærgrer mig at en sådan har trange kår på Dagbladet Informations debatsider.
Mvh
Kim Vibe
1. april, 2008 #
Demokratifanatikere???????
Hvad er det??
Dem der forsvarer ytringsfriheden?
Per,
Hvordan kan du kalde den mand moderat, han er jo underlagt sin lovreligions tabuer nøjagtigt som de andre, vi hører fra.
Jeg må dog medgive dig, at det er positivt, at han afstår fra vold, selvom bare det, at jeg finder det nødvendigt at rose noget, der burde være selvfølgeligt, sætter suituationen lidt i relief.
Karsten Aaen
8. april, 2008 #
Her så andre fanatikere fra en helt anden trosretning (end Islam):
http://www.berlingske.dk/article/20080407/verden/80407176/
Sjovt nok var det også medlemmer af den samme trosretning der protesterede over en vis billedkunstners gengivelse af MY SWEET LORD; Jesus som chokolade-overtræk
Og interessant nok har der også været sikher? der har protesteret mod en eller anden kunstner, ligesom der vist også var noget med nogle buddhister? som protesterede mod et teaterstykke.
Det er altså ikke kun muslimer, der føler sig stødt, krænket mv. som man ellers skulle tro. Og min holdning er den, at når de kommet til Vesten, må de lære at forstå eller acceptere at sådan er det her i Vesten: alt kan kritiseres og alt bliver det. De har selvfølgelig ret til at sige deres mening, men de har ingen som helst ret til at krænke en kunstners ophavsret ved at få et værk , som de ikke kan lide, censureret bort fra en udstilling. Hvad de derimod gør i deres egne lande, må altså være deres egen sag.
Ja, fanatiske muslimer er en trussel imod multu-kulturen præcis på samme måde som f.eks. dybt fanatiske kristne er det eller dybt fanatiske sihker eller jøder, eller dybt fanatiske grønlyseblå medlemmer af en FSM-religonen er det. Kort sagt: Al fanatisme er af det onde...
Hans Jørgen Lassen
8. april, 2008 #
Jeg har lidt svært ved at finde noget konkret indhold, en substans i Parwanis indlæg.
Hvem har generet ham? Og hvordan? Hvem har trampet på ham?
Han påstår, at han ingen ytringsfrihed har - samtidig med at han frit ytrer sig? Er det ikke en selvmodsigelse af rang?
Mig ikke forstå.
Jens
8. april, 2008 #
@Hans Jørgen Lassen
"Han påstår, at han ingen ytringsfrihed har - samtidig med at han frit ytrer sig? Er det ikke en selvmodsigelse af rang?"
Mon ikke bare det er den sædvanlige trang til at sætte sig i offerrollen. Den taktik virker jo hver gang hos venstrefløjen.
Per Harry Hansen
15. april, 2008 #
Citat I, Ayaan Hirsi Ali: I'm here to defend my right to offend!
Citat II, buddhistisk lærd: Blasfemi? Vi opmuntrer det, det giver anledning til eftertanke!