Sagen om den fritstillede professor i biobrændstof Birgitte Ahring på DTU er et af de første eksempler på, hvad kommercialiseringen af forskningen kan få af betydning for universiteterne og samfundet. Det mener SF's forskningsordfører Jonas Dahl, der har bedt videnskabsminister Helge Sander om at forholde sig til sagen. Birgitte Ahring har ved siden af sit job som professor i biobrændstof også været direktør for en virksomhed, som arbejder med andengenerations bioethanol.
"Det er jo ikke bare en sag om en enkelt professor, men en principsag om, hvilke voldsomme konsekvenser kommercialisering kan få både for forskningen og samfundet, hvis forskere og universiteter begynder at agere private virksomheder," siger Jonas Dahl.
Han mener, det er på tide, at politikerne får øjnene op for, hvad der foregår i den her gråzone mellem offentlig forskning og erhvervsliv. Der er brug for både at se på universitetsloven og lovgivningen om forskningsinnovation for at dæmme op for problemerne, mener Jonas Dahl:
"Universitetsloven har tvunget bestyrelserne til at tænke i profit, og det presser forskerne til mere ekstern finansiering og til at tænke i spin-off virksomheder, så universiteterne kan score en større profit, men den fri forskning skal sikres i den her udvikling," siger Jonas Dahl. Lige nu er det primært universiteternes egne og vidt forskellige retningslinjer, der regulerer, hvad den enkelte forsker må og ikke må, når det drejer sig om kommer-cialisering af forskning.
"Hvis vi bare overlader det her til universiteterne selv, så ender vi jo med at stå med et problem der er meget større - med retssager omkring rettigheder, og slagsmål om hvilke resultater, der er opnået i ens hverv som offentlig ansat forsker, og hvilke der er opnået i ens kommercielle virke. Hvis universitetet skal være erhvervsdrivende og samtidig har en lang række ansatte, der har egne virksomheder, så er der jo lagt op til konflikt. På kort sigt er det forskerne, der bliver ramt, men på lang sigt mener jeg, det vil gå ud over samfundets behov for fri og uafhængig forskning, fordi der simpelthen kommer for mange sær-interesser og for meget profittænkning på spil," siger Jonas Dahl
Selv styre innovation
For De Konservatives forskningsordfører Charlotte Dyremose er samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv et must, hvis de danske universiteter skal blive bedre til at tiltrække private midler til forskningen, og nå Barcelona-målsætningen om, at to procent af forskningsmidler skal komme fra det private i 2010.
"Universiteternes innovationsindsats kan få virksomhedernes øjne op for, hvad der foregår i forskningen, så de bliver mere interesserede i at investere penge i den. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi stadig har en bredde i forskningen, så der ikke kun bliver forsket i det, der lige nu er smart, og som der er penge i. Vi skal sikre, at forskningen er fri og objektiv, og jeg går ud fra, at universiteterne holder et vågent øje med, at forskernes økonomiske interesser ikke går ud over deres troværdighed. Men jeg tror nu også, at objektiviteten er sikret ved, at der altid er andre forskere, hvis forskning viser det stik modsatte," siger Charlotte Dyremose
Forskningsordfører Jesper Langballe (DF) mener, universiteterne er bedst tjent med selv at holde øje med innovationsområdet, frem for at lave mere central styring fra ministeriets side.
"Men det er helt klart, at universiteterne skal have klare regler, for vi befinder os i en gråzone, hvor der er risiko for, at forskeren kommer til at misbruge sin legitimitet og autoritet i et kommercielt øjemed," siger Jesper Langballe.
Han er langt fra begejstret for den øgede satsning på innovation, selvom han bakker op om, at forskningen er til for at blive brugt - også af erhvervslivet.
"Det er hverken fri eller særlig god forskning, vi får for pengene, hvis forskeren eller universitetet fra starten af har i baghovedet, at det her skal få kasseapparatet til at ringe," siger Langballe.
Han mener dog, at den øgede innovation og kommercialisering af forskning kan være svær at regulere - også for universiteterne. Derfor er der brug for, at politikerne holder et vågent øje med innovationsområdet.
"Hvis det bliver et spørgsmål om, at universiteterne får kommercielle interesser, de skal beskytte, så har vi et problem, for det synspunkt er jo svært at forene med, at forskningen skal være fri og objektiv," siger Jesper Langballe.
