Rusland advarer NATO: Rør ikke Ukraine

Rusland spillede i går med musklerne forud for denne uges Nato-topmøde og advarede i kraftige vendinger den vestlige forsvarsalliance mod at optage Ukraine. "Det vil føre til en alvorlig krise i det russisk-ukrainske forhold, hvis Ukraine optages i NATO. Og det vil få konsekvenser for sikkerhed i Europa," sagde den russiske viceudenrigsminister, Grigorij Karasin ifølge nyhedsbureauerne Interfax. Den russiske besked blev afleveret, netop som præsident, George W. Bush, besøgte Kijev, for at støtte den tidligere sovjetrepubliks ønske om at komme med i NATO.

ritzau/Reuters


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her