Opdateret noir

Det er ikke størrelsen, der er afgørende - heller ikke, når det handler om krimier - selv om der de senere år har været en enerverende tendens til at lade krimier svulme op til 600 sider, uden at de af den grund har tilført nyt. Det står helt klart med Jonas Bruuns nye Morelli-metoden, hvor forfatteren på blot 200 sider formår at skabe et effektivt og enkelt plot med fine, kompakte persontegninger.

Hvor Bruun i sin debutroman Drivjagt (2006) henlagde sin fortælling til bøh-landet, slæber han os denne gang med til kunstmiljøet i København, storbyen, med alle dens illusionsløse mennesker, der kun tænker på sig selv. Helten - eller snarere anti-helten - er den intelligente, men lettere desillusionerede Slavek, en eks-strømer i unåde hos det meste af politikorpset. Sammen med kammeraten Stefan driver han et lille detektivbureau 'Bache & Lorentzen - sikkerhed og overvågning', og de sættes til at finde den forsvundne Annika Olafsdottir, en ung, forførende kunstkender med en forkærlighed for kokain. Slavek sporer hende hurtigt til et øde sted i Sverige. Uden tøven forelsker Slavek sig upraktisk i den smukke kvinde, og de tilbringer et par nætter sammen med sex og druk, indtil Slavek en morgen finder hende brutalt myrdet med bukserne nede ude foran dasset. Det danske politi mistænker naturligvis Slavek, for Annikas understel er fuldt af hans sæd, og de tidligere kolleger indleder en jagt på ham. Der er ikke andet for end selv at gå i gang med opklaringen.

I et afsindigt veloplagt sprog følger vi Slaveks søgen efter morderen gennem det rådne københavnske kunstmiljø, komplet med griske kunsthandlere, ensomme og samvittighedsløse kvinder og en bøsse, der gav "et pudsigt indtryk, som om han var blevet glemt et eller andet sted og aldrig fundet igen".

Med få og enkle streger maler Jonas Bruun tydelige portrætter af mennesker og deres sind. Som når Slavek eksempelvis er ved at henfalde til selvmedlidenhed og mener, at han er blevet "en mangelfuld mand og på en måde, som han endnu ikke kunne genneskue, gennemsigtig. (...) Han følte sig pludselig mere alene end fraværet af selskab berettigede til."

Bruun har begået en fin krimi i klassisk, men dog opdateret noir-stil, og den lille sag klæder det enorme og svulmende krimimarked.