Rigere men mere ulykkelige amerikanere

Læg remoten fra dig og bak langsomt væk fra fjernsynet - hvis du altså vil være lykkelig. Til trods for stigende forbrug og levestandard er amerikanerne i dag ikke spor lykkeligere, end de var for to generationer siden, viser en ny omfattende undersøgelse. Svaret på paradokset er ifølge undersøgelsen, at amerikanerne bruger deres begrænsede fritid forkert - og synderen nummer et er fjernsynet. I en rundspørge blev 4.000 amerikanere over en periode bedt om at beskrive deres foregående dag, hvad de lavede og hvor lykkelige de følte sig. Det viste en klar sammenhæng mellem antal timer foran kassen og graden af ulykke. I USA tilbringer kvinder 15 procent af deres vågne tid foran fjernsynet og mænd 17 procent. Undersøgelsen fandt en klar tendens til, at lavindkomstgrupperne så mest fjernsyn.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her