EU-Kommissionen åbnede i går det register, der afslører, hvor meget CO2 energiselskaber og industrivirksomheder under EU's kvotesystem har udledt i 2007. Og tallene er dårligt nyt. Frem for at falde, voksede udledningerne med 23 mio. ton, til 2,05 milliarder ton for de 11.000 virksomheder, der er underlagt systemet. I 2005 var udledningerne 2,01 mia. ton og i 2006 2,03 mia.
"Udviklingen er ikke overraskende," siger Henrik Hasselknippe, analysechef ved det norske konsulentfirma Point Carbon, der har analyseret de nye data.
Konkret kan stigningen ifølge Hasselknippe tilskrives vejrforholdene, samt at flere atomkraftværker i EU har stået stillet og nødvendiggjort øget fyring på de fossile kraftværker. Og når kvotevirksomhederne ikke har skåret ned, skyldes det, at EU-landene tilbage i 2005 tildelte dem alt for rigelige CO2-kvoter for perioden 2005-07. Af samme grund har virksomheder med ondt i klimaregnskabet kunnet købe sig ekstra CO2-kvoter på EU-markedet til en pris nær nul.
EU har lært af fejltagelsen og strammet kvoteloftet for perioden 2008-12 og efter planen yderligere i perioden 2013-20. Det skal være med til at sikre, at EU når det overordnede mål på 20 pct. CO2-reduktion i 2020 - eller 30 pct. hvis det lykkes at få andre i-lande med i en aftale herom ved klimatopmødet i København næste år.
"Det strammede kvoteloft betyder, at prisen for at købe sig ekstra kvoter nu ligger på 23 euro pr. ton CO2. Vi forventer en gennemsnitspris for perioden 2008-12 på 30 euro," siger Henrik Hasselknippe.
Men knapheden på EU-kvoter og den stigende pris vil øge virksomhedernes pres på EU-Kommissionen for at tillade øget brug af CO2-kreditter indkøbt i u-lande som redskab til at overholde målene.
"I perioden 2005-07 har kun få virksomheder valgt at importere CO2-kreditter, fordi der har været rigeligt med CO2-kvoter i EU-systemet. Men eftersom vi ikke i dag ser nogen tydelige tegn på reduktion i virksomhedernes egne udledninger, og CO2-kvoterne i EU samtidig er blevet dyrere, må vi forvente, at virksomhedernes efterspørgsel på CO2-kreditter vil blive høj. Man vil importere kreditter i det omfang, det er muligt," spår PointCarbons analysechef.
Fakta: Danmark på CO2-kredit
Den danske stat har afsat og delvis brugt 1,13 mia. kr. til køb af CO2-kreditter i perioden 2003-2009. Det handler om foreløbig 37 statslige CDM-kontrakter med u-lande og beslægtede JI-kontrakter i østlande. Flest CDM-aftaler har Danmark i Thailand, Malaysia og Kina.
For perioden 2008-12 giver det en forventet CO2-reduktion på 16 mio. ton, som den danske stat altså kan slippe for at realisere på hjemmebane.
Også danske energiselskaber og industrivirksomheder under EU's kvoteordning kan udnytte CO2-kreditter til at opfylde deres reduktionsforpligtelser. Mærsk Olie & Gas, DONG Energy, Aalborg Portland og Nordjysk Elhandel er de fire første virksomheder, der har investeret i kreditkøb i u-lande. De danske kvotevirksomheder kan i perioden 2008-12 købe op til 23 mio. ton CO2-kredit.
På dagens marked er ét ton CO2-reduktion købt via CDM-kreditter fra et u-land typisk 25 pct. billigere for virksomheden end ét ton reduktion købt i form af ledige CO2-kvoter på EU's indre kvotemarked.
Danmark er bagud med sin Kyoto-forpligtelse på 21 pct. CO2-reduktion inden 2012
