Virkelighedens illegale

Hvordan så Flammen ud i virkeligheden? Danskerne vil vide mere om det besatte Danmarks mest eftersøgte person, når de tager på rundvisning i Frihedsmuseet i København.

Besøgstallet på museet om Danmarks besættelse mellem 1940-45 var i sidste weekend næsten oppe på det dobbelte af, hvad det var på samme tidspunkt sidste år.

Det kan meget vel skyldes Ole Christian Madsens film om modstandsfolkene Flammen og Citronen, der havde premiere i sidste uge. Derfor arrangerer Frihedsmuseet nu nogle ekstra rundvisninger i april, der skal handle om de to berømtheder.

Anders Dalsager, der er medarbejder på museet og ansvarlig for rundvisningerne, oplever den stærke interesse for personerne ved den stigende efterspørgsel på genstande, som har relation til Flammen og Citronen.

"Det er to spændende figurer og to legender fra modstandsbevægelsen. Fokuseringen på dem som personer har været vigtigt både lige efter krigen, hvor de blev dyrket som helte, og er det stadig i dag. Det betyder nemlig noget, at folk kan identificere sig med nogle konkrete personer fra besættelsestiden. Også selvom Flammen og Citronen ikke var særlig typiske for den tid. De var to meget aktive modstandsfolk, og det var jo ikke det, der kendetegnede gennemsnitsdanskeren," siger han.

Regnfrakke og nøgler

Til de nysgerrige gæster, som måske har været blandt den pæne skare biografgængere der indtil videre har set filmen, kan Frihedsmuseet blandt andet fremvise Flammens regnfrakke.

Det er en mørk frakke, der ifølge Anders Dalsager, viser, at Flammen var velklædt, den er nemlig lidt smart, tidsperioden taget i betragtning.

"Vi har også et nøglebundt, der har tilhørt Citronen. Det har han sandsynligvis brugt til at komme ind på de mange hemmelig lagre af våben og illegale blade, som modstandsgruppen Holger Danske havde," fortæller Anders Dalsager.

Museet ligger også inde med nogle genstande, der siger noget om den opfattelse, man har haft af Flammen og Citronen efter krigen. Det er blandt andet en medalje fra USA, en medal of freedom, der blev givet til både Flammen og Citronen efter deres død.

Virkelighed og fiktion

Samlingen indeholder også en Florence Nightingale medalje, der blev givet til sygeplejerske Ellen Marie Christensen, fordi hun plejede Citronen kort før hans død.

Selvom scener og navne i filmen Flammen & Citronen stemmer overens med virkeligheden, så er filmen fiktion.

De to hovedpersoner kan dog være en indbydende indgang til den virkelige historie.

"Vi prøver at bruge de her to personer og deres oplevelser til at fortælle noget mere om, hvad der virkelig foregik i Danmark under besættelsen," siger Anders Dalsager. Han tror, at danskerne stadig interesserer sig for besættelsestiden, fordi det er den seneste oplevelse, vi har haft med noget, der ligner krig inden for Danmarks egne grænser.

"Derfor vil det typisk være den periode, man ser tilbage på, når man skal forholde sig til konflikter andre steder. Det var her, det kendte danske samfund kom under pres," siger han.

Hvis museumsgæsterne gerne vil høre mere om de to hovedpersoner kan Anders Dalsager fortælle om en sandsynlig grund til at Flammen begyndte at deltage i likvideringer af stikkere.

"En af Flammens gode venner i modstandsgruppen Holger Danske blev fanget og tortureret af Gestapo på grund af en stikker. Det kunne meget vel ligge til grund for, at Flammen begyndte at deltage i de såkaldte 'stikkerdrab'," fortæller han.

Og når museets gæster spørger, hvordan Flammen så ud i virkeligheden, så kan Anders Dalsager naturligvis vise billeder og fortælle, at den nulevende modstandsmand Jørgen Kieler, der kendte Flammen, har sagt, at filmudgaven af Flammen kommer ganske tæt på den virkelige person.