Der findes aviser i tabloid-format. Og så findes der tabloid-journalistik. Når det gælder dækningen af forskningsområdet, gør Information pt. brug af begge dele. Den ene påståede og såkaldte skandalesag rulles i øjeblikket ud efter den anden.
Senest har Information kastet sig over et arbejdsmarkedspolitisk forskningscenter, FAOS, som bl.a. har været finansieret af fagbevægelsen, arbejdsgiverne og Beskæftigelsesministeriet i flere år. I en leder skoses Københavns Universitet nu for 'partiskhed' og urene linjer i ansættelsen af forskerne der. En alvorlig påstand der helt savner dækning i Informations artikler eller virkeligheden.
Lad mig slå det fast med det samme: Eksterne parter kan godt finansiere forskning på KU. Men de kan ikke købe sig til forskningsresultater. Alle forskerne på universitetet har frihed til at vælge deres egne forskningsmetoder og ret til at offentliggøre resultaterne. Hverken den gamle universitetslov eller den nye anfægter det princip. Tværtimod fastslår universitetsloven fra 2003, at "Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik."
Forskningens uafhængighed er grundstenen i al universitetsforskning og garantien for, at KU kan leve op til det helt overordnede mål om at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau. Man kan kalde det hurra-ord, hvis man vil. Men sentensen har mindst samme værdi for KU, som sætningen 'Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser' har for dagbladet Information.
Fagligt bedømt
Information skriver i sin dækning af sagen, at to pågældende forskere ved FAOS "frit optræder" i medierne som professorer ved Sociologisk Institut. Det er ikke korrekt. De er professorer ved KU. I det øjeblik et projekt bliver en del af universitetets virksomhed, er der tale om et KU-projekt. Det er underlagt samme regler som andre forskningsprojekter uanset finansieringskilde, og der stilles samme krav til deres forskning som for andre fastansatte.
Når det gælder ansættelse af forskere, følger universiteterne statens ansættelsesbekendtgørelse. For de to omtalte forskere har det konkret betydet, at de er blevet bedømt fagligt af et bedømmelsesudvalg, før de er blevet ansat. Udvalg som dette sikrer det faglige niveau og vurderer om personerne f.eks. er professorkvalificerede.
Det er som om, Information vil rulle tiden 30 år tilbage. Til tiden før der var offentligt-privat samspil om forskning og ingen væsentlige donationer til universiteterne fra samfundet udenfor. Med den opskrift har universiteterne ingen chance for at opbygge attraktive og internationale studie- og forskningsmiljøer og tiltrække og fastholde den viden og de forskere, Danmark har brug for. Nogle af de fremmeste universiteter i verden som f.eks. Columbia og Stanford er for en stor del privat finansieret. Deres uafhængighed kan næppe beklikkes.
Information spørger, hvordan universitetet forvalter forskningens uafhængighed, når KU samtidig er afhængig af bevillinger - offentlige og private. Det gør vi ikke mindst ved at lade forskerne optræde og offentliggøre, så de udsættes for professionel kollegial kritik.
En kritisk stillingtagen til universiteternes virksomhed og rolle i samfundet er altid på sin plads. Information ser sig tydeligvis gerne i den rolle. Men man kunne ønske sig, at tabloid-journalistikken udskiftes med en mere fair, oplyst og nuanceret dækning.
Information kritiseres i det ovenstående for to konkrete ting i vores dækning af FAOS-sagen. Begge kritikpunkter er faktuelt forkerte.
SVAR TIL REKTOR:
For det første skriver Ralf Hemmingsen, at Information i sin leder beskylder KU for urene linjer i ansættelsen af forskerne ved FAOS. Det står der imidlertid ikke et ord om i den pågældende leder.
For det andet har Information aldrig skrevet, at de pågældende forskere ikke er professorer på KU, sådan som det bliver fremstillet i Ralf Hemmingsens kommentar. Det ved vi naturligvis, at de er - det sådan set det, der har været udgangspunktet for flere af artiklerne: at starte en debat om, hvad et universitet skal lægge navn til i form af det blåstempel, som en professortitel medfører. red
Dorte Sørensen
4. april, 2008 #
En lille bemærkning set fra side linjen til Ralf Hemmingsens Påtale, der bl.a. kriver "Det er som om, Information vil rulle tiden 30 år tilbage. Til tiden før der var offentligt-privat samspil om forskning og ingen væsentlige donationer til universiteterne fra samfundet udenfor." Men er det ikke netop her problemet om økonomisk afhængighed kommer ind.
Når fx Jesper Due og Jørgen Steen Madsen kan komme med udtalelser, som at de offentlig ansatte har fået rigeligt og at stjerker aldrig kan betale sig, så ligger de sig tæt op af Dansk Arbejdsgiverforeningen og Dansk Industri, der bidrager med over halvdelen af FAOS årlige budget. Det er en uheldig udvikling at forskere tilknyttet til KU kan mistænkes for ikke at være uafhængige.
Ligeledes ser jeg et problem når universiteterness øverste ledelse nu bliver udpeget af en bestyrelse der igen delvis er udpeget af ministeren og erhvervslivet.
PS: Det virker lidt underligt, at Fogh Rasmussen føre Danmark i krig i Irak for at indføre demokrati og så delvis nedlægger det ved landets universiteter.
Sociologi studerende
4. april, 2008 #
Jeg synes det er tyndt at rektor vælger at gå efter manden istedet for efter bolden. Er man bange for kritik? Prøver rektor at lukke debatten ned?
Jeg mener man bør skelne mellem internt og eksternt finansierede forskere, for selvom Ralf Hemmingsen påstår at kravene er de samme for alle ansatte på Københavns Universitet så stilles der stadig andre krav til de eksternt finansierede forskere. De forskere der er helt afhængige af løn fra eksterne midler er afhængige af sponsorernes velvilje. De stiller sig spørgsmål som:
Synes den eksterne sponsor at forskningen var værd at betale for igen næste år? Og er den eksterne sponsor kun interesseret i objektiv forskning?
Den slags spørgsmål har nok en helt anden betydning for fx. folk fra FAOS end folk der får størstedelen af deres løn fra universitetet.
Jeg tvivler på at der bliver stillet de samme krav fra universitetets side til de eksterne folk, men selv hvis universitetet stiller de samme krav, så er de eksternt finansierede stadig underlagt andre krav, nemlig de krav sponsorerne direkte eller indirekte stiller.
claus møller
4. april, 2008 #
Hvis der fra private sponsorers side stilles krav om bestemte forskere ansættes på et projekt, så bliver de det. Det er overhovedet ikke til debat. Debatten indskrænker sig alene til, om man ønsker projektet eller ej.
Det er et "take it or leave it". Der er som regel altid andre steder man kan få projektet lavet.
KU's integretet indskrænker sig i verden, hvor både Århus og CBS gerne vil på banen, formentlig kun til at kunne sige - "nej".
Dorte Sørensen
5. april, 2008 #
Er det til uddannelsernes og landets fordel, at politikkerne og erhverslivet tager styringen af landets forskning og uddannelser.
Den udvikling kan godt bekymre mig . Ligeledes bekymre det mig , at en interesseorganisation, som den liberaletænketank CEPOS, flytter ind på CBS , hvor allerede Lomborg har eget kontor. Jeg håber at det med CEPOS var en aprilsnar.
PeterH
6. april, 2008 #
Iflg. Torben Bager fra IDEA (et fælles-universitært organ for udvikling) vil det være synd og skam, at de penge, dansk erhvervsliv gerne vil bruge på universitær forskning, ikke skal komme i spil.
Det, synes jeg, at han har helt ret i: så beskat dansk erhvervsliv med en ekstra-skat til fordel for de videregående uddannelsesinstitutioner. På den måde undgår vi alle de mistanker om bestilte resultater og forsøg på at være opdraggivere tilpas, man ellers vil kunne mistænke de indtil nu uhildede forsker for.
Steen Just
7. maj, 2008 #
Torben Bager har åbenbart (også) forladt STAMOKAP- teorien!
Stig Larsen
8. maj, 2008 #
Lad mig slå det fast med det samme: Eksterne parter kan godt finansiere forskning på KU. Men de kan ikke købe sig til forskningsresultater.
De to sætninger skriger da til hinanden. Men meningen er måske at de to forskere slet ikke skal producere noget, men bare udfyle noget tom plads.
At påstå at forskning i samfundsforhold er værdifri, er da at trække positivismen ud i så tynde tråde, at elastikken forlængst er knækket.
Måske rektor burde genopfriske sine kundskaber i videnskabsteori, så han også får del i den viden, som også den positivistiske skole deler, at alle forskningsresultater påvirkes af dem der udfører dem.
PH
9. maj, 2008 #
"Er det til uddannelsernes og landets fordel, at politikkerne og erhverslivet tager styringen af landets forskning og uddannelser."
Mener du virkelig seriøst at det er hovedudviklingen inden for universitetsverdenen?
"Ligeledes bekymre det mig , at en interesseorganisation, som den liberaletænketank CEPOS, flytter ind på CBS , hvor allerede Lomborg har eget kontor. Jeg håber at det med CEPOS var en aprilsnar."
CEPOS var en aprilsnar, og hvad angår Lomborg så har han vel kun gjort sig skyld i at tale parnasset imod. Ynkeligt, at man ikke kan tolerere én person med divergerende holdninger. Det plejer ellers at være den rolle venstrefløjen ynder at kaste sig selv i, når nogen er uenige med dem.
Mon ikke hele denne proportionsforvrængede debat kan reduceres til at bunde i marxisternes selvmodsigende afsky over for alt der har med kapital at gøre?