Senest den første maj skal vilkårene for forskerne på Center for Koldkrigsforskning (CFKF) forbedres, ellers vil centerleder Bent Jensen sige op.
Ifølge Jyllands-Posten er det ikke mindst spørgsmålet om forbedret adgang til PET's arkiver fra den kolde krig samt hurtigere svar-tider fra myndighederne på centrets anmodninger om dokumentadgang, som skal sikres.
I forgårs holdt Bent Jensen således et "krisemøde" med Knud Larsen, der er formand for bestyrelsen for CFKF. Bestyrelsesformanden oplyser til Information, at hvis Bent Jensen stopper, kan bestyrelsen ikke gøre andet end at "gå til det politiske niveau og sige, at den ikke kan løses på de nuværende vilkår."
- Hvad sker der, hvis Bent Jensen stopper?
"Det kan jeg ikke svare på. Selv om ingen er uundværlig, så mener jeg dog, at som sagerne står, vil Bent Jensen være uerstattelig, ikke mindst fordi der allerede er gået så lang tid. Det ville blive en meget vanskelig opgave, hvis en ny centerleder skulle ind og etablere sig," siger Knud Larsen.
På finansloven for 2006 afsatte regeringen og Dansk Folkeparti 10 millioner kroner til et treårigt forskningsprojekt, der skulle udfylde "huller" i DIIS-udredningen fra 2005 om den kolde krig.
Hvis udgangen ender med, at Bent Jensen trækker sig, er forklaringen ifølge ham, "at stærke systemkræfter ikke ønsker bestemte sider af Den Kolde Krig i Danmark udforsket, og at disse kræfter er i stand til at sætte deres vilje igennem over for de folkevalgte."
PET's 'klamme hænder'
Bent Jensen har tidligere i et indlæg i Jyllands-Posten i marts beskrevet vanskelighederne, CFKF udsættes for. De spænder fra et manglende skilt på centrets dør og fravær af elektrisk lys i et lokale til en angivelig langstrakt (syv måneder) sikkerhedsgodkendelse af centrets forskere. Forud var der desuden spørgsmålet om centrets fysiske placering. Selv om CFKF er et civilt forsknings-center, endte centret med at blive placeret på Svanemøllens Kaserne hos Forsvarsakademiet, som ifølge Bent Jensen "slet ikke er egnet som vært". Det har også været svært at få udbetalt løn til centrets studentermedhjælper.
Alvorligere er dog, at PET og Justitsministeriet forlods lægger deres "klamme hænder", som Bent Jensen formulerer det, på mange af de dokumenter, CFKF ønsker adgang til i forbindelse med forskningen.
En sådan forlods gennemgang skal afgøre, om et dokument er "forskningsrelevant" eller ej, men ifølge Bent Jensen er det en historisk vurdering, jurister kan have meget svært ved. Tværtimod er det "ødelæggende for en forskning, der har som ambition at analysere og beskrive, hvad der foregik under Den Kolde krig på en realistisk måde", mener han.
Dertil kommer, hvad Bent Jensen kalder for en 'tvær og langvarig obstruktion' fra PET-Kommissionen under landsdommer Leif Aamand, der på 10. år gransker i PET's fortid. I årevis har PET-Kommissionen lagt beslag på store dele af PET-arkiverne og "dermed aktivt forhindret andre forskere og forskningsprojekter i at bruge arkivet", lyder kritikken fra Bent Jensen.
I de næste dage vil Bent Jensen og Knud Larsen beskrive centrets vanskeligheder "så neutralt som muligt", som Knud Larsen udtrykker det, og så indlede forhandlinger med Justitsministeriet.
"Jeg håber da, at vi kan få løst problemerne. Det haster, tiden løber, for vi skal operere inden for en treårig ramme," siger Knud Larsen.
Tom Vilmer
6. april, 2008 #
Umiddelbart har de fleste vel lige så lidt lyst til, at Bent Jensen får sine "klamme hænder" ned i vores allesammens arkiver, som hvis Bent Falbert gjorde det. Denne "forsker" har forlængst bevist sit manglende format.
Bent Jensen bør kun få adgang til arkiver, hvis samme arkiver dermed også bliver frit tilgængelige for i det mindste de personer, som Bent Jensen frådende angriber i sin "forskning" - så hans maniske fejllæsninger kan dokumenteres.
I denne sag må Bent Jensens arkivadgang alligevel støttes - med dette solide forbehold. For hvis Bent Jensen kan bruges som bulldozer til at få borgerlige til at lukke arkiverne en anelse mere op, er det velkomment.
PETs - og de fleste andre danske statsinstitutioners - manglende lyst til offentlighed er legendarisk. I Danmark har vi en negativ lov om offentlighed. I visse tilfælde kan der åbnes for adgangen til bestemte papirer - men alt der ikke er nævnt, er så undtaget for offentlighed.
Umiddelbart lugter Forsvarets screening af mulige dokumenter som om status quo opretholdes - kun papirer, der sviner Sovjet til vil dukke op. Eventuelle Vest-skandaler gemmes diskret i 80 år mere, hvis de ikke allerede omhyggeligt er brændt af.
Som pensioneret brigadegeneral Michael H. Clemmesen har gjort opmærksom på, er en lang række nyere militære arkiver fra Den kolde Krig allerede destrueret, og flere står klar til afbrænding. Kun nøje udvalgt historisk materiale efterlades til historikerne, så de ikke kommer til at dvæle ved alt det forkerte...
Poya Pakzad
6. april, 2008 #
^^tak for dit indlæg Tom Vilmer, meget informerende.
Det er absurd at så gamle dokumenter ikke er transparente for befolkningen i et demokrati.
Stig Larsen
6. april, 2008 #
Det er absurd at så gamle dokumenter ikke er transparente for befolkningen i et demokrati.
Læs: Oplyst enevælde.
g. petersen
7. april, 2008 #
Danmark er ikke et normalt demokrati. Vi er en lille og svag stat som skal være "lykkelige over at overleve i en farlig verden".
Hensynet til fremmede magter kræver total hemmeligholdelse af alt, hvad der hypotetisk kunne tænkes direkte eller indirekte at påvirke forholdet til fremmede magter.
Om det var tilbagesendelse af flygtede mennesker til Hitler-tyskland i 30-erne - eller tavshed m.h.t. CIA torturkamre i vore dage er ligemeget.
(Tyskland viste sig jo netop at være farligt - USA og Sovjet er næppe heller ufarlige størrelser).
Argumentet er altid det samme. Danmark er nok et af de lande i verden, det ville være lettest at erobre for en despot.
Dagen efter despotens magtovertagelse ville der være lidt containerbrande på Nørrebro, men efter lidt knippelsuppe ville det gå over, hvorefter apatien igen ville sænke sig over (det nu officielle) diktatur: Danmark.