Konflikter bør vælges med omhu

I dag bliver vores forståelsesgrænser udfordret, og karikatur-krisen illustrerer, hvordan vi endog kan stå med hver vores synsfelt eller forståelseshorisont, som bare ikke når hinanden

Der er et udtryk, der går igen og igen i debatten om ytringsfrihed versus islams ukrænkelighed: »Jeg forstår simpelthen ikke at …«. Det kan være den muslimske husmor i Gaza, der med hele gudsfrygtens umiddelbarhed siger:

»Jeg forstår simpelthen ikke, at de danskere ikke har respekt for profeten, at de ikke har respekt for religionen.« På den anden side står så en normaldansker, der med hele sekulariseringens og humanismens stolthed og afslappethed siger: »Jeg forstår simpelthen ikke, at de muslimer bliver så sure over at se en tegning af Muhammed, kan de da overhovedet ikke tåle noget som helst kritik eller sjov i gaden.«

Den amerikanske psykolog W. Barnett Pearce citerer Hans-Georg Gadamer for at tale om forståelseshorisonter. En forståelseshorisont er den naturlige ’synsrand’ for forståelsen, som man ikke kommer udover, men som markerer rækkevidden af ens meningsfulde verden. I de såkaldt gamle dage kunne langt de fleste mennesker leve sammen med fælles forståelseshorisonter uden at blive mødt af andre mennesker med helt andre horisonter. Det gav stabilitet, konsensus og meningsfuldhed, men også en ro, der grænsede til stagnation.

I dag bliver vores forståelsesgrænser udfordret, og Karikaturkrisen I og II illustrerer, hvordan vi endog kan stå med hver vores synsfelt, eller forståelseshorisont, som bare ikke når hinanden. Skal vi så bare opgive enhver tilnærmelse og stå fast på vores egen horisont, med dertilhørende bål og brand, eller skal vi lade selvcensuren råde, så vi ikke træder andre over tæerne?

Måske et svar bedst kan udtrykkes i ordene om at vælge sine konfrontationer med omhu. Hvis jeg f.eks. har en nabo, som slår sine børn, og denne nabo samtidig bliver meget vred, hvis man kalder ham for skaldepande, så vil jeg sige, at det gælder om at vælge den rigtige konfrontation, nemlig at anklage ham for børnemishandling, frem for at drille ham med hans manglende hårvækst.

Med islamisterne, som med andre tilhængere af totalitære ideologier, bør det være ligeså. Det er tåbeligt og kontraproduktivt at drille islamister – og andre muslimer – med at afbilde deres profet, når de nu engang bliver stiktossede over det. For hvad skulle det højere formål være med denne handling? Resultatet er blot, at selv de moderate muslimer tvinges til at indrømme, at disse vesterlændinge er fuldstændigt skruppelløse. Hvis man skal i konfrontation, skal man med andre ord vælge et ordentligt motiv.

Gert Wilders islamkritiske film Fitna er et indlæg i denne debat, og set som et angreb mod netop islamismen er den provokerende og klar i sin påpegning af koranens potentielt skadelige og krigeriske indflydelse. Et kæmpe hint til alle troende muslimer om, at de bør tilkæmpe sig eller fastholde en kritisk tilgang til deres korans værste menneskefjendtlige afsnit og de værste konsekvenser af en radikal tolkning af koranen. Med andre ord et motiv, der klart er en konflikt værd!

Problemet med dele af filmen bliver imidlertid dens generaliserende tendenser a la: der findes idiotiske og yderligtgående muslimer ergo er alle muslimer yderligtgående. Dette er direkte dumt, forkert og kontraproduktivt. Reglen om, at man ikke kan forlade en krænket position, gælder også her. Jo mere vi skyder fjendtlige motiver i skoene på fredsommelige muslimer, jo længere skubber vi dem væk fra vores forståelseshorisont. Med andre ord Gert Wilders: Du har valgt din konflikt med omhu, men overdrevet dit valg af modstander. Og det tjener ikke din sag!

Morten Kruse er cand. mag. og pæd. dipl. Uddannelsesleder på Københavns Pædagog-seminarium Gentofte


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Det er muslimerne selv, der er de værste. Nogle imamer rejste rundt i mellemøsten med stærkt krænkende profettegninger. Muhammed med grisetryne etc. Dette lå åbenbart inde for rammerne af god islamisk opførsel.
I stedet valgte man at forfølge en avis fra den århusianske udkant.
Der havde været andre tilfælde af profettegninger. Weekendavisen havde bragt en hel bagside.
Det er rigtigt, at konflikter bør vælges med omhu. Men muslimerne havde udset sig Jyllands-Posten som det svageste dyr i ytringsfrihedens flok.

Mo-karrikaturen er en særdeles velvalgt konflikt: vi serverer halal i skolerne og indretter bederum i offentlige bygninger, fint nok. Slør, fint nok, tvangsægteskaber fint nok, det er altsammen noget, der ikke truer det åbne samfund eller demokratiet.

Selvcensur: ikke fint. En konflikt som vi SKAL tage, ikke kun for vores egen skyld men, for nu at gå op på den høje retoriske klinge, for hele Europa. P.t. er Danmark og Holland de eneste der slås for den europæiske oplysning og humanistiske samffundsform, så det gælder om at råbe højt.

Flere karrikaturkriser, please, mindre fnidder om slør, tvangsægteskaber, æresdrab og andre petitesser.

Der var den igen, noakitterene der fornægter deres stam fader noa ,og har taget navn efter se`m noa`s søn i historien, hvordan kan en se`mit være antisemit.
I tyskland var der nogle krænkelser på grav sten/ træ. på begravelsespladsen, det viste sig at være arabisk talende semitter der havde udøvet krænkelserne, den store report om antisemitismen måtte kasseres da det viste sig at det var semiter der sloges indbydes.
Noa, en nøgen beruset mand med ståpik, der døddrukken faldt til jorden.

For nyligt kom det endelig frem, at vold og omsorgssvigt mod børn i etniske familier er ekstremt høj. 90 procent af samtlige tvangsfjernelser i Københavns Kommune sker således i etniske familier. Københavns socialborgmester Mikkel Warming (Enh) mener ikke, at de mange børn, som bliver banket og svigtet af deres forældre har at gøre med, at indvandrerfamilier har en anden kultur. Han forklarer i stedet de ekstremt mange tvangsfjernelser fra etniske familier med, at fattige mennesker oftere slår deres børn.

Til at starte med må man sige, at påstanden om, at fattige mennesker er dårligere til at opdrage deres børn mere end andre, er en hån mod ens fattige medborgere – især når det er sagt af en mand, som sikkert tjener på den gode side af en halv million om året. Skulle Warming have ret i sin teori, ligger løsningen jo lige til højrebenet: hvis det er fattigdom, som er skyld i, at forældre behandler deres børn værre en loven tillader, hvorfor tager vi så ikke bare de mange millioner, som årligt bruges på plejefamilier og døgninstitutioner for tvangsfjernede børn, og giver pengene direkte til forældrene selv? Alt afhængigt af, hvilke instutioner børnene er placeret på, koster det nemlig op mod 130.000 kr. om måneden (!) per barn. Så skulle den potte være ude, for rige forældre er jo ifølge vores socialborgmester bedre forældre end os andre.

Med den øverst ansvarlige for børn og unges ve og vel, socialborgmesteren, i spidsen, handicapper Københavns Kommune sine egne handlemuligheder med deres tabu om, at kultur ikke har indflydelse på, hvordan vi opdrager vores børn.

For blot at nævne nogle flere statistikker på børn af indvandrere, kan det nævnes, at 67 procent af al kriminalitet i København begås af indvandrere, og at omkring 95 procent af disse indvandrere har muslimsk baggrund.[i] For dem der håber, at tiden læger alle sår, er der dårligt nyt. Indvandrernes børn er nemlig ikke mindre kriminelle end deres forældre, på trods af at de er født og opvoksede i Danmark, tværtimod. Kriminaliteten hos indvandrerne er på 8 procent, imens den hos 2.-generationsindvandrerne er på hele 15 procent. Bare for en ordens skyld skal det nævnes, at etniske danskere ligger på 5 procent i denne sammenhæng.[ii]

Ifølge Danmarks Statistik, begår indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund forholdsvist langt mindre kriminalitet end gruppen af ikke-vestlige. Selv hvis man ved beregninger tager højde for, at den ikke-vestlige gruppe er dårligere uddannet og tjener mindre, er voldskriminaliteten blandt gruppen 42 procent højere end blandt befolkningen generelt[iii]. Så meget for Warmings påstande om, at det er fattigdom og dårlig uddannelse og ikke kultur, som er årsagen til den meget kriminalitet.

Når man laver statistik kan man jo vælge gruppeinddelingerne på mange måder: I hvert fald er der en gruppe der ligger langt over indvandrere i kriminalitets og voldsstatistikkerne, nemlig: Mænd ( besynderligt nok er de fleste af dommerne vist også mænd ). Man kunne jo mene at mænd ikke nødvendigvis af natur er mere kriminelle og voldelige end kvinder, så hvis kulturpåvirkning også der spiller ind, skulle vi måske kigge lidt på de mandestereotypier opvoksende knægte får severet i medierne mm.

Kim G:

"Når man laver statistik kan man jo vælge gruppeinddelingerne på mange måder: I hvert fald er der en gruppe der ligger langt over indvandrere i kriminalitets og voldsstatistikkerne, nemlig: Mænd "

Dvs gruppen indvandrere er altså ikke indeholdt i gruppen mænd???

pp, du rammer hovedet lige på sømmet - men den gode ide undergraves jo af andre principper, der keres mere om: "det skal altid kunne betale sig at arbejde" osv. osv.
Men det er da paradoksalt, at man betaler andre mennesker rigtig mange penge for at passe fremmede børn, når det nok er mere end sandsynligt, at børnene passet hjemme med et større økonomisk tilskud ville være endnu mere virkningsfuldt.
Vi drukner samfundet i principper.

Til Steen Hansen: Jo selvfølgeligt er indvandrere med i gruppen af mænd, statistiske grupper overlapper jo ofte hinanden, vil blot påpege at statistikkerne viser at kriminalitets og voldsproblemer i endnu højere grad er et problem med mænds mentalitet end med indvandrenes mentalitet.

Blumensaat synes ikke at kende betydningen af ordet 'antisemitisme', og tror at det går på folk med et semitisk sprog som akkadisk, babylonisk, hebraisk, aramæisk, assyrisk eller arabisk.

Ordet er imidlertid skabt af den tyske Wilhelm Marr,og går altså kun på jøderne. Marr var i øvrigt selverklæret antisemit, et udsagn der i dag er umuligt. I dag foretrækker antisemitter at kalde sig 'antizionister'.

http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_Marr

Den her konfrontation er særdeles velvalgt!
Det ser for mig ud som om "de" har indset,at "fitna" er en nullermand, der blot skal knipses bort fra tøjet, og så er den ikke længere.
Bakspejl: Salman Rushdie, Theo van Gogh, Ayaan Hirsi Ali, karikaturkrise I, karikaturkrise II - allerede her opstår tegn på begyndende åndsliv hos "dem".
"Fitna" - reaktion tæt på ikke-reaktion - min sjæl, hvad vil du mere?
Per Harry Hansen

Det passer i høj grad at man skal vælge sine konflikter med omhu.

I stedet for at fokusere på indvandreres overrepræsentation i volds og kriminalitetsstatistikkerne kan man se dybere, og se at det endnu mere er et problem med mænds nuværende adfærd og mentalitet, og man kan se endnu dybere og se at problemerne skyldes: Klassedelingerne; de er, stort set, konflikternes egentlige årsager nu; og meget af opmærksomheden på race, etnicitet, religion ( disse sekundære konflikter ) osv. er blot forsøg på at aflede opmærksomheden bort fra klassekonflikterne. Og ja: med diverse Muhammedkriser etc. må man virkeligt sige at det er lykkes at aflede opmærksomheden fra klassekonflikterne, og det både hos muslimerne og hos os.

Med islamisterne, som med andre tilhængere af totalitære ideologier, bør det være ligeså. Det er tåbeligt og kontraproduktivt at drille islamister – og andre muslimer – med at afbilde deres profet, når de nu engang bliver stiktossede over det. For hvad skulle det højere formål være med denne handling? Resultatet er blot, at selv de moderate muslimer tvinges til at indrømme, at disse vesterlændinge er fuldstændigt skruppelløse. Hvis man skal i konfrontation, skal man med andre ord vælge et ordentligt motiv.

Er det fuldstændig skruppelløst at afbilde mohammed? Vel er det ej! I Iran, som er shiamuslimsk ,dyrker man profeten som katolikkerne dyrker jesus eller paven og pynter deres gader og hjem med billeder af mohammed for et godt ord.

Er det bare fordi JP har tegnet et satirisk billede af profeten, at muslimer er krænkede? Nej, vel er det ej! Ligemeget hvilken form for kritik, satirisk eller akademisk, man retter mod islam, så bliver muslimer dybt krænkede. Se bare på deres fornærmede holdning til vestlig feminisme og menneskserettigheder i det hele taget. Det vestlige demokrati med alt hvad det indebærer af frihedsrettigheder er en krænkelse af muslimer. For det er i sin essens en kritik af sharia, det islamiske lovsystem.

Iøvrigt, er satiretegningen der kritiserer de der udøver terror i religionens navn ikke en rimelig og nødvendig kritik?

Etnocentrisme.
Den der ikke er blevet til i den samme skabelseakt.
Den , der ikke hører til ens eget folk eller stamme, er i grunden ikke et rigtigt menneske.
Den indstilling at de religiøse, moralske, politiske, kunstneriske o. a. normer man er opdraget til, er alle andre overlegne, er de bedste.

Den fordring; at man skal tro, at alt i grunden er i de bedste hænder, at en bog, biblen, giver en endegyldig beroligelse om den guddommelige styrelse og visdom i menneskehedens tilskikkelser, er, oversat tilbage til realiteten, viljen til ikke at lade sandheden stige op over den ynkelige modsætning hertil, nemlig at menneskeheden hidtil har været i de sletteste hænder, at den er blevet regeret af de kuldsejlede, de lumsk-hævngerrige, de såkalte ``hellige``, disse verdensbagtalere og menneskeskændere. Nietzshe.

Menneskene har aldrig fuldstændig udnyttet de evner, de besidder til at opnå det gode her i livet, fordi de har ventet på en magt udenfor sig selv, og på at naturen skulle gøre det arbejde, som de selv har ansvaret for bliver gjort. J. Deweys.

Du slidse i det hvide kød/
som livet mig som søster bød/
så rosa som et morgenskær/
men mere våd og mere nær/
end nogen dugfrisk morgens fred:
Du indgang til min evighed.

Larsen
Er det helt skruppelløst at afbilde Muhammad? Nej, men forkert, fordi det forsætlig var ment at provokere og skade.
En kristen dansker ville vel næppe ha' orkestret dette? Med hvilket formål skulle han gøre det?

Så at sige alle, som skriver her, udtrykker sig på en måde som afslører at man fordrejer historiske fakta efter eget forgodtbefindende på stalinstisk og fascistisk maner. Den slags er det meningsløst at ville diskutere med, man må bare lade dem stå og brøle som også i sin tid Hitlers og Stalins drabanter og hallunker: det var og er folk som er rammet af en slags kogalskab, stammehysteri, masseuvæsen som beskrevet i skuespillet "Næsehornet".

Menneskeheden bliver tilsyneladende mere og mere og tilsidst totalt domineret af sine mest psykopatiske eksistenser. Det er dettes kulmination som nogen har kaldt kapitalisme, men "socialisme" = "kommunisme" = "liberalisme" = "konservatisme" = fascisme, stalinisme, islamisme, zionisme osv. = kapitalisme i sig selv, dvs. uden moralske eller andre kulturmæssige begrænsninger af nogen art - rendyrket som i Auschwitz og GULAG, Abu Ghraib osv. Det er stamme(u)væsenet som udtrykker sig i alle ideologierne, men det er kun skalkeskjul for de overalt dominerende røvernaturers plyndringer og mord, således som det afsløres i Machiavellis skrifter. Kulturerne, de humanistiske normer som filosofferne formulerede, har udviklet sig som redskaber til at mennesker kunne kontrollere psykopaterne nogenlunde, men med kapitalismens indtog er det slut med kulturerne og kontrollen, og det i en sådan grad, at menneskeheden ødelægger sit skrøbelige naturgrundlag og faktisk truer hele Gaia-systemets balance med katastrofalt resultat ikke kun for menneskene (selv om nogle få måske vil kunne overleve under forhutlede og barbariske forhold). Kapitalismen nedbryder sprog og kultur og indsigt og erstatter det hele med dumhed og pengebegær, dvs. abstrakt begær = nihilisme, galskab, hybris, gridsk amokløb hen over al kultur.

Kapitalismen har vist sig at være menneskehedens sammenbrud, helt uafhængig af, om den ideologisk/reklamemæssigt kamuflerer sig som islamsk, jødisk, kristen, liberal, fascistisk eller socialistisk totalitær længsel. Vi lever i en tid, hvor det er blevet for sent og håbet er ude, fordi kulturen, filosofien og videnskaben har tabt til propagandaløgnen. Så det næstbedste nu er at være død, mens det bedste er ikke at være født, som den gamle romerske retoriker og historiker skrev.

Den svenske journalist Ola Sigvardsson fra avisen Östgöta Correspondenten som valgte at publicere en omstridt tegning af jesus på korset som bliver skidt i munden af djævlen som sidder oven over ham, udtalte i den anledning:

”Kristendommen er majoritetsreligion i Sverige. Derfor er det rimeligt, at dens tilhængere må finde sig i, at den kritiseres og udfordres på betydeligt mere drastisk vis, end hvad minoritetsreligioners repræsentanter skal behøve at finde sig i.”

http://jp.dk/udland/europa/article1291725.ece

Det er et synspunkt som mange åbenbart tilslutter sig. Den omtalte tegning har de fleste medier - incl. JP, som det kan ses af ovenstående link - ikke haft nogen skrupler med at trykke, som det oftest er tilfældet når kristendommen bliver hånet og latterliggjort.

Man må lave satire over majoritetsreligioner men ikke minoritetsreligioner. Dette udsagn gælder vel at mærke inden for landets egne grænser for islam er tydeligvis ikke en minoritetsreligion i globalt perspektiv. (Se artiklen http://www.religion.dk/artikel/264291:Religionsundervisning--Kristne-er-..., der beskriver hvordan de kristne er verden mest forfulgte religiøse gruppe)

Til det må man indvende, at mediernes rækkevidde i dag er global og internettet sørger for, at intet kan begrænses til udbredelse indenfor de nationale grænser. JP publicerede i sin tid de famøse tolv muhammedtegninger i den nationale avis, men en gruppe imamer sørgede for at gøre udbredelsen global med en rundrejse i Mellemøsten. Altså blev deres udbredelse langt større end avisen havde haft til hensigt, men ikke kun det. Imamdelegationen fra DK sørgede også for at sætte særligt fokus på tegningerne (+ lidt extra grove tegninger), for som bekendt havde egyptiske aviser allerede tidligere trykt tegningerne uden der skete noget af den grund. Ingen bål og brand i gaderne. Mao. imamerne opildnede til en konflikt. Det er på den baggrund svært at udlægge forløbet som en konflikt JP valgte i det voldsomme og globale omfang den fik.

Spørgsmålet er også hvordan man vælger sine konflikter. Som eksemplet med den første muhammedkrise viser, er det meget svært på forhånd at forestille sig omfanget. Denne muslimske hypersensibilitet overfor afbildning af muhammed er noget som er vokset frem efter muhammedkrisen. Det har udviklet sig til et hysteri som man før krisen kun kunne finde hos nogle få fanatiske sunnimuslimske imamer. Fordi de har sørget for at reaktionen fra den muslimske verden blev så voldsom, ser det nu ud som om satiretegninger af muhammed er en tåbelig provokation, men er satire af religion ikke en yderst vigtig del af ytringsfriheden? Når man ser på de vestlige samfunds udviklingshistorie fra religiøse til sekulære, er der ingen tvivl. Der er ikke tale om drillerier, men en afgørende og afslørende udstilling af det religøse kleresis magtmisbrug. Vi lever som sagt i en global verden i dag og den islamiske religion spiller en voksende rolle i verdenssamfundet som den majoritetsreligion den er - skulle vi ikke have lov til at udfordre denne magtfaktor med det effektfulde redskab som satire er i billedliggørelse og forståelse?

Et andet væsentligt spørgsmål er: er det majoriteten der bestemmer hvad der må siges og ikke siges?

Det ville være en lettelse hvis folk ville være bare en anelse ærlige og angive den egentlig grund til at vi skal være særligt hensynsfulde i vores omgang med islam. Denne grund er selvfølgelig angst. Angst for at miste livet, fordi rabiate muslimer truer med at myrde de som udtaler sig kritisk om islam. Vi har set utallige eksempler på, at islamkritiske røster må have 24-timers politibeskyttelse hvis de ikke skal ende som Theo van Gogh som var fandenivoldsk uforsigtig. Man mærker det når folk i debatter maner til eftertænksomhed i forbindelse med islam, de vejer deres ord og lettelsen hos dem er tydelig. De skal ikke ende som den forfulgte Kurt Westergaard der ikke kan finde noget sted at bo fordi alle er bange for at huse ham.

Det er anstrendende i længden at skulle høre på alle disse intelligensforladte forklaringer på hvorfor vi ikke må lave satiretegninger af muhammed men godt af jesus. Kan folk dog efterhånden ikke bare indrømme, at de er bange?

At indrømme at man er bange? Tja. sporene skræmmer jo.

Men når man nu mener at det er klassekonflikterne der er de vigtigste, hvorfor skulle man så risikere livet i en konflikt imellem borgerlige rettigheder
og islamiske fundamentalister? Dels tjener den konflikt mest kun til at aflede opmærksomheden bort fra klassekonflikterne, og dels vil ens eventuelle martyrium, jo så blive brugt af den borgerlige fløj.
Synes at det hele for meget opstilles som et enten-eller imellem de to fløje, og det er meget irriterende når man nu går ind for noget tredie.

Jeg tror nærmere der er tale om racisme end angst: hvis danske småpiger blev tvunget ind i religiøse uniformer, ville man kunne høre ramaskriget i Teheran.

Vi er bare ligeglade med, hvordan de brune behandler deres kvinder og børn, det er jo bare muslimer.

Hvorfor mere kritik af kristendommen end af islam?

Der er jo nok også den praktiske grund at vestlige socialister/humanister har bedre kendskab til kristendommen end de har til islam.

Man kunne også komme med en kulturchauvinistisk påstand:
Kristendommen er mere kritisabel end Islam fordi vesten ( i kraft af sit højere vidensniveau ) burde vide bedre end at holde liv i sin egen gamle overtro.

Undskyld at dette er lidt off-topic, men lige en gåde: Hvad har: DKP, DNSAP, Hibz-Ut-Tahir, staben i det hvide hus, diverse rødstrømpebevægelser, Socialdemokratiet, Venstre, WWF, Folkekirken, Vatikanet, Taleban, Informations redaktion, Dalai lama's tilhængere, DF, New Agere osv. - alle reelt(!) tilfælles?
( Bortset fra at de består af mennesker )

- Et gæt: De mener selv, at de står for det rette og gode. Dog med varierende grad af selvdistance.

@ Kim G

De har alle forstået hvad der var vigtigst, hvordan der skulle prioriteres, der har altid kunne sætte alt i det korrekte historiske lys, og har alle haft de rigtige meninger.

Da ikke alle de nævnte har svigtet deres principper, og ikke alle har oplevet revisionisme, kan sådanne bud til gengæld ikke være svaret.

@Løven fra Valby

"Men muslimerne havde udset sig Jyllands-Posten som det svageste dyr i ytringsfrihedens flok."

Det var vel fordi de vidste, at dermed var de sikre på at få venstrefløjen og det kulturradikale parnas som allierede. Anden forklaring findes der vel ikke på at de ikke valgte at gå i kødet på (Københavner-avisen) Berlingske Weekendavis.

Det svar på gåden jeg tænkte på var: Indenfor hver af grupperingerne er der modstridende synspunkter og blandede følelser ( Endnu er der håb for menneskeheden ).

Ydermere er der en del indenfor hver gruppering der ved det, og at de andre grupperinger har det på samme måde. Det kan naturligvis bruges til at forsøge at så splid hos de andre, men måske kan nogen også bruge det til at konkludere et eller andet?

F.eks. at kunstens frihed, videnskabens frihed og den kritiske tanke's frihed,
kan undertrykkes for en tid, men alligevel slår igennem igen før eller siden, at
den ånd er sluppet irrerversibelt ud af flasken. Skulle en eller anden fundamentalistisk bevægelse få verdensmagten kommer de også til at sande det før eller siden ( og deres ledere og mange medlemmer ved det
vel egentligt godt ). Tror at det begynder at dæmre for flere og flere at: Hvorfor dø i en kamp imod kunstens frihed, videnskabens frihed og den kritiske tankes frihed, når disse alligevel slår igennem før eller siden?

De nuværende konflikter vi ser drejer sig derfor reelt nok om noget
helt andet.

Jakob, et par kommentarer til din udredning om anti-semitisme. Anti-semitisme var ikke noget specielt tysk fænomen, det var god tone i hele den vestlige verden i trediverne, det er ikke et vensterfløjsfænomen. I dag, ja, er antizionisme i høj grad et venstrefløjsfænomen, men når SA dengang emulerede socialistisk retorik, var det fordi NSAP var et (nominelt socialistisk) arbejderparti og forsøgte at kapre tilhængere fra kommunisterne.

Dertil kommer, at den sovjettiske ledelse var solidt besat med jøder, og nazistisk retorik slog jøder og kommunister i hartkorn. Hitlers fjende nummer eet var kommunismen, ikke jøderne.

Dilemma:

Tror egentlig ikke at alle intellektuelle er bange for at kritisere Islamismen; ligesom de deciderede Islamapologeter er de nok bare i et dilemma: De glædes ved at der i det mindste er nogen der gør modstand imod den fulde gennemførelse af den nye konsensUS-verdensorden, og så ser de meget stort på disse oprørers erklærede hensigter.

Mere om det at vælge sine konflikter med omhu:

Nu strides Danmark og Grønland om rettighederne til Grøndlands undergrund, men begge parter overser ( ja, deltager i en bortledning af opmærksomhed fra ) at alle klodens rigdomme bør tilhøre alle klodens mennesker i fællesskab ( ét er selvfølgeligt hvordan det bør være, noget andet kan være hvordan det faktisk kommer til at gå ).

Således flyttes fokus nu hele tiden bort fra de vigtigste konflikter, og en religion der er berygtet for at ende i stride om Profetens skæg spiller unægteligt med i sådan bortledning af opmærksomhed fra de vigtigste konflikter. Forhåbentligt er det kun et spørgsmål om tid før folkene på gaderne i de Muslimske lande, begynder at indse at der er nogle i toppen af deres egne samfund, der har en stor interresse i at folket render rundt og brænder Dannebrog af , i stedet for at folket gør oprør imod deres egne overklasser.