Titlen på debatmødet er en lille provokation, fortæller lektor Tania Ørum: "Humanioras betydning i det 21. århundrede" kan ellers lyde meget uskyldigt, men det skal ses i forhold til Humaniora på Københavns Universitets nyligt afholde visionsdag, der bar navnet "Humaniora ind i det 21. århundrede".
"Jeg vil mene, at vi er kommet ind i det 21. århundrede. Derfor den lille sproglige ændring," forklarer hun de omkring 60 forskere og studerende, der er mødt op til debatmødet, der udspringer af de seneste måneders kontroverser på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, og som er arrangeret af foreningen Humanistisk Forum. En enkelt stikpille kommer der også til dekan Kirsten Refsing:
"Jeg er glad for at se, at vores prodekan er til stede. Og vores dekan kommer senere - det er ikke fordi hun sidder i Nyhavn og drikker øl," siger Tania Ørum og henviser til dekanens tidligere udmelding om, at hun ikke kunne vide, om hendes ansatte sad i Nyhavn og drak øl i arbejdstiden.
Ansvar
Blandt oplægsholderne er Birgitte Possing, der er forhenværende direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter. Hun mener, at det er ledelsens ansvar at hjælpe de humanistiske forskere af med deres dårlige ry blandt den brede befolkning:
"Humaniora bliver beskyldt for meget i medierne, men desværre også af egne ledere: for at være for forsigtig, for provinsiel, for selvoptaget, for resigneret, for forkælet og for specialiseret. Og der glimrer rektorerne og de humanistiske dekaner ved deres fravær i debatten: Ingen går i clinch med politikere, ministre eller myndigheder om præmisserne og kriterierne for den forskning, der bliver prioriteret," siger Birgitte Possing, der også langer ud efter ledelsernes indholdstomme sprog:
"Formuleringen 'Højeste internationale niveau' gjalder retorisk ud over visionsoplæggene gang på gang. Uden nærmere snak om, hvad det så betyder," siger hun.
Professor i engelsk ved Københavns Universitet, Peter Harder, mener, at ledelserne også bør være mere offensive, når det kommer til at kæmpe imod nogle af de ændringer, der er sket i universitetsverdenen.
"Tiltagene kommer let til at resultere i en selvstændighedsdræbende lønmodtagerkultur over for de ansatte og en børnehavementalitet over for de studerende. Det er denne engagementsdræbende ændring, som jeg mener er hovedfjenden. Her er der brug for lederskab frem for management," siger Peter Harder, der blandt andet mener, at det er ledelsens opgave at sørge for at kæmpe imod mange af de tiltag, der kommer oppefra:
"Lederne har i de første år efter universitetslovens indførelse i 2003 i for høj grad haft en automatreaktion, der gik ud på at sende alt det ragelse de fik i hovedet oppefra, videre ned ad kommandovejen i hovedet på næste trin, eventuelt suppleret af ekstra tiltag for at vise, at de var med på vognen. Den lille snebold, som Helge Sander starter oppe på toppen af bjerget, ender med at forvandle sig til en brølende lavine, når man kommer ned til foden af bjerget. Den proces må simpelthen stoppes," siger han og opfordrer ledelserne til at: "Give kejseren hvad kejserens er - på den mindst skadelige måde."
Kom ud
Harder mener desuden, at de ansatte selv skal hjælpe til - og ikke bare klynke fra sidelinjen:
"Vi skal alle gøre erfaringer med det nye ledelsessystem, og man skal have lov til at kvaje sig i starten. Men nu gælder det så sandelig også om at komme i gang. Og det er vi nødt til at hjælpe lederne med," slutter han sit oplæg.
Også Birgitte Possing mener, at forskerne selv skal ud og hjælpe til:
"Man bør gribe i egen barm og sige, at den åndelige fattigdom hos vore ledere og den top-down-styring, der så ensidigt er blevet moderne de seneste år, vel kun kan udryddes ved, at man nedefra forsøger at berige sine ledere. Og går ud i debatten i stedet for at resignere."
Da debatten på Københavns Universitet er slut, er dekan Kirsten Refsing endnu ikke dukket op. Men prodekan for forskning Mette Thunø har taget en del af kritikken fra mødet til sig:
"Jeg er enig i, at vi ledere godt kan være mere offensive, når det kommer til at kæmpe for humaniora. Men når det er sagt, så vil jeg også sige, at der altså er forskel på, hvad folk mener, at humaniora skal. Det er debatten i dag et fint eksempel på," siger hun.
Derfor er hun glad for arrangementer som dette - og for, at humanioras betydning i det hele taget er til debat:
"Jo mere vi diskuterer, hvad humaniora skal, jo bedre udgangspunkt har vi for som ledelse at melde mere offensivt ud," siger Mette Thunø, der regner med, at projektet 'Humaniora ind i det 21. århundrede' vil give ledelsen klarere målsætninger for fagområdet og dermed et mere solidt ståsted.
