Historien

Usande og ærekrænkende udtalelser fra Blüdnikow

Både Information og Blüdnikow optræder i strid med straffeloven
8. april 2008
Af: Jørgen Dragsdahl

I et interview med Berlingske Tidendes kulturmedarbejder Bent Blüdnikow 7. april gentager og udbreder Information sigtelser imod mig af stærkt injurierende karakter.

Blüdnikow konfronteres kun overfladisk med min gendrivelse i et interview den 25. marts af tidligere sigtelser. Deri påviste jeg detaljeret, at Blüdnikow ikke har faktuelt grundlag for de ærekrænkende udtalelser, som han tidligere havde fremsat.

Han henholder sig nu til, at han engang har læst artikler, som "gav USSR ret i, at USA var den aggressive part" under Den Kolde Krig. Det må anses for veldokumenteret, at USA under Den Kolde krig i flere sammenhænge optrådte aggressivt. Herhjemme har eksempelvis Dansk Institut for Internationale Studier påvist det i sin store redegørelse om Den Kolde Krig. Sovjet optrådte naturligvis også aggressivt. Det har jeg dengang påvist og påtalt i utallige artikler - om kemisk krig i Laos, om oprustning, om overgreb på systemkritikere, om krigen i Afghanistan, om undertrykkelsen af Polen samt andre Østlande osv.

Blüdnikow hævder, at jeg har haft "konspiratoriske møder med KGB-folk" på "mystiske lokaliteter". Det er ikke sandt. Blüdnikow opremser en række påståede eksempler.

Han henviser til en kort tur i S-tog fra Farum station, overvåget af PET. Baggrunden er, at en sovjetisk diplomat aflyste en aftalt frokost i sidste øjeblik med henvisning til sygdom. Reelt var det en demonstration af utilfredshed over artikler med angreb på Sovjet og den kommunistiske dækorganisation Samarbejdskomiteen. Disse artikler fra februar-marts 1983 lige før mødet er fremlagt på min hjemmeside: www.dragsdahl.dk. Diskussionen om artiklerne medførte, at han i vrede forlod toget.

Blüdnikow omtaler "parkeringspladser i Holbæk". Der er i PET's arkiver intet bevis for, at jeg har afholdt sådanne møder. PET har fulgt mig til et møde i Holbæk med en helt legitim dansk kilde.

Blüdnikow nævner "tre" møder i Wien, mens jeg angiveligt boede i USA. Påstanden er forkert og findes heller ikke i PET's arkiver. Under en reportage-rejse til Europa, betalt af Information, mens jeg var udstationeret i USA i 1980, besøgte jeg Wien, hvor jeg havde samtaler med diplomater fra mange lande om nedrustningsforhandlingerne (MBFR). Som tidligere fortalt i Information blev jeg på den sovjetiske ambassade bl.a. mødt af en diplomat fra København. Mødet fandt sted på hans initiativ, idet han ønskede informationer om eventuelle amerikanske reaktioner på et indgreb i Polen. Det blev et meget kort, ikke særligt venskabeligt møde, som jeg i øvrigt ikke skjulte for mine amerikanske kontakter.

Endelig hævder Blüdnikow, at der i PET's arkiv lå et notat, som "bekræftede Ekstra Bladets gamle anklager om, at han var agent". Også det er usandt. En sagsbehandler har brugt udtrykket "agent" i et mødereferat fra 1986 (otte år før Ekstra Bladets anklager), men PET har i en skrivelse fra Justitsministeriet dateret 6. december 2007 erklæret, at man ikke kan bekræfte, at sagsbehandleren gav udtryk for PET's opfattelse. Denne skrivelse er fremlagt på Dahlins blog.

Både Information og Blüdnikow optræder i strid med straffeloven. I paragraf 267 står, at "den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder".

I paragraf 268 står, at "er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes gerningsmanden for bagvaskelse, og den i § 267 nævnte straf kan da stige til fængsel i 2 år".

Det er paragraffer, som i det mindste burde inspirere til agtpågivenhed i forbindelse med usande og grove påstande.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Jeg synes godt nok også, at det er mærkeligt, at Inf ikke konfronterer BB med, at han ikke har dokumentationen for sine påstande i orden.
Hvis den leflen for totalitære ledere var så bastant, så ville der jo være bunker af beviser.
Hvis nogen gider trække BB i retten, så bliver han jo nødt til at ryste op med sine beviser.
Hvorfor kan BB få lov til at sprede disse rygter?
Er det fordi han er den nyttige idiot, som lægger heksebålet tilrette for dem, der ikke lige deler VKO's synspunkter.

Nå, men andre her i diskussionen har gjort opmærksom på Morten Things dokumentation om BB's manglende dokumentation & redelighed
http://www.modkraft.dk/spip.php?article7197





Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes