Sundholm

Fra tvangsarbejdsanstalt til hjemløsetilbud

Herbergscentret Sundholm på Amager fylder i dag 100 år
8. april 2008
Af: Lise Richter Lauridsen

I 1908 åbnede de gule bygninger Sundholm på Amager som tvangsarbejdsanstalt for tiggere, alkoholikere, prostituerede og hjemløse.

Først i 1960 ændres betegnelsen til forsorgshjem, men arbejdstvangen holder først op i 1976. I 2000 forvandler Sundholm sig igen fra totalinstitution med madordning, sygeafdeling og herberg til tre selvstændige afdelinger med langt flere tilbud.

Herbergscentret rummer i dag et korterevarende botilbud og flere plejetilbud til hjemløse samt et plejekollektiv for alkoholdemente.

Læs mere om

hjemløse

Sundholm

På Bocentret kan brugerne få længerevarende ophold i boafsnit og bofællesskaber i og udenfor Sundholm, mens Aktivitetscentret rummer en natcafé og en række aktivitets- og værkstedstilbud for hjemløse og misbrugere.

"Er du først kommet til Sundholm, så kommer du aldrig derfra igen, sagde man. Det gjaldt ikke bare de hjemløse, men også mig," fortæller Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte, der har arbejdet på Sundholm i 17 år.

Men han kom derfra igen. I slutningen af 1990'erne stod det klart for ham, at store institutioner ikke var løsningen på hjemløses problemer: Tilbuddene skulle bredes ud lokalt, for at de ansatte kunne komme tættere på brugerne, og brugerne kunne få mere indflydelse.

"Det, som let går fløjten i store effektive enheder, er indignationen og engagementet fra de ansatte. De mennesker, der havner i hjemløshed og misbrug, har så mange sår på sjælen, at mødet med en professionel attitude ikke er nok. Derfor er Sundholm inde i en god udvikling," siger Preben Brandt.

Men selv om de social udsatte har fået bedre forhold, så bliver afstanden mellem 'dem' og 'os' stadig større, mener Preben Brandt:

"Vi ser ikke den del af byen, vi ikke vil se, og Sundholm er et af de steder. I dag skal der ikke så meget til for at falde uden for, og i vores iver for at have det godt, vil vi helst ikke forstyrres, derfor er not in my backyard-attituden blevet mere udbredt. På den led foregår der nogle ret voldsomme adskillelsesprocesser i disse år."

At der ikke skal så meget til for at falde ved siden af i normal-Danmark gør også, at Sundholms personale står over for helt nye grupper af brugere: "Vi ser specielt flere med anden etnisk baggrund, og det kræver, at vi tilegner os nogle nye kompetencer, som er nødvendige for at kunne hjælpe brugere med en anden sproglige og kulturel baggrund," fortæller Erik Buch Hemmingsen, forstander på Herbergscentret.

Der er åbent hus på Sundholm i dag fra kl. 11-17

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • ff-2obamaposter239874923874.jpg

    'Vi vil så gerne have, at Obama skal være progressiv...'

    Barack Obama er af både danske og amerikanske medier blevet beskrevet som progressiv, en forandringens mand. Men Obama har under hele kampagnen placeret sig 'godt i hovedstrømmen', mener flere eksperter
  • ladies.jpg

    Man bliver grim af at skrive

    Det er sjældent, at den nordiske samtidslitteratur formår at tilfredsstille både intellektuelt og litterært. Men det gør Mara Lee
  • 20080828-131150-6.jpg

    En bjørn i ulveklæder

    Der er tale om en utilgivelig og farlig russisk magtdemonstration, som kan få alvorlige følger for forholdet mellem Rusland og de tidligere sovjetrepublikker, som er blevet bestyrket i deres frygt for russiske imperiale hensigter, og forholdet mellem Moskva og Vesten
  • Karadzic i deres hjerter

    Efter 13 år på flugt begynder retssagen mod krigsherren fra 90'erne, Radovan Karadzic, i morgen i Haag. Jens-Martin Eriksen er i den anledning rejst til det dybeste Serbien, hvor folkekultur rimer på krigspolitik
  • ff-932874923847bobbitt.jpg

    'Stort set alt, hvad vi ved om terror, er forkert'

    Han regnes som favorit til at blive sikkerhedsrådgiver for Barack Obama og har fungeret som rådgiver for seks forskellige amerikanske regeringer. Information har talt med den amerikanske forfatter og professor Philip Bobbitt
  • ff20080826-181437-pic-486019354.jpg

    Under overfladen

    Den danske filminstruktør Kasper Barfoed er stor fan af sin amerikanske kollega Michael Mann, hvis film 'Collateral' har været en stor inspiration for Barfoeds seneste film, thrilleren 'Kandidaten', der har premiere på fredag