Den kom som ud af intet, og den er nu blevet den mest succesrige pakistanske film nogensinde. Med mod og originalitet og ros fra kritikere som publikum sætter filmen Khuda Kay Liye fokus på muslimers liv i tiden efter 11. september og Bush-regeringens 'krig mod terror'.
Nu er den også den første pakistanske film i over fire årtier, som har fået premiere for offentligheden i det overvejende hinduistiske Indien. Klapsalverne ville ingen ende tage ved dens første visning i Mumbai i sidste uge.
Filmen, hvis urdusprogede titel kan oversættes ved I Guds navn, er den første film af instruktøren Shoaib Mansoor. Den fortæller historien om to musikerbrødre fra en velstående pakistansk familie, om de forskellige veje de vælger og de erfaringer, de gør sig. Den ene bror vindes for islamismen af en radikal prædikant, mens den anden rejser til Chicago for at skabe sig en musikerkarriere, men kun for at blive arresteret af og torteret af de amerikanske myndigheder: "Terrorisme har nu i efterhånden flere år været forbundet med muslimer i en grad, at den for mange vesterlændinge er kommet til at stå som synonym for islam," siger Mansoor: "Det var på høje tid at imødegå dette, og da vi gerne ville have et vestligt publikum i tale, er store dele af denne film da blevet indspillet på engelsk."
Pakistans filmindustri, der har til huse i millionbyen Lahore - og undertiden omtales som 'Lollywood' - er en del mindre end sit indiske modstykke, men producerer alligevel mange film. Men siden krigen mellem Indien og Pakistan i 1965 har de to lande officielt forbudt hinandens film, hvilket dog ikke hindrer, at film og musik fra Bollywood i piratkopier nyder enorm udbredelse og popularitet i Pakistan. Med de senere års politiske tøbrud er der dog så småt kommet gang i en kulturel udveksling: I 2003 tillod Indien den pakistanske film Khamosh Pani (Stille vande) at blive vist for et begrænset publikum, og i 2006 tillod Pakistan tre indiske film.
Mansoors film har skabt en vis kontrovers. Da den fik premiere i Pakistan sidste år, kom det til protestaktioner fra religiøse ekstremister, som krævede den forbudt. Ikke desto mindre vandt filmen Sølvpyramide-prisen ved sidste års internationale filmfestival i Cairo.
Mansoor fortæller, at han blev inspireret til at lave filmen, da en af hans venner fortalte ham, at han opgav musik, fordi han var nået frem til den konklusion, at Koranen forbyder musik: "Jeg fandt det væsentligt for vores tid at udforske hele den mentalitet, som er blevet ophav til sådanne fejlagtige forestillinger om islam."
Han tilføjer: "Der er i mit sind ingen tvivl om, at i stedet for at føre nutiden 1.400 år tilbage, må vi opdatere islam til vor egen tid. Den bedste tjeneste, vi kan gøre islam, er at gøre den forenelig med den moderne livsforms krav."
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
