Lollywood

'I Guds navn'

Livet som muslim i terrorens og anti-terrorkrigens tid er tema for Pakistans største filmsucces til dato, som nu også hitter i Indien
8. april 2008
Af: Andrew Buncombe

Den kom som ud af intet, og den er nu blevet den mest succesrige pakistanske film nogensinde. Med mod og originalitet og ros fra kritikere som publikum sætter filmen Khuda Kay Liye fokus på muslimers liv i tiden efter 11. september og Bush-regeringens 'krig mod terror'.

Nu er den også den første pakistanske film i over fire årtier, som har fået premiere for offentligheden i det overvejende hinduistiske Indien. Klapsalverne ville ingen ende tage ved dens første visning i Mumbai i sidste uge.

Filmen, hvis urdusprogede titel kan oversættes ved I Guds navn, er den første film af instruktøren Shoaib Mansoor. Den fortæller historien om to musikerbrødre fra en velstående pakistansk familie, om de forskellige veje de vælger og de erfaringer, de gør sig. Den ene bror vindes for islamismen af en radikal prædikant, mens den anden rejser til Chicago for at skabe sig en musikerkarriere, men kun for at blive arresteret af og torteret af de amerikanske myndigheder: "Terrorisme har nu i efterhånden flere år været forbundet med muslimer i en grad, at den for mange vesterlændinge er kommet til at stå som synonym for islam," siger Mansoor: "Det var på høje tid at imødegå dette, og da vi gerne ville have et vestligt publikum i tale, er store dele af denne film da blevet indspillet på engelsk."

Læs mere om

film

Pakistan

Pakistans filmindustri, der har til huse i millionbyen Lahore - og undertiden omtales som 'Lollywood' - er en del mindre end sit indiske modstykke, men producerer alligevel mange film. Men siden krigen mellem Indien og Pakistan i 1965 har de to lande officielt forbudt hinandens film, hvilket dog ikke hindrer, at film og musik fra Bollywood i piratkopier nyder enorm udbredelse og popularitet i Pakistan. Med de senere års politiske tøbrud er der dog så småt kommet gang i en kulturel udveksling: I 2003 tillod Indien den pakistanske film Khamosh Pani (Stille vande) at blive vist for et begrænset publikum, og i 2006 tillod Pakistan tre indiske film.

Mansoors film har skabt en vis kontrovers. Da den fik premiere i Pakistan sidste år, kom det til protestaktioner fra religiøse ekstremister, som krævede den forbudt. Ikke desto mindre vandt filmen Sølvpyramide-prisen ved sidste års internationale filmfestival i Cairo.

Mansoor fortæller, at han blev inspireret til at lave filmen, da en af hans venner fortalte ham, at han opgav musik, fordi han var nået frem til den konklusion, at Koranen forbyder musik: "Jeg fandt det væsentligt for vores tid at udforske hele den mentalitet, som er blevet ophav til sådanne fejlagtige forestillinger om islam."

Han tilføjer: "Der er i mit sind ingen tvivl om, at i stedet for at føre nutiden 1.400 år tilbage, må vi opdatere islam til vor egen tid. Den bedste tjeneste, vi kan gøre islam, er at gøre den forenelig med den moderne livsforms krav."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes