Kaywan Mohsens debutfilm Eye for Eye er blevet sablet ned af et enigt anmelderkor, som gennemgående mener, at filmen hører mere hjemme på youtube end i de danske biografsale. Det stiller jeg mig uforstående overfor. For mig at se er Kaywans film håndholdt dogme, der fungerer.
Problemet er, at anmelderne ikke holder den op mod dogme, men mod de volds- og actionfilm, der har underholdningen som deres fremmeste mål, og som er blevet udviklet til stilistisk perfektion i Hollywood.
Over for de anmeldere, der har stiliserede, underholdende voldsfilm som deres værdigrundlag, står den pædagogiske og politiske markedsføring af filmen som en film, der afslører et ukendt, råt under-Danmark af vold og selvtægt, som vi bliver nødt til at forholde os til, selv om vi helst vil lukke øjnene (sjovt nok er det det første, filmens fortællerstemme på bedste von Trier-manér beder os om: "Luk øjnene").
Lige så forrået jeg kan finde en tilgang, der ikke lader sig imponere af vold, med mindre det er på Hollywood-niveau, lige så naiv finder jeg egentlig denne markedsføring, for i forhold til den danske underverden af psykopatiske, socialt svigtede, totalt fucked-up unge voldsmænd, vi for tiden kan læse om i enhver avis, er Kaywans underverden faktisk menneskelig.
Stille og nysgerrig
For mig at se misser begge disse tilgange det, som er filmens styrke, nemlig dens fortælleteknik. Filmen handler om Kaywan og hans tre venner, 'drengene', som udgør en solidarisk bande i den århusianske narko- og hælerverden. Fortællesperspektivet er splittet mellem Kaywans fortællestemme, der kører som voice over gennem hele filmen, og det håndholdte kamera, som føres af en af 'drengene'. Kameraføreren præsenteres i filmens start af fortællestemmen som 'stille og nysgerrig' - men vi ser ham aldrig nogen sinde på lærredet, hører aldrig hans stemme og har derfor tendens til helt at glemme ham. I enkelte scener er det Kaywan-karakteren selv, der fører kameraet, uden at det egentlig markeres, at nu har han 'lånt' det. Det gælder den scene, hvor der panoreres hen over den pige, der senere skal blive voldtægtsoffer for et par skidte knægte. Og det gælder de scener, hvor Kaywan har så at sige håndholdt sex med en anden smækker Århus-babe, der fra starten præsenteres som både kristen og seksuelt gavmild, en slags Maria Magdalena.
I den sidste af sex-scenerne, som udgør filmens dramatiske omvending, sker der imidlertid også en dristig omvending af kameravinklen. Kameraet føres her skiftevis af Kaywan, så vi ser pigen, der sidder overskrævs på ham, og af - mine damer og herrer, tro det eller ej: Jesus. Og det på en sådan måde, at man kan få den tanke, at det faktisk hele tiden er Jesus, den usynligt nærværende, der har ført kameraet.
Overvåget af krucifiks
Fra Kaywans vinkel har vi nemlig udsigt til et krucifiks i hjørnet af den seksuelt gavmilde piges værelse - og i de bratte perspektivskift, hvor vi ser pigen bagfra, overskrævs på Kaywan med kameraet, er det netop fra dette perspektiv, vi ser. Fra Kaywans perspektiv erklærer fortællerstemmen i scenens start, at han føler sig 'overvåget' af krucifikset, hvilket bliver en smule komisk, for er der nogen, hvis blik ikke er 'overvågende', er det den korsfæstede Jesus med lukkede øjne og hagen hvilende på brystet. Og pointen, hele filmens morale, er sådan set også, at dette blik ikke er et overvågende blik, men et kærligt blik. Filmen forsøger altså intet mindre end at sætte Jesus bag kameraet. Den lader det dramatiske vendepunkt falde sammen med en perspektivomvending for at gestalte den kristne omvendelse, som den handler om. Omvendelsen fra en øje-for-øje-moral til en etik baseret på kærlighed. Desværre kan jeg ikke påstå, at det virkelig lykkes filmen at gestalte Jesus' blik; ligegyldig om vi ser sexscenen fra Kaywans eller den korsfæstedes perspektiv, ligner det samme, bløde Århus-porno. Her kræver det filmisk kraft af andre dimensioner at vise forskellen på sex uden kærlighed og sex med kærlighed. Men hatten af for den ambition og vision, der ligger i forsøget - og som gør Mohsen til en instruktør, hvis udvikling vi må følge med spænding.
