Når en virkelighed træder frem

Det her er virkeligt: "I det ene øjeblik kunne jeg mærke Jors åndedræt i nakken, og i det næste kunne jeg lugte dyret, dets mørkt lugtende sved. Jeg vendte mig om og så Jor hænge slap og død mellem dets kæber. Løven kiggede direkte på mig, uden følelser."

Den amerikanske forfatter Dave Eggers har insisteret på at skrive midt mellem virkeligheden og fiktionen lige siden sin melankolsk hjerteskærende og selvironisk postmoderne debut, Et hjertegribende værk af overvældende genialitet i 2001.

Men med sin nye bog, Hvad er dette hvad, har Eggers vendt sig væk fra sin egen historie, forældrenes død og søsterens selvmord, sine postmoderne kriser og nuttede fiduser, og mod en helt, helt andens: Valentino Achak Deng, en af Sudans borgerkrigs fortabte drenge, som over måneder og år har fortalt Eggers historien om et liv som flygtning. Hvad er dette hvad er Achaks historie.

Drengens mareridt begynder en strålende solskinsdag i begyndelsen af 1980'erne. Under båloptændingen i landsbyen Marial Bai i det sydlige Sudan ser Achak sin mor kigge over hans skulder og hendes øjne fyldes med rædsel. Det hun ser er 300 arabiske krigere på heste og kameler, murahalinerne, som med luftstøtte fra regeringen i Khartoum er på vej for at indtage og massakrere Marial Bai. Den lille dreng, ikke mere end seks-syv år gammel, løber af sted, og er fra den dag på flugt.

Først løber han mellem de vilde dyr, gennem de kulsorte nætter, i et ensomt rædselsløb på lykke og fromme. Så begynder han at møde andre drenge - mindre drenge og større drenge og nogle, som har en ide om, at det er til nabolandet Etiopien, flugten må gå. For bag de løbende drenge breder borgerkrigen mellem Syd- og Nordsudan sig, deres efterladte familier opsluges i den, og drengene er lige meget ofre for den sydsudanske oprørshærs grådighed efter rekrutter som for de regeringsstøttede styrkers nedslagtning af de oprørske sydsudanere.

De må væk, og væk kommer de kun ved at blive ved med at løbe. Og langsomt, over hele Sydsudan, løber de vandrende og løbende skarer af drenge på flugt op i titusindtallet, en myrekø af bange børn, som med tiden bliver kendt som 'Sudans fortabte drenge'. Achak er en af dem, og det er fordi USA for 10 år siden gav næsten 4.000 af Sudans fortabte drenge ophold i landet, finansieret med kirkelige støtteorganisationers hjælp, at han har mødt Dave Eggers, og Dave Eggers har skrevet hans historie.

De fortabte

Historien om Sudans fortabte drenge og de heldige af dem, der slap til USA, er veldokumenteret og skildret i flere dokumentarfilm, artikler og bøger. Men med mødet mellem Deng og Eggers, Achak og Dave, bliver historien nær; nær og hudløs og melankolsk som også Eggers' tidligere værker er det. Som på en ny flugt, efter at et kup mod den etiopiske regering har frataget drengene deres første helle i den etiopiske flygtningelejr Pinyudo, hvor Achak lever tre år af sit unge liv. Nu begynder kuglerne igen at fyge og drengene at løbe. I skoven uden for lejren møder Achak og de tre, han løber sammen med, en kvinde i etiopisk militæruniform. Da hun råber, at hun bare er en kvinde der gerne vil hjælpe, bevæger to af hans følgesvende sig forsigtigt hen imod hende.

"Da de var seks meter fra kvinden, vendte hun sig, tog et gevær op fra græsset, og med meget hvide øjne skød hun den højeste af drengene igennem hjertet. Jeg kunne se kuglen komme ud bag på hans ryg. Hans krop lagde sig på knæ og faldt om på siden; hovedet ramte jorden før skulderen."

Mens Achak og hans sidste levende ven dykker ned i græsset, hører de hendes stemme:

"- Kom tilbage! sagde hun. - Jeg er jeres mor, kom tilbage, mine børn!"

Det er grusomt og ufatteligt og virkeligt. Eller; så virkeligt, som en fiktionsforfatters genfortælling af en flygtnings historie nu bliver. Om fiktion så overhovedet kan være det, er en lang diskussion. Lige præcis i den hjemløse flygtning Achak Dengs tilfælde vil jeg til enhver tid hævde, at dette er så virkeligt, som det bliver. Uden for vinduet, hvor denne anmeldelse skrives, står der nigerianske prostituerede, hvis historier også indbefatter årelange vandringer gennem ørkener, overfald fra vilde dyr, militser og mordere og voldtægtsmænd, ufatteligheder, som får lov at forblive fjerne og abstrakte, fordi det til hverdag er let at cykle forbi dem uden at stoppe op. Det er denne cyklistens gliden forbi, som Dave Eggers anholder og forhindrer.

Hvad'et

Hvad er dette hvad er et lysende eksempel på, hvordan fiktionen somme tider kan overgå virkeligheden i nærvær og sådan set dermed i virkelighed. Dens titel, på overfladen en ærke-Eggersk nuttet gåde, kommer fra et sagn fra dinka-folket, som Deng tilhører. Det fortælles nemlig, at Gud første skabte dinka-manden og -kvinden; så gav Han dem kvæget, kilden til "mælk og kød og velstand af enhver slags".

Men derefter gav Gud dem et valg: "I kan enten få dette kvæg som min gave til jer, eller I kan få Hvad'et."

Og Hvad'et ville Han ikke fortælle, hvad var. Så de pacifistiske dinka-folk kiggede på den velsignet konkrete ko, som stod der lige foran dem, og valgte klogeligt at tage det, de vidste, hvad var.

Andre var mindre kloge. De valgte, og vælger fortsat, det mystiske, unævnelige, destruktive og muligvis uopnåelige Hvad. Det Hvad, der starter krige, og det Hvad, der jager små drenge på flugt og ind i løvers gab. Det Hvad, der selv i det der skulle være det endegyldige helle i den amerikanske storby Atlanta får et par småkriminelle til at bryde ind i Achak Dengs lejlighed, banke ham til plukfisk og stjæle det lidt, han ejer.

Det er dette Hvad, der er bogens store spørgsmål. Men det er den konkrete, hjerteskærende skæbne, Achaks skæbne, der er dens magi. Tænk, at den er virkelig.