BANK! BANK! HALLO, er statsministeren hjemme? Nej, det er han ikke. Heller ikke i dag. Han futter og farer Europa rundt.
I går og i forgårs opholdt han sig i den nordsvenske by Riksgränsen, bl.a. for at kaste glans over et nordisk globaliseringsforum. I dag og i morgen gæster han de tre baltiske lande, hvor han ifølge Statsministeriets pressemeddelelsse vil "drøfte en række internationale og europapolitiske spørgsmål af fælles interesse, herunder ikke mindst energi og klima".
Se, det er jo en rummelig dagsorden, som meget kan smuttes ind i, f.eks. sondering af støtte til Foghs ærgerrighed om at opløftes til en lederpost i EU eller NATO.
At Fogh har sådanne ambitioner, skulle være ganske vist. Til dagbladet Politiken erklærer den radikale partileder Margrethe Vestager i går:
"Det er ikke bare noget, vandrørene taler om. Det taler alle om. Der er så mange rygter, at det er usædvanligt selv på Christiansborg."
MINSANDTEN OM ikke Foghs egne er med i rygtesprederiet. Ritzau rapporterer, at det i Venstres folketingsgruppe "er en udbredt opfattelse", at Fogh er på vej ud. Et V-medlem citeres for iagttagelsen: "Han har været mentalt væk længe. Jeg tror simpelthen ikke, at han gider mere."
Statsministerens fysiske og mentale fravær har fået Pia Kjærsgaard til det, hun er bedst til. Nemlig at harpe:
"Jeg ser gerne, han opholder sig mere i Danmark," siger hun og klager over, at Fogh har sagt mere til tyskere end til danskere om afskaffelse af de danske EU-forbehold: "Det kunne man godt se som et tegn på, at vi skal gøre os salonfähig i EU-systemet."
Hjælpsomt gør Ritzau i en parentes opmærksom på, at 'salonfähig' betyder 'stueren'. Og er der nogen, der ved, hvor svært det er at holde sig stueren, er det da Pia Kjærsgaard.
SELVSAMME KJÆRSGAARD spiller givet en rolle i Foghs karriereovervejelser. Efter udfaldet af sidste valg hænger han også i denne regeringsperiode på hende - hvad han i valgkampen ikke lagde op til. Den eftergivenhed, som Fogh fra begyndelsen har anlagt over for hendes parti, kan han ikke vikle sig ud af. Samtidig er de konservative rastløse og utidige og Foghs egen folketingsgruppe slidt. Forståeligt, hvis Fogh ønsker personlig klimaændring.
Men frygt er jo et af magtens våben, som Fogh har brugt mod fjender og venner. Forlydender om hans forsvinden gør folk mindre bange for ham. Dermed smuldrer hans magt. Og ender det hele med, at han ingen udenlandsk magtpost får i stedet, står han dobbelt svækket: 'Han vil ikke have os, men andre vil ikke have ham.'
En indre opløsning af regeringen synes i gang - med OL-klovneriet som et påfaldende udslag. Var oppositionen i bedre form, kunne den afkorte Foghs statsministertid - ganske uafhængigt af udlandets velvilje til at bringe ham ud af suppedasen.
