Anmeldelse

Skæbner på skønhedssalonen

Med Beirut som stemningsfuld base tager Nadine Labakis 'Karamel' fat i både klassiske og kulturspecifikke konflikter blandt kvinder i sin hjemby
11. april 2008

Skønhedssaloner har dannet rammen om ikke så få film, hvor kvindeskæbner naturligt sladres sammen under hårsætning, neglelakering og benvoksning. Skuespillerinden Nadine Labakis instruktørdebut revolutionerer ikke rammerne for denne særlige beauty-bonding undergenre af den romantisk orienterede komedie - og dog. Fordi historiens salon ligger i Beirut, føles det, som om der på mange måder kastes et nyt blik på de velkendte konflikter om problemfyldte affærer, uforløste drømme eller angsten for at blive gammel.

Historien bevæger sig frem og tilbage mellem fem kvinder, som jævnligt mødes i salonen. Den smukke Nadine Labaki spiller selv ejeren Layale, som har en ulykkelig affære med en gift mand. Muligheden for en realistisk romance er ellers lige for næsen af hende i form af en parkeringsvagt (Adel Karam), som flittigt uddeler bøder uden at få hendes opmærksomhed.

Blandt historiens andre skæbner tiltrækkes Layales kollega Rima (Joanna Moukarzel) af kvinder, mens soap-skuespillerinden Jamale (Gisele Aouad) har svært ved at tackle årenes kropsforvandlende gang. Den ældre syerske Rose får en kompliceret mulighed for en ny romance, mens den gifteklare Nisrine (Yasmine Al Masri) må beslutte, om hun inden sit bryllup skal få foretaget en jomfru-illuderende operation eller ej.

Et sjældent indblik

Som titlen indikerer går Karamel efter at være en sød sag, selv om alt ikke er lutter lagkage i de gyldenvarme billeder. Det karamelliserede refererer f.eks. også til det snaskede, brune stads, der på salonen bruges til voksbehandling af ben. Layale får i en oplagt hævnscene mulighed for at påføre sin elskers kone hårfjerningssmerte, og filmen balancerer i scener som den hele tiden mellem det muntre og det mere alvorlige under de pæne overflader.

Størstedelen af skuespillerne er amatører. Niveauet svinger, men der er til gengæld en følelse af liv og erfaring med historiens materiale. Filmens hyggelige musik hjælper med at skabe overgange i de forskellige forløb, som stort set alle efterlades overraskende åbne til sidst.

Der er ikke mange mættende kalorier i karamellen, men når dedikationen "Til mit Beirut" til sidst dukker op på lærredet, sidder man tilbage med en behagelig smag i munden. Filmens styrke er netop fornemmelsen af, at den giver et personligt indblik i en by, hvor man i godt selskab kommer ind på livet af de sjældent skildrede kvinder og deres universelle udfordringer kombineret med de mange kulturspecifikke konflikter forbundet med det svære møde mellem en patriarkalsk tradition, religion og moderne, vestlige vinde.

Karamel. Instruktion: Nadine Labaki. Manuskript: Nadine Labaki, Jihad Hojeily, Rodney Al Haddad. Libanesisk-fransk (Dagmar, København og Øst for Paradis, Århus)

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Gensyn med Silkeborg

    For nogle er Silkeborg en grim by omgivet af prægtig natur, for andre en hjemstavn, de ikke længere føler sig hjemme i
  • Homo i periferien af et mikrokosmos

    At være eller ikke være homo i Sandholmlejren - Information er på tur i heteroland, som det tagersig ud, når det bliver indhegnet af asylsystemtænkning, gode hensigter og militært øvelsesområde
  • perstig_fp.jpg

    Med hjerterne løve ved løve

    Det er den danske storhed i ydmygheden, Grundtvig beskriver i sin sang, mener Per Stig Møller. Man kan godt kæmpe for sandhed og ret, selv om man er et lille land
  • ff20080803-171915-pic-562828675.jpg

    Afskrift fra virkeligheden

    Den romanaktuelle forfatter Kirsten Hammann går på strandhugst i virkeligheden, når hun skal samle tømmer til en ny fortælling
  • Eksperter: Optagelsessystem skal revideres

    Universitetsfolk og politikere står i kø for at kritisere det nye optagelsessystem på de videregående uddannelser, som var skyld i det lave optag i år. Men hvad så? Optagelsesprøver, mener nogle. Tillid til universiteterne, mener andre
  • Skolen som velfærdssamfundets slagmark

    Ellen Nørgaard har begået en underholdende og oplysende rekonstruktion af den dramatiske konflikt mellem 'de progressive og de reaktionære', 'de samfundsnedbrydende og de samfundsbevarende' - en konflikt, der blev kendt som debatten om indoktrinering i folkeskolen