"Neej, der har vi jo Villy."
Vi er gået uden for Christiansborg for, som Søvndal siger, at "ryge en fredspibe". En mindre forsamling mennesker på +50 udstyret med skilte for bevarelse af Vejle Sygehus får øje på SF-formanden og strømmer til. De står i en lille cirkel og lytter nærmest andægtigt, da Søvndal siger noget om, at det vist fungerer godt på Vejle Sygehus. Han bliver også tilbudt et lift med hjem til det jyske.
Men Søvndal må blive i København - han har travlt med at forberede weekendens landsmøde, der bliver det største i partiets historie.Også meningsmålingerne viser en hidtil uset opbakning til SF, der nu ligger side om side med Socialdemokraterne. Men tilbage på kontoret afskriver Søvndal sig muligheden for at indgå i en direkte konkurrence med Helle Thorning-Schmidt (S).
"Det der med at måle størrelser, kan man diskutere betydningen af i andre af livets forhold - men vi har ikke et ønske om, at blive størst. Vores statsministerkandidat hedder Helle Thorning, og det gør hun uanset styrkeforholdet mellem S og SF. Vi synes, det kunne være sjovt at være med til at sikre Danmarks første kvindelige statsminister."
- Vil man aldrig nogensinde se dig som statsministerkandidat?
"Nej."
Civiliserede angreb
SF-formanden betoner viljen til at præge det politiske indhold i en regering, men hvis han kastede sig ind i spillet om statsministerposten, ville det give VK-regeringen for gode kort på hånden:
"Radikale har forsøgt med meget ringe held, og Fogh ville juble, hvis vi gav os til at lege den leg. Den glæde synes jeg ikke, han skal have."
- Du har selv sagt, at en af SF's kerneproblematikker er, hvorvidt man skal køre en meget selvstændig profil eller lægge sig tæt op af S. Hvad er I i færd med nu?
"Vi har et historisk godt forhold til Socialdemokraterne. Lige da vi startede, Helle og jeg, som formænd, var forholdet lidt usikkert, men vi har i stigende grad udviklet en form, hvor vi taler hinanden op og finder fælles punkter," siger han og nævner bestræbelserne på at lave et fælles integrationsudspil.
"Vi går ikke til angreb på hinanden, undtagen der hvor vi er uenige, men så gør vi det på en ordentlig, pæn og civiliseret måde."
I forholdet til de radikale er tonen en anden. Radikale Venstre har gentagne gange afvist Søvndals forsøg på at samle oppositionen, og SF's forslag om at lade unge urostiftere mandsopdække af politiet blev mødt med hård kritik fra de radikale, som ellers - historisk set - har haft et nært værdifællesskab med netop SF.
"Det er da ufatteligt at skulle høre på alt det vrøvl fra de radikale, der systematisk har været med til decideret at forringe forholdene for de her grupper."
Villy Søvndal henviser til unge indvandrere og peger på, at de radikale stod bag afskaffelsen af skolepraktikordningen og vedtagelsen af kontanthjælpsloftet, om end de har fortrudt sidstnævnte.
Knibske radikale
Chancerne for at få Margrethe Vestager og hendes gruppe med på et fælles integrationsudspil vurderer han som små:
"De er så knibske i øjeblikket. Jeg ved ikke, hvordan man nærmer sig folk, der ikke ønsker, man kommer i nærheden."
Søvndal håber på, at de radikale besinder sig og indser nødvendigheden af at stå sammen med Socialdemokraterne - og SF. For den forestående dagsorden om forbedringer af den offentlige sektor med overenskomster og kommuneøkonomi ligger til højrebenet for oppositionen, mener SF-formanden.
Men for at kunne indfri målet om, at flere sosu-assistenter, politibetjente, lærere og pædagoger skal sætte deres kryds ved SF næste gang, var det afgørende med den retoriske opsang til fundamentalistiske kræfter, som Søvndal selv betegner som "SF's værdigennembrud".
"Indvandringen byder på en masse muligheder, men der er også problemer, og den virkelighed skal man ikke fornægte."
- Så du har gjort det klart, at du ikke er virkelighedsfornægtende?
"Yes, og det betyder, at jeg tror, at vi for alvor kommer til at rykke i det her efterår, om det så bliver S eller os, det må vi se."
Og i forhold til det forestående landsmøde er Søvndal optimist, om end det kræver manøvredygtighed at samle et bredt parti, som han selv betegner SF:
"Jo flere medlemmer, desto flere opfattelser vil der formentlig også være, men det er en styrke, og ikke et problem," siger formanden.
Hvorvidt mangfoldigheden vil vise sig problemfri, vil weekendens debatter vise. Foreløbig er der lagt op til en række ændringsforslag - kritikken går blandt andet på Søvndals støtte til Muhammed-tegningerne, og en del af baglandet kritiserer udkastet til landsmødeudtalelsen for at være populistisk.






Bloglæser
11. april, 2008 #
""Jo flere medlemmer, desto flere opfattelser vil der formentlig også være, men det er en styrke, og ikke et problem," siger formanden."
En styrke? Well om ikke andet kan det sandsynligvis blive interessant at se progressive, antiracistiske vensteorienterede på den ene side og så the new breed af SF'ere af pianistisk tilsnit indenfor samme parti og landsmøde.
AAge Øhle
11. april, 2008 #
Invgen ved hvad Sf eegentligt står for,- danskerne er blevet socialiserede, men ikke socialister.
På et tidslunkt går dette op for vælgerne, eller andre orienterer herom, så vil begejstringen falde særdeles brat.
Det ved hr. Søvndal udmærket, hvorfor han trækker denne situation så langt ud som muligt, og modstanderne afventer ddet rette tidspunkt at punktere
ballonen.
Sådan er livet!
Peter
11. april, 2008 #
Jeg er sjælent enig med Villy, men lige på det her område håber jeg han får ret. Vi vil IKKE have en SF-statsminister og heller ikke en socialdemokratisk!
Anni Løndal de Lichtenberg
11. april, 2008 #
Har du nogensinde hørt om en politiker, der ikke ville stille op, som statsministerkandidat, hvis der var en rimelig chance for at få posten?
Det er ikke utroværdigt, når Villy siger, at han aldrig vil stille op som statsministerkandidat.
Villy har det jo med at ændre synspunkt sådan alt afhængig af, hvor flertallet af danskere befinder sig.
Jeg er dødtræt af utroværdige politikere, som:
1. ikke handler i overensstemmelse med deres holdninger
2. med et fast blik, bestemt kropssprog og stemmeføring siger: "Jeg mener....", men når det kommer til stykket, så minder deres joldninger om vat, som flytter sig derhen, hvor vælgerne blæser den hen.
3. Birthe Rønn, der klistre sig fast til ministertaburetten
Politikernes holdninger sidder i vælgernes lommer!
Vi har repræsentativt demokrati. Det har vi fordi vi tror på, at det er nødvendigt at nogen har tid og ressourcer til at gøre sig bekendt med al den viden, som er på deres område. Og at disse nogen, så handler udfra den viden de får.
Vælgerne har ikke den samme tid til at sætte sig ordentligt ind i tingene. Vælgerne har ikke den samme adgang til knowledgen. Vælgerne har oftest ikke det uddannelsesniveau der skal til for kritisk at kunne vurdere informationsstrømmene. Vælgerne har ikke nogen embedsmænd, som kan hjælpe med at gøre de mange rapporter og andre forskningsresultater forståelige. Vælgerne har ikke den samme mulighed for at se tingene i et sammenhæng og da slet ikke på et overordnet og mere langsigtet niveau.
Vælgerne har ikke det samme beslutningsgrundlag, som ministrene og alligevel, så lader politikerne sig føre af de mere "uvidende" vælgere.
Det burde være omvendt!
Hvad skal vi med repræsentativt demokrati, når det i praksis er sat ud af funktion?
R H Ristinge
11. april, 2008 #
Anni
Det er ikke utroværdigt men taktisk fornuftigt, Hvis Villy sagde han ville være stasminister ville det afspore debatten som istedet for at styrke sammenholdet i ommelem opositionspartierne ville blive et rivegilde om hvem der skal være statsminister. Jelved begik den dummert, Ville skal selvsagt ikke gentage den. Du er hyklerisk, du ville såmænd selv være den første til at angribe ham hvasd han sagde han ville være stansminister. Derfor er der også en god portion hykleri i din argumentation.
Det er ingen mennesker der ønsker sig politikere der hele tiden spiller med åbne kort. Politiker skal spille skak og poker og de skal naturligt ikke lade andre vide alt hvad de tænker, hvis de gjorde noget som helst andet ville de ikke være politikere ret længe.
Selvfølgelig ville Villa da tage posten som statsminister hvis chancen bød sig, det ved vi alle, hvis du ikke ved det er der noget galt med din opfattelse af hvordan politik virker. Men som situatiuonen er lige nu er det ikke SFs opgave at debattere statsnminser kandidater, men at sikre en samarbejdende opposition
Statsminister er noget men er kåret til lige som partifomand, ethvert fornuftigt mennesker holder sin kæft hvis vedkommende ønsker at blive partiformand eller statsminister indtil dagen kommer, det er i sidstnævnte tilfælde med mindre personen er i et parti der normalt leverer statsministre.
Anni Løndal de Lichtenberg
11. april, 2008 #
Hej R H
Ved du hvad, jeg har den holdning, at hvis man er nødt til at lyve, så er det fordi man er på vej ud af en forkert vej.
Din undskyldning med, at politikere er nødt til at lyve, synes jeg er helt ude i hampen.
De politikere, som mener, at politik er at sammeligne med skak og poker, synes jeg ærlig talt skulle trække sig fra politik og så begynde at spoille skak eller poker i stedet.
Tænk, at kalde folk, der ønsker at politikerne si´ger det de mener, og handler efter, hvad de siger, at de mener, for naive :-(
Villy vil selvfølgelig gerne have posten som statsministerkandidat, men han siger det modsatte. Derfor er han utroværdig.
Hvis læringen af andres fejl er, at begynde at lyve, så har man lært det forkerte!
grrr
11. april, 2008 #
Anni Løndal de Lichtenberg:
"Hvis læringen af andres fejl er, at begynde at lyve, så har man lært det forkerte!"
Du bør holde dig fra muslimer, de lyver hele tiden!
Forresten sjovt med en SF'ere der ejer så meget jordiskgods, du burde dele lidt, med de ressourcesvage i samfundet!
R H Ristinge
11. april, 2008 #
Anni
Det er fuldkommen absurd, politikere lyver i reglen ikke, men de fortæller ikke alt.
Min kommentar er ikke noget forsvar, jeg forsøger bare at give dig lidt indsigt i hvad politik er. Det er ret tydeligt at du ikke förstå et mug. Vis mig bare en politiker som tale åbent om alt hvad han og hun tænker og jeg ken udpege en dårlig og uanvendelig politiker for dig.
Grunden er meget enkel den at det ville ingen vælgere finde sig i.
Men det at lade være med at fortælle alt er ikke det samme som at lyve,
Villy siger nej fordi han mener nej, men i politik ændrer man holdning når den politiske situation ændrer sig. Så nej, Villy lyver ikke - heller ikke i denne situation. Men han er politiker og det at være politiker betyder at men ikke må forvirre kommunikationen ved at krænger sin sjæl ud med en masse hvis'er eller mulige fremtidige scenarier.
Det er dig Anni der har nogle forsimplede og native forestillinger om politik, politiker og hvad det vil sige at være politiker.
Anni Løndal de Lichtenberg
11. april, 2008 #
jasååååå, ukært barn har mange navne.
Løgn kaldes i politik for: "ikke forvirre kommunikationen" :-(
Man er altså nødt til at lyve for at undgå misforståelse (hvordan laver man en forvirret smiley)
R H : Jeg ved én ting og det er, at det er dumt at undervurdere folk.
Det er da muligt, at du synes at løgnerne, er de kloge og vidende, mens de sanddruelige er de naive og "forsimplede", men jeg er temmelig glad for ikke at være enig med dig.
R H Ristinge
11. april, 2008 #
Anni, der er ikke tale om løgn, kun om at der er ting man ikke siger. Men du er utroværdig Anni, du sætter en standard for de politikere du kan li og en anden for dem du ikke kan li. Didstnævnte er i dine øjne altid løgnere hvis de ikke siger alt, men ikke at sige alt har intet med løgn at gøre, det har derimod en hel del at gøre med at - holde kæft - at holde kæft er ikke at lyve. Du skulle slå op i en ordbog ved lejlighed
Torben Møller
11. april, 2008 #
Ristinge,
med risiko for at blande mig i noget der slet ikke kommer mig ved:
Du burde være lidt mere varsom med din nedladende måde at debattere på, især når din argumentation er så svag som i dette tilfælde.
Ristinge: "Anni, der er ikke tale om løgn, kun om at der er ting man ikke siger."
Spørgsmålet til Søvndal lød: "Vil man aldrig nogensinde se dig som statsministerkandidat?"
Svaret var: Nej.
Den eneste måde, hvorpå Søvndal kan give dette svar på sandfærdig vis, er hvis han allerede har besluttet ikke at stille op som ministerkandidat, uagtet at SF ved næste valg måtte stå til at få 90 kandidater.
Den tror hverken du eller nogle af os andre på, ergo er det en simpel løgn og ikke et spørgsmål om at fortie noget.
Gør mange andre politikere det samme?
Naturligvis, men siden hvornår er det blevet noget positivt?
Two wrongs don't make a right, Ristinge...
At det er forståeligt og sikkert også en udmærket taktik, er en helt anden sag, men det ændrer altså ikke på det utroværdige i et sådant udsagn.
Din påstand om at Anni skulle sætte forskellige standarder alt efter om det er en politiker hun kan lide eller ej, ser jeg heller intet belæg for.
Torben Møller
11. april, 2008 #
"uagtet at SF ved næste valg måtte stå til at få 90 kandidater." Mandater, naturligvis.
R H Ristinge
14. april, 2008 #
Møller tja måske burde jeg ikke nedlade mig, men det gør jeg så alligevel af og til.
Jeg er enig i at politikere ikke burde svarer på spørgsmål der vedrører evigheden. De burde henvise den slags spørgsmål til mullaherne, Statskirken eller de Teologiske Institutter.
Men journalister bruger jo, det ved vi, begreber som 'aldrig' og 'aldrig nogen sinde', ikke under henvisninbg til evigheden men under henvisning til den konkrete politiske situation. De gør det bevidst for at se om de kan lokke politikere i en fælde.
Villy er derfor tvunget til at svare nej, på et sådant spørgsmål. Almindeligt begavede mennesker fatter udmærket godt at han selvsagt ikke har blik for andet end den virkelighed der er kendt. At han naturligt ikke kan udtale sig om virkeligheder folk kun drømmer om. Han svarer derfor nej aldrig til spørgsmålet som jo netop havde inddraget evigheden med ordet aldrig for at forsøge at lokke ham i en fælde.
Fælden journalisten stillede op var jo netop at hvis hun kunne få Villy til at væve og sige noget i retning at 'ingen kender dagen før værtshusene lukker' ja så ville hun eller han have gjort et scoop og sikret ekstrabladet (eller hvad det nu er for smøre hun arbejder for) en forside der går på noget i retning af at SF formand har drømme om at ville være statsminister og leder af oppositionen. Det er selvsagt sådan en overskrift dem der tilhører den fløj du stemmer på meget gerne vil se. For en sådan en overskrifrt kan jo bruges til at splitte S SF og DR - og sikre yderlige 10 år med VK (DF) styre.
Anni eefter streber bare forsimplinger som hun kan fatte. Hvis den politiker fra DF, DR eller EL eller hvor hun nu plejer at stemme havde svaret præsist på samme måde på helt samme spørgsmål. Så ville hun ikke have været istand til at høre nogen - løgn.
Det er kun når det kommer fra VIlly og et parti hun ikke kan li - at det er en løgn.
Bloglæser
14. april, 2008 #
Ristinge
Stemmer på DR? Har de røde lejesvende nu stiftet parti? I så fald: Georg Metz tilbage på DR, Georg Metz for president!
(psst.. de hedder R)
R H Ristinge
14. april, 2008 #
RV, kære bloglæser, jeg er selvsagt altid glad når jeg kan give mine medmennesker grund til at smile :)
Per Thomsen
23. maj, 2008 #
"Trods SF's enorme fremgang afviser Villy Søvndal et fremtidigt statsministerkandidatur."
Nej, bare en lillebitte beskeden ministretaburet og medfølgende ministerbil kan såmænd godt gøre det. Det behøver skam ikke være statministeriet...