Skal kulturminister Brian Mikkelsen deltage i OL's åbningsceremoni i Beijing? Skal kronprins Frederik (der jo kandiderer til en plads i Den Internationale Olympiske Komite, IOC)? Og hvad mener Dalai Lama, Asger Aamund og Sørine Godtfredsen?
Store spørgsmål og markante kulturpersonligheder stod i den forgangne uge i kø for at komme ind i kampen, og det var sportens minister, Brian Mikkelsen, der havde givet bolden op. Han havde givet udtryk for et afgørende 'måske', og det drejede sig netop om muligheden for, at han ville boykotte den olympiske åbningsceremoni:
"Vi holder nøje øje med menneskerettighedssituationen i Tibet. Der er behov for en dialog mellem den kinesiske ledelse og tibetanerne, der kan sikre tibetanerne ret til religionsfrihed, menneskerettigheder og egen kultur. Vi vil i de kommende måneder følge udviklingen i Tibet med største opmærksomhed. Og i løbet at sommeren vil vi sammen med Udenrigsministeriet afgøre, om Kulturministeriet deltager i åbningsceremonien ved OL."
En konservativ beslutning
Sådan faldt ordene. Og det var tilstrækkeligt til at få debatten til at udvide sig som ringe i andedammen og berøre både samarbejdet i og omkring regeringen og kronprinsens olympiske planer. Alligevel stod det fra begyndelsen ikke helt klart, hvad det var, Brian Mikkelsen egentlig havde sagt - var det et ultimatum eller en prøveballon? Men at hans udtalelse var en del af et større, mere gennemarbejdet konservativt initiativ, som både udenrigsminister Per Stig Møller og vicestatsminister Bendt Bendtsen var involveret i, blev dog hurtigt åbenlyst. Den konservative gruppeformand Helge Adam Møller kom på banen og viskede kulturministerens udmelding rent for uklarheder:
"Hvis ikke kineserne tager positive skridt til at forbedre forholdene i Tibet, så deltager kulturministeren ikke i åbningen af De olympiske Lege i Beijing. Det er en konservativ beslutning."
Kronprinsen som gidsel
Og denne beslutning er ikke blevet drøftet med regeringspartiet Venstre. Og slet ikke med støttepartiet Dansk Folkeparti. Anders Fogh Rasmussen har hele tiden givet udtryk for, at regeringen er imod en sammenblanding af sport og politik og derfor ikke går ind for en boykot af selve OL. På den baggrund var Venstres udenrigsordfører Søren Pind overrasket over Brian Mikkelsens standpunkt: "I forhold til det, regeringen hidtil har meldt ud, er det en urimelig situation at sætte Venstres folketingsgruppe i. Regeringen må finde ud af, hvad den mener i forhold til OL i Kina - ikke mindst af hensyn til kronprinsens deltagelse. Det kan jo ikke nytte, at man efterlader kronprinsen sådan her."
Det var den samme bekymring, der greb Pia Kjærsgaard i Dansk Folkeparti. Hun mente, at kronprinsen et eller andet sted mellem de divergerende signaler fra Brian Mikkelsen og Anders Fogh blev taget som 'gidsel':
"Det fortjener han ikke," fastslog Kjærsgaard, idet hun samtidig gav udtryk for, at statsministeren er langt ude, når han siger, at man sagtens kan forestille sig, at kronprinsen sidder alene til OL-åbningen, mens regeringen holder sig væk.
Hendes partifælle Morten Messerschmidt var knap så optaget af problematikkens royale dimension, men mere af regeringens og politikernes rolle og signaler. Og her bør der ingen tvivl være: Sport for sig og politik for sig. For idrætsfolkene gælder det ifølge Messerschmidt, at de skal gøre, hvad de er bedst til:
"Den menige kineser glæder sig til disse begivenheder, og de danske sportsfolk har trænet længe til disse lege. Det er sport. Så tager vi politikere os af at sende politiske signaler. For tiden melder en lang række af EU's politiske og øvrige notabiliteter fra til legene. Fortsætter det sådan, bliver det en meget sluttet skare, der vil stå skulder ved skulder med de kinesiske ledere - og det vil være et forkert signal."
Og hvad med Socialdemokraterne? Her havde man naturligvis travlt med at spille på den interne forvirring og uklarhed i regeringen i kølvandet på Mikkelsens udspil:
"Hvis slingrekurs var en OL-disciplin, ville den danske regering være med i opløbet om guldmedaljen," proklamerede kulturordfører Mogens Jensen. Samtidig påpegede Jensen - på linje med en håndfuld andre debattører - at netop Dalai Lama har afvist idéen om en OL-boykot: "OL er ikke problemet i forhold til menneskerettighederne i Kina - OL er løsningen. Hvis der er noget, der ikke er brug for i kampen for menneskerettigheder i verdens folkerigeste land, er det slingrekurs. Verdenssamfundet og de almindelige kinesere må sætte deres lid til, at vi står klippefast. Og ikke bliver væk."
Så hvorfor var det, at Brian Mikkelsen lige pludselig følte denne trang til at rode op i et spørgsmål, der ellers så ud til at være bred enighed om? Kina-eksperten, professor Kjeld Erik Brødsgaard luftede en interessant teori:
"Følelserne må være løbet af med kulturministeren. Det er sådan set meget prisværdigt, men det gavner ikke sagen."
Brødsgaards ekspertkollega lektor Clemens Stubbe Østergaard gjorde opmærksom på det helt virkelighedsfjerne i kulturministerens krav, idet Kina på ingen måde er villig eller parat til at gå i dialog med tibetanerne.
Mere Dalai Lama end Dalai Lama
Kjeld Erik Brødsgaard trak konklusionen op:
"Kina er så vigtig en spiller på den internationale scene, at det er vigtigt med præcise analyser af, hvordan man bedst påvirker landet og dets ledere. Det gør man i den nuværende situation ikke ved at blive mere tibetansk end tibetanerne."
Måske var der alligevel noget her, som de konservative kunne bruge? I hvert fald tydede Per Stig Møllers svar på det, da han i ugens løb blev spurgt om, hvor mange tibetanere, der skulle dø, før regeringen ville boykotte legene: "Jeg vil ikke være mere Dalai Lama end Dalai Lama."
Det er nok en sund og realistisk indstilling hos den danske udenrigsminister. Desuden er der også alt det bøvl med det danske erhvervsliv, som enkelte har været inde på, bl.a. erhvervsjournalist Jens Chr. Hansen: "Flere hundrede danske virksomheder er etableret i Kina med titusinder af job. Danfoss, Novo Nordisk, Novozymes, Grundfos, Bestseller, FL Smidth, Carlsberg. For slet ikke at tale om A.P. Møller-Mærsk, hvor nestoren skibsreder Mærsk McKinney Møller har direkte adgang til de absolut øverste cirkler i det kinesiske kommunistparti."
Vi må ned på jorden igen. Hvad med Aamund og Sørine Godtfredsen? Førstnævnte mente, at "Brian er ynkelig", mens sidstnævnte appellerede til de danske sportsfolks samvittighed: "De er mennesker med pligt til at forsvare det, de tror på".
Måske er ringene hermed ved at være sluttet. Én ting synes i det mindste at stå fast: Brian Mikkelsen vil ikke være i Beijing til åbningsceremonien den 8. august. Der er ifølge Danmarks medlem af ICO, Kai Holm, tale om en to-tre måneder gammel nyhed:
"Brian Mikkelsen har for længst meddelt, at han ikke vil deltage i åbningen. Og han begrundede det ikke med politiske overvejelser. Det blev bare meldt ud, at Brian Mikkelsens kalender først levner ham plads til at være i Beijing i OL's sidste uge."
