Antropologer har i det nordlige Spanien fundet kæbebenet fra, hvad der ser ud til at være den hidtil ældste europæer, man har jordiske rester fra - 1,2 millioner år er gået, siden dette urtidsmenneske levede i, hvad der dengang var et frodigt jungleområde, der vrimlede med dyrevildt.
Forskerne, som gjorde fundet på et udgravningssted i Atapuerca-bjergområdet i provinsen Burgos, har indtil videre rubriceret ureuropæeren - formentlig en kvinde - under den forgængerart for det nuværende menneske, der kendes som homo antecessor.
Kæbebenet har anatomiske træk, der er både primitive og moderne, hvilket kunne tyde på, at de præhistoriske mennesker i Atapuerca tilhørte en art, der var fælles stamfader til såvel neandertalerne, som uddøde for omkring 40.000 år siden, og det moderne menneske.
Andre antropologer tror dog snarere, at kæbebenet stammer fra et individ, der tilhører en senere uddød sidegren af det menneskelige stamtræ - eller en mellemform mellem den ældre homo erectus og den senere homo neanderthalensis - og således ikke kan anses for at være nogen direkte forfader til homo sapiens.
Ældste fossil
Palæo-antropologen José María Bermúdez de Castro fra det spanske forskerhold, der gjorde fundet, fortæller, at kæbebenet, som indeholder enkelte tænder, blev fundet i aflejringer i en bjerghule sammen med 32 redskaber af sten.
Udefra ligner det tilsyneladende kæbeben fundet af homo erectus i Georgien, som er blevet dateret til at være 1,7 millioner år gamle, men på indersiden har kæbebenet mere moderne træk.
"Dette afsnit af den menneskelige historie er ikke så godt belyst i Europa. Vi har kun få fossiler og artefakter, og dette kæbeben er klart det ældste menneskelige fossil, vi endnu har fundet i Vesteuropa," siger dr. de Castro, der står i spidsen for udgravningerne på vegne af Spaniens Nationale Center for Studiet af Den Menneskelige Evolution.
"Vores undersøgelse af underkæben underbygger, at de tidligste menneskelige beboelser i Europa kan relateres til en tidlig demografisk ekspansion fra Afrika," tilføjer han.
Hertil siger professor Chris Stinger, leder af afdelingen for menneskelig udvikling på Natural History Museum i London, at det længe har været omstridt, hvornår de første urtidsmennesker kom til Europa.
"Hvor homo erectus-fossilet fra Dmanisi i Georgien er dateret til at være 1,7 millioner år gamle, har de hidtil ældste europæiske fossiler - som er fundet i Gran Dolina i Atapuerca-bjergkæden foruden i Ceprano i Italien - kun været halvt så gamle."
"Der er fundsteder i Spanien, Frankrig og Italien, hvorfra man har stenredskaber så gamle som 1,5 millioner år, men hidtil er ingen menneskelige fossiler blevet fundet i sammenhæng med disse, hvilket har rejst en del tvivl om dateringernes nøjagtighed."
Hvor kom hun fra?
Det vides endnu ikke med sikkerhed, om urtidseuropæerne kom til det vestlige Europa fra Asien eller om de måske stammer fra en oprindelig population, som man dog i givet fald endnu ikke har været i stand til at finde spor af.
"Klassifikationen af dette fund tyder i kombination med andre nye arkæologiske data på, at Sydeuropa begyndte at blive befolket fra det vestlige Asien ikke længe efter, at de tidligste mennesker opstod i Afrika - at det gik så hurtigt ville mange af os have fundet svært at tro på for bare fem år siden," siger Stringer, der ikke mener, at der er belæg for at konkludere, at homo antecessor opstod på europæiske grund.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
