Herligt indslag i aftenens TV-avis i DR. (Det må vist være undtagelsen der bekræfter reglen).

Journalisterne var kommet i tanke om, at Villy Søvdal i marts måned proklamerede at han ville arrangere en antimuslimsk demonstration i København med 100.000 deltagere. Det forsøgte de så at følge op på, men Den Store Rorgænger havde naturlgti nok ikke lyst til at tale med journalisterne.

I stedet interviewede de så superracisterne Pia Kjærsgaard og Henrik Dam Kristensen, der begge kunne grine smørret over Søvndals taktiske tilbagetog.

I dansk politik skal man være Villy til at skifte holdning...

Uhauha ja...

Men vore kære venner i SF skal da bestemt være hjertens velkomne tilbage på venstrefløjen - hvis det er sådanne tendenser, der forsigtigt kan tolkes i det. I er savnet.

Nb. I er savnet, ikke jeres formands højrepopulistiske pinligheder.

"Villy Søvndal aflyser nu sin lovede massedemonstration mod religiøse ekstremister. SF-formanden havde håbet at få 100.000 på gaden til sommer. Men overfor Berlingske Tidende, erkender Søvndal at han har taget munden for fuld og ladet sig gribe af stemningen."

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/05/30/073254.htm

Offer for sin egen populisme. Ak ja.

Villy Søvndahl:

"Vi har brugt nogen tid til at overveje den store demonstration. Men vi må bare erkende, at det er for stor en mundfuld til, at vi kan klare det økonomisk og arbejdsmæssigt, siger Villy Søvndal."

Mon ikke den virkelige begrundelse er at der ville udbryde åben fløjkrig i SF, hvis partiet virkeligt arrangerede en stor antimuslimsk demonstration.

Man kan forstille sig hvor pinligt det ville være for mange SFere at opleve, at der villeblive arrangeret antiracistiske moddemonstrationer mod deres egen demonstration.

Der vil nok gå et år eller to før xenofobien er blevet en så integreret del af SFs politik, at man vil kunne slippe afsted med at arrangere højrepopulistiske demonstrationer. Den store rorgænder har simpelthen været for tidligt ude.

Der vil nok gå et år eller to før xenofobien er blevet en så integreret del af SFs politik, at man vil kunne slippe afsted med at arrangere højrepopulistiske demonstrationer. Den store rorgænder har simpelthen været for tidligt ude.

I dagens kronik i Information forklarer Peter Nielsen, at 'den politiske midte' er en illusion, og det at 'orientere sig mod midten' derfor intet har at gøre med at placere sig i et hyggeligt centrum. Derimod består 'midten' af det aktuelle konsensus. Det vil i 2008 sige nyliberalisme og værdipolitisk højrepopulisme. Her er Cepos og Dansk Folkeparti de radikale gradbøjninger, men rammer dog nogle afgørende brudflader med den nyreformerede politiske virksomhed SF.

Citatet her summerer meget godt op, hvordan SF på rekordtid er gået fra at være et seriøst venstrefløjsparti til at være en politisk designervare skrællet for værdier og ideologisk hjerteblod: På højdepunktet i meningsmålingerne var SF's vælgerandel mere end tredoblet siden valget i 2005. Denne massive fremgang skyldes ikke, at SF har orienteret sig mod 'midten '. Partiet har tilpasset sig status quo og den gældende konsensus ved først at gennemgå en radikal nyliberalisering og herefter at tilslutte sig højrepopulismen.

Nuvel, folk kan jo selv læse kronikken, jeg synes bare den er meget interessant, hvis man vil forstå hvad det er der sker i dansk politik for tiden. For Per Thomsens kommentar ser ud til at være helt korrekt, hvis højredrejningen fortsætter med samme hastighed som nu. SF vil sandsynligvis placere sig et sted omkring det nuværende S og DF, mens DF vil radikaliseres til det helt ekstreme, hvor man kan forvente, at EU vil blive nødsaget til at skride til sanktioner mod Danmark, såfremt partet altså stadig sidder i en magtposition.

SF kan med fordel bruge den ekstra tid, de nu sparer på ikke at skulle gennemføre formandens højrenationale prestigeprojekt, på at genoverveje deres totale udsalg og højreskred. Det er ikke for sent at komme tilbage i kampen for et bedre samfund.

mens DF vil radikaliseres til det helt ekstreme

Hmm nogle gange rækker sprogets muligheder ikke engang. DF er ekstreme. Hvad der skulle have stået var nok nærmere: radikaliseres yderligere. Selvom det kan være svært at forestille sig det om et part, der ikke bare er repræsenteret i parlamentet, men ligefrem er er den siddende regerings navlestreng.

Det er endnu mere absurd at kalde skattenægterpartiet Ny Alliance for et midterparti.

Værdipolitisk er det et midterparti. F.eks. hvad angår muslimen Khaders forståelse for, at det er nødvendigt at forsvare de individulle frihedsrettigheder, når de bliver truet med jævne mellemrum af islamister.

Men skattepolitisk er det det mest højreorienterede parti i Danmark. Partiets politik hænger ikke sammen, når det både vil genoptage den masseindvandring, som stadig er en af de største belastninger på de offentlige budgetter, samtidigt med at det vil sætte skatten ned til 40 procent.

Ny Alliance vil altså både føre en politik, der betyder, at de offentlige udgifter vil stige voldsomt og føre en skattepolitik, som ikke er set siden Fremskridtspartiet ...

Hør her. fat nu, at Villy Søvndal faktisk også ønkser, at Danmark skal tage mod langt flere indvandrere og flygtninge. Han bad UDELUKKENDE islamistiske ekstremister, der har holdninger, som man ikke engang finder på den yderste højrefløj herhjemme, om at flytte til et af de eksisterende muslimske despotier i stedet for at bekæmpe demokrati og frihedsrettigheder herhjemme.

Det er ikke Villy, der sætter lighedstegn mellem muslkimer i al almindelighed og ekstreme islamister. Det er dem der hævder at han angriber alle muslimer, når han angriber HuT, der sætter lighedstegn melle alle muslimer og ekstremisterne ...

Schmidt Rasmussen har helt ret i at det kan være svært at finde noget positivt om Ny alliance, men nu handler denne tråd altså om højrepopulismen i SF, så måske skulle vi for én gangs skyld forsøge at holde os til sagen?

Der tales om karisma og egenskaben defineres. Kan den så bruges til noget? Noget konstruktivt? Mange af politikerne besidder jo gennemslagskraft i medierne og udnævnes til at have: Karisma. To af de mest respekterede ledelsestænkere har deres klare mening. Professor Erik Johnsen, Copenhagen Business School siger: ”Karisma er ikke identisk med ledelse", og den amerikanske, internationalt respekterede, professor Peter F. Drucker gik endnu videre med sin vurdering: ”Karisma bliver i sidste ende, det der ødelægger ledere. Det gør dem ufleksible, overbeviste om deres egen ufejlbarlighed og dermed ude af stand til at ændre sig.”
Er man ude af stand til at ændre sig, er man ude af stand til at lede et samfund i forandring eller til at diktere andre, hvordan de skal lede. Desværre ser det jo ud til, at de politikere, der absolut ingen karisma har - som fx beskæftigelsesministeren, ej heller er egnet til et samfund i forandring. Så vi skal nok sætte vores lid til de stille og rolige eksistenser på Christiansborg, der arbejder målrettet og seriøst uden de store armbevægelser.
Paul Hegedahl

Godt indspark, Paul Hegedahl. Tak.

PS: Har du en fanklub?

:-)

Undskyld. Jeg er kompulsiv ironiker. Det er bestemt et fremragende indlæg du skrev.

Heinrich R

Hva' fan er du?

mvh
Paul Hegedahl

Paul, jeg forsøgte at være morsom. Det lykkedes ikke så godt. Beklager.

Endnu en gang tak for et godt indlæg. Jeg er meget enig med din kommentar.

Heinrich

Ja, men så er vi jo to om det. Jeg prøvede også at være morsom og plagiere en kendt annonce fra mine unge dage: "Jeg er Fiat-fan - hva' fan er du?".
Det var min måde at sige tak for din pæne kommentar - men vi må nok holde os fra sammenlignende billededannelse i ubevogtede øjeblikke og bevare alvoren!

Med mange venlige hilsner - og undskyld til alle de seriøse læsere, som hellere vil diskutere samfundets genvordigheder.
Paul Hegedahl