Karen Siune, leder af Dansk Center for Forskningsanalyse, kommenterer den 9. april i Information debatten om tilliden til forskerne og universiteterne. Hun skriver bl.a.: "I en tid, hvor en stadig større andel af pengene til dansk forskning skal komme udefra, det vil sige som andet end basisbevillinger, da ville det være trist, hvis man automatisk blev betragtet som mindre tillidsværdig på grund af ekstern finansiering."
Det er selvfølgelig trist, at det ofte er forskerne, som står for skud, men problemstillingen er i virkeligheden langt mere principiel. Hvorfor skal en stigende andel af pengene til dansk forskning komme fra f.eks erhvervsliv, politiske interesseorganisationer og ressortministerier? Og er det i virkeligheden ikke mere positivt end trist, at pressen og offentligheden stiller spørgsmålstegn ved denne slags mere eller mindre 'bestilte forskning'?
I en universitetsundersøgelse forrige år undersøgte to medstuderende og jeg selv, Beskæftigelses- Integrations- og Socialministeriets anvendelse af bestilte forskningsrapporter. Vores undersøgelse viste, at flere forskere, som både var universitetsforskere, sektorforskere og privatansatte, følte sig presset af ministerierne. Knap hver fjerde (ni ud af 40) var utilfredse med den problemstilling og metode, som blev udarbejdet inden undersøgelsens start.
Det viste sig, at der kan være store forskelle på, hvad den ministerielle rekvirent vil og kræver af vidensproducenten, og at det i høj grad afhænger af, hvor politisk og ideologisk undersøgelsesområdet er.
Mere end hver tredje (15 ud af 40) af vidensproducenterne mente, at ministerierne havde været selektive i forhold til, hvad der var politisk interessant, og havde udvalgt og spinnet deres undersøgelser for meget i de pressemeddelelser, som ministeriet udsendte til pressen.
Måske skal forskerne i virkeligheden ikke frygte, at det er medierne og journalisterne, som fordrejer deres undersøgelser, ligesom Karen Siune ellers advarer imod, men at det snarere er dem, som har finansieret undersøgelsen, som kan finde på at fordreje forskningen, så den passer til deres politiske projekt?
Vores undersøgelse viser, at samarbejdet med eksterne opdragsgivere kan sætte forskernes faglige integritet alvorligt på prøve. Der kan let opstå problemer og diskussioner med stærke politiske kræfter, som har en perspektiveret undersøgelsesinteresse, og som stiller krav om øget indflydelse på problemstilling, metode og anvendelse af undersøgelserne - fx i deres pressearbejde.
I fremtiden vil mange forskere stå i en situation, hvor der i øget grad bliver konkurrence om at udføre undersøgelser og udredningsarbejde for eksterne opdragsgivere. Forskeres økonomiske afhængighed af eksterne rekvirenter vil dermed vokse, hvilket må give stof til eftertanke hos alle samfundsaktører, da forskningens vilkår har betydning for hele det danske samfund og demokrati.
