Ligestilling frem for lønstigning

100.000 offentligt ansattes strejke for et ekstra lønkrav på 2,2 procent kan ende i ingenting, vurderer arbejdsmarkedsforsker, men måske kan regeringens ide om en lønkommission gavne ligestillingen
15. april 2008
Af: Kirsten Sterling

Der blev åbnet en dør til mere ligestilling i Danmark, da den konservative finansordfører Lars Barfod i går luftede ideen om at nedsætte en lønkommission, som har været et centralt krav fra Sygeplejerådet og FOA, der går i strejke med 100.000 medlemmer på onsdag. Men spørgsmålet er, hvorvidt døren åbner sig helt eller lukker i på klem igen.

De 100.000 sygeplejersker, SOSU-assistenter og pædagoger strejker fra på onsdag med et lønkrav på 15 procent over de næste tre år, men der er ikke tradition for at gøre forskel på de offentligt ansatte, og da alle de andre grupper på det offentlige område har sagt ja til et lønkrav på 12,8 procent, vil konflikten ende med et politisk indgreb, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

"Vi ved endnu ikke, hvordan sådan en lønkommission kommer til at se ud, men den skal undersøge påstanden om, at kvindefagene i den offentlige sektor er for lavt lønnet i forhold til det samlede lønhierarki og komme med løsningsforslag, der kan løfte lønnen for de strejkende," siger Flemming Ibsen.

Konkrete krav

Ligestillingsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet byder ideen om en lønkommission "meget velkommen", men der skal stilles konkrete krav nu, medmindre SOSU-assistenter og sygeplejersker igen bliver snydt.

"Vi så det med velfærdskommissionen, der havde store sekretariater og mange midler, men uden at der kom noget ud af det," siger Karen Sjørup, der mener, at en lønkommission som et minimum skal have mandat til at lave løsningsforslag samt have penge med i kassen.

Men det er ikke et sandsynligt scenarie ifølge Flemming Ibsen.

"Et politisk indgreb er den eneste vej ud af konflikten, men spørgsmålet er, om der er politisk vilje til at komme med en løsning. Og det tror jeg ikke på, for regeringen er ikke villig til at bevilge et milliardbeløb til et bestemt område."

Kravet fra faggrupperne har den norske ligelønskommission som forbillede. Kommissionen foreslog efter grundige analyser af de kønsrelaterede strukturer på det norske arbejdsmarked en ekstra pulje på tre milliarder kroner til kvindefagene.

Den norske regering har endnu ikke taget stilling til forslaget, og det er også, hvad der kan ske i Danmark, ifølge Flemming Ibsen: "Det er afgørende for resultatet, hvordan regeringen vælger at sammensætte kommissionen, men jeg tror, at regeringens mål er at finde rundt i de mange tal, der har været fremme, og blive enig om, hvad problemet er, hvor FOA og Sygeplejerådet også gerne vil løse problemet politisk én gang for alle," siger Flemming Ibsen.

Kampen om tallene

SOSU-assistent og sygeplejerske er traditionelle kvindefag i den offentlige sektor, og de ville gavne af en kritisk gennemgang af forskellene mellem lønnen i den private sektor og den offentlig sektor, fordi den private sektor er befolket af mænd, der generelt tjener mere.

Men spørgsmålet er, hvor stor forskellen er, og hvordan man isolerer skellet mellem mænd og kvinder, fra skellet mellem lønnen i det offentlige, der styres af budgetter overfor lønnen i det private der styrer efter markedet.

"Der er enighed om, at kvinder og mænd får ulige løn, men når du spørger rundt i rækken af forskere i Danmark, om hvor meget, vil svaret svinge mellem to og 16 procent," siger jurist i Teknisk Landsforbund Byrial Bjørst, der har skrevet ph.d om mænd og kvinders løn for arbejde af samme værdi.

Han mener, at en lønkommission kan udrette noget, selvom den ikke får penge med:

"Hvis kommissionen kommer frem til, at sygeplejerskerne har et job af samme værdi som andre, der er højere lønnet, så står de bedre, når de skal argumentere for deres lønkrav. Der er jo altid den fare, at arbejdet pakkes væk i en syltekrukke, men på den anden side sker der så lidt på det her område i Danmark, at de fleste tiltag er velkomne," siger Byriel Bjørst.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Der er en utrolig simpel løsning: privatiser de traditionelle kvindefag i den offentlige sektor, så vil de traditionelle kvindefag få som fortjent. De traditionelle kvindefag råber altid op om hvor meget bedre forhold og lønnen er på det private arbejdsmarked, hvorfor så ikke kæmpe for en total privatisering?





Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes