BRUXELLES - Lønnen, fortæller nyhedskoordinator Tuncay Dogan, den er ikke særlig høj. Det er engagementet, der driver de omkring 100 medarbejdere, der fra en forstad til Bruxelles dagligt producerer kurdisk fjernsyn til seere i over 70 lande.
Roj-tv har indrettet sine studier i en typisk industribygning i et typisk belgisk industrikvarter. Der er lastbiler parkeret rundt om hallen, et supermarked ved siden af, og en portvogter brokker sig over biler, der er parkeret på en måde, han ikke kan lide.
Inde i bygningen er der livligt. I kantinen bliver der snakket og spist ved de lange borde. Nyhedsrum, sminkerum, kafe, studier, klipperum, kantine, regierum. Lange gange. I kafeen kører et tv-apparat, en speaker beretter om, at 53 kurdiske borgmestre er blevet dømt for at “støtte den kriminelle organisation Roj”. Udsendelsen går live fra studiet ovenover, Tuncay Dogan peger mod loftet. For ham handler det om ytringsfrihed.
“Vi beretter om alt, hvad der foregår i Kurdistan og Tyrkiet,” siger nyhedskoordinatoren, der er ansvarlig for nyheds- og magasinudsendelser. Roj sendes per satellit - dog er der lige nu problemer.
“De sender forstyrrelser vandret over land, så det er svært at modtage i Kurdistan,” siger Dogan - ‘de’ er Tyrkiet. Han smiler lidt træt:
“Det paradoksale er, at i Tyrkiet kan man modtage os meget godt.”
TV fra den anden side
“Det er helt normalt tv, vi laver. Men vores udsendelser er uønskede, fordi vi beretter om den anden side også. Medier spiller en stor rolle i den slags krige og konflikter.”
Ifølge Dogan er de tyrkiske medier partiske i den kurdiske konflikt, der findes både censur og selvcensur hos dem. Også Roj løber ind i vanskeligheder med at få kommentarer fra tyrkisk side.
“Folk, der har været i tv her, er blevet straffet,” fortæller han.
Sendefladen begynder hver dag med udsendelsen ‘God morgen Kurdistan’, med alt fra samtaler om nytårsfesten til politik. Der er nyheder på kurdisk og jævnligt også på tyrkisk samt få gange om ugen på engelsk og i nabolandenes sprog. Dagen går med magasiner om kunst og kultur og det sociale liv og politik. Udsendelsen om de 53 borgmestre bliver afløst af et program, hvor man kan ringe ind og ønske sig et stykke musik.
“Vort hovedemne er Kurdistan - og så følger vi ellers det, der er på dagsordenen,” fortæller Dogan om de redaktionelle overvejelser. I disse dage er der særlig opmærksomhed på, om det tyrkiske militær igen krydser grænsen til irakisk Kurdistan - det kom der en melding om natten til i går, men den viste sig at være forkert.
“Vi har mange skjulte seere,” tror Dogan. Især når Roj udnytter sin rolle som stemmen, der beretter om den anden side. Eksempelvis var der en træfning, hvor 20 tyrkiske soldater døde. Derudover talte den tyrkiske generalstab om otte savnede, mens PKK meddelte, at de havde taget otte fanger.
Alt er politisk
Roj sender mest på kurdisk - og der er fire selvstændige dialekter at tage hensyn til.
“I årevis var kontakten mellem dem afbrudt. Tidligere kendte jeg kun min landsby og en 10 andre landsbyer. Med Roj-tv kunne folk se: Ah, der er flere kurdere. På den måde kan det vokse sammen. Måske ikke politisk eller geografisk, men det giver en samhørighed for sjælen.” Også sprog er politisk.
“Alt er politisk. Bare jeg siger, jeg er kurder, så er det politisk.”
Og hvad med volden? Hvordan forholder Roj sig det?
“Når vi beretter, siger vi ikke terroristerne fra PKK, vi siger guerillaen. Vi siger ikke morderne fra den tyrkiske hær, vi siger soldaterne. Vi forsøger, at beskrive folk objektive,” siger Tuncay Dogan. Det hedder statspræsidenten for Tyrkiet og formand Öcalan for PKK. Al-Qaedas folk bliver kaldt ‘de militante’ fra al-Qaeda.
“Om de er terrorister eller ej, det er en anden debat,” siger han. Det skal seerne afgøre selv.
I kontorerne bøjer medarbejderne deres hoveder mod deres skærme. Musikredaktionen har et traditionelt instrument på væggen og masser af cd’ere. Kvinderedaktionen har slyngplanter op ad væggen samt et broderet billede af en kvinde i farverigt tøj. I et kontor er der et billede af Che Guevara på væggen, og i et andet kontor finpudses et opråb til at støtte Roj-tv. I nyhedsredaktionen snurrer CNN-Tyrkiet på en skærm, Reuters på en anden. Og et nyhedsagentur har lige sendt et telegram om retssagen mod de 53 borgmestre. Det er dagens store historie.
Kommentarer
Ytrings Frihed-Det er den absolutte meneske rettighed som vi burde forsvare altid.
En lille detalje;Roj TV udsender på nabolandenes sprog ,udover Tyrkisk og Kurdisk.Det er nemlig meget vigtig og værdifuld oplysning.I en tid med Racistiske og Fanatiske sindsyge Regeringer ,er det ikke et opråb om Frihed og Lighed?
Man har kørt , en til tider meget ubehalige undertrykkelse mod netop sproget Kurdisk.Og nu ligesom på Trylle Kunstner manèr ,har man tilladt et forbudt sprog.Hvad med det ekonomiske,moralske,meneskelige omkostninger i forbindelsen med forbudt tiden.Eller er det også en ny manipuliation (fordrejning,løgne)fra den Ultra Religiøse Tyrkiske Regering?En undskyldning til det tusindvis ofre gennem tiderne ,herunder til mig personlig bliver snart aktuelt.Evt. i et form for et civilt retsag mod den Tyrkiske Ambassade i Damark.
Mødet med den Tyrkiske sprog ,oplevede jeg som 6 årige blandet med skældt ud, næsten daglig grov vold og tæsk.Senere fra 6,klasse indtil 8. klasse fik jeg og andre børn daglige tæsk ,i dertil oprettede rum.Når det var vold mod eleverne fra Gendarmaerne eller Racistiske lærer gik man helt amok.Ingen lov,ingen regler kendte man fra 1970 til 1978.
Muligvis kan jeg tilgive uhyrlighederne på en betingelse;en afstandtagen fra det Terror Regimet tiden,gerne med Internationale Garantier vil nok holde mig tilbage, med at gå videre med erstatnings Retsagen mod den Tyrkiske Ambassade i Danmark.