I dag sker det så: Næsten 40.000 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagogmedhjælpere går i strejke landet over.
Konflikten er den direkte konsekvens af, at forhandlingerne mellem FOA og Sundhedskartellet på den ene side og kommunerne og regionerne på den anden brød sammen i fredags.
Officielt siger politikerne det eneste de kan i den situation, klarest formuleret af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i går:
"Vi har ingen som helst planer om politisk indblanding. Det er en sag for arbejdsmarkedets parter. Enhver form for politisk tilkendegivelse vil i den her situation kun vanskeliggøre parternes mulighed for at finde en løsning."
Men et politisk indgreb kommer der. Og det er meget svært at forestille sig et indgreb, som vil give mere end de 12,8 procent i lønstigninger over de næste tre år, som de øvrige offentligt ansatte har accepteret.
Det er der faktisk heller ikke ret mange, der regner med, selv ikke i fagbevægelsen. Måske man kan fifle lidt med feriegodtgørelse, fleksibilitetstillæg eller andet. Men imødekommelsen af kravet om lønstigninger på 15 procent over tre år er ikke realistisk. For hvad så med alle de andre, der har ladet sig nøje med mindre?
Opinionen afgørende
Derimod kan man sagtens forestille sig den lønkommission, som flere har talt varmt for de seneste dage. Den kan på lang sigt give højere løn til sosu'erne og sygeplejerskerne.
Det er dog højst usandsynligt, at der nu og her vil følge en pose penge med en sådan kommission, som FOA og Sundhedskartellet kræver.
For politikerne er det helt afgørende, hvordan de slipper ud af konflikten uden at få vælgerne på nakken.
Og her spiller den offentlige opinion en central rolle. Pressen har allerede varmet op med historier om ældre, der ikke kan komme i bad, patienter som skal vente endnu længere på operationer og forældre, der ikke kan få passet deres børn.
Den type historier vil medierne flyde endnu mere over med de kommende dage, og det vil afgøre, hvornår indgrebet kommer.
Statsministeren vil meget gerne undgå igen at få de offentlige ansatte på nakken, som da han i 2006 kaldte de demonstrerende offentlige ansatte for "socialistiske ballademagere". Derfor lurer han på, hvornår opinionen vender mod de strejkende.
De radikale har det ikke helt så svært: De har ikke et stort bagland i fagbevægelsen og stemmer helt sikkert ja til et indgreb, så partiet kan befæste deres position som økonomisk ansvarligt parti.
For SF er det også ret enkelt. Ved de seneste syv politiske indgreb har partiet stemt nej hver gang, og det vil folkesocialisterne også gøre nu.
SF's insisteren på, at der skal hives fem milliarder ud af statskassen i ekstra løn til de offentlige ansatte, vil svække Villy Søvndals seneste projekt: At imødegå anklager fra de radikale om, at SF er økonomisk uansvarlig. Her lyder vurderingen dog i SF, at partiet har investeret så meget politisk kapital i deres støtte til fagbevægelsens krav, at den omkostning er nødvendig.
Stort dilemma for S
Når det kommer til Dansk Folkeparti tyder meget på, at det også vil ende med ja til et indgreb.
Rollen som regeringens parlamentariske grundlag vil trods alt veje tungest, selvom partiet risikerer at rage uklar med en stor del af deres strejkende vælgere. Omvendt har DF også mange kernevælgere blandt de ældre, der bliver ramt af konflikten.
Med radikale og DF med på vognen er der flertal for et indgreb, og Socialdemokraterne kan i princippet imødekomme partiets vigtige bagland i fagbevægelsen og stemme nej til et indgreb. Men hvad S ender med at beslutte, er ret uforudsigeligt.
Helle Thorning-Schmidt og Co. står nemlig i et ægte dilemma: På den ene side vil partiet gerne fremstå ansvarligt, og har da også som regeringsbærende parti stået bag samtlige indgreb de sidste 33 år (bortset fra under Schlüter-regeringen i 1985). Partiet har heller ikke det store behov for at rage uklar med de radikale.
På den anden side risikerer S at miste yderligere vælgere til SF og blive anklaget for løftebrud, da partiet tidligere har talt varmt for ekstra lønpenge til de offentlige ansatte. Så der god grund til at holde mange strategimøder i Socialdemokraternes top de kommende dage.
