Kampe i Sri Lanka mellem regeringshæren og oprørsgruppen De Tamilske Tigre har resulteret i ni dræbte. Ifølge hæren drejer det sig om både oprørere og soldater fra regeringshæren.

Kampene kommer efter, at Sri Lankas regering i den seneste uge har intensiveret sine angreb på De Tamilske Tigre. Ifølge regeringshæren er otte soldater og 13 oprørere blevet såret i kampene.

I løbet af den seneste uge har mindst 81 oprørere mistet livet, mens regeringshæren har mistet mindst 11 soldater.

De Tamilske Tigre har siden 1983 kæmpet for en selvstændig stat for det tamilske mindretal i Sri Lanka.

ritzau/AP