Munden fuld og gådefuld

Jeg fangede en svale og/gav den til min elskede, da/hendes øjenbryn ligner en/svales sorte vinger. Næste/morgen var svalen her endnu,/men min elskedes øjenbryn/ var fløjet bort. Sådan kan det/gå, når man vil lege digter.

Disse otte linjer, hver med otte stavelser, står i Rasmus Nikolajsens fjerde digtsamling Alting ender med et bryllup, der i alt indeholder 64 digte, alle bygget op efter samme otte gange otte-system. Digtet er til at begynde med klassisk skønt, men så går det galt. De to dele i sammenligningen, øjenbryn og svalevinger, bytter plads, så jeget sidder tilbage med en svale. Den elskedes øjenbryn (og med dem den elskede?) er fløjet, og den tvetydige konstatering står tilbage: Sådan kan det gå, når man vil lege digter - og benytte sig af billedsprog, kunne man f.eks. fortsætte. Ordet 'lege' skal læseren nemlig tillægge visse betydninger.

Joorden og snooren

Hos Nikolajsen markerer ordet først en afstand til jobbeskrivelsen 'digter', og dernæst betyder at lege digter også at lege med ordene. Vi ender altså med en digter, der på én gang hærger digtekunsten med dens hang til sammenligninger og al dens væsen og praktiserer samme digtekunst (med dens hang til sammenligninger og al dens væsen). Som en lille sidegevinst tager digtet ordene ud af munden på den kritiker, som mener, at leg er uforpligtende og harmløst og derfor kunne finde på at sige, at Nikolajsen ikke var nogen rigtig eller stor digter. For at lege med ordene er ikke bare alvorligt, det er også farligt, man risikerer at blive kategoriseret som betydningsløs, og når man som Nikolajsen oveni remixer ældre tekster, står man lige til at blive sendt uden for døren til de andre baryler, der allerede skråler Dejlig er joorden, skid og træk i snooren.

Sådan et remix minder om karikaturen og fungerer kun, hvis man kender Ingemanns original. Manøvren bygger med andre ord på genkendelsens glæde og, ligesom vitsen, overraskelsen. Men at remixet kan være mere end et klubhus, hvor de indviede mødes og nikker og ler sammen, er Alting ender med et bryllup et flot eksempel på, uden at man af den grund snydes for klubhushørmen.

Systematisk hærgen

Nikolajsen har igennem længere tid også i teorien beskæftiget sig med litterære remix og samplinger, f.eks. i artiklen 'Las Night a DJ Shaved My Wife' i Den Blå Port nr. 74. I sin nye bog har han i praksis valgt at sætte den milde hærgen i det allerede nævnte strenge ottetalssystem, men også i andre mere eller mindre strenge systemer, sådan at forstå at det enkelte digt tillige er underlagt sin særlige spilleregel eller orden. Systemerne kan dreje sig om rim, gentagelser, spejlinger eller sætningsopbygning, og en del af fornøjelsen ved at læse digtene er også at løse gåderne, at se bag om systemerne. Denne del af legen begynder allerede på bogens smukke omslag, hvor en talkode gør det lige så godt som forfatternavn og titel.

Jeg har endnu ikke luret, om der også her er et system bag, men Aarestrups bobler dukker op flere gange undervejs. Ikke blot i bække, men også i sodavand og når brusetabletter kommer i vand. Men meget andet end Aarestrup kan bruges: danske lystspil, (u)populære musicals, kraftudtryk ('saft sneglende') og reklameslogans ('Husk hvad bomber kan gøre' og 'Sig det med bomber'). Dernæst har Nikolajsen en forkærlighed for 1500-talsdigtere med hang til talsymbolik, anagrammer og paradokser.

For mig at se (og det kan selvfølgelig skyldes, at jeg ikke kender alle originalteksterne) er det allermest spændende ved bogen den frisættelse af sproget som de heavy spilleregler fører med sig. Og midt imellem paradokser, skyggetekster og modsætninger fremstår digtene sjovt nok som meget frie og temmelig originale.