"Alle våben rammer jo af og til forkert."
Udenrigsminister Per Stig Møller
Krig er modbydelig, og krig lemlæster og dræber. Men nogle våben er indrettet sådan, at de også lemlæster og dræber civile og især børn, selv flere år efter, at krigen er slut. Sådan er det med klyngebomber, som der i dag er global aktionsdag imod. Klyngebomber indeholder op til 2.000 såkaldte bombletter, som fra enten fly eller raketter spredes over et meget stort landområde. Langt de fleste af disse bombletter eksploderer planmæssigt i hovedet på fjenden, men en vis del detonerer ikke, og det er disse ueksploderede bomber, der ligger i tusindvis af i krigshærgede lande, og som i lighed med landminer bliver ved med at koster liv, arme og ben, når de sprænger lang tid efter.
Nu diskuterer man så, hvor stor denne 'fejlprocent' er. Er den 10 procent, som en norsk undersøgelse antyder, eller kun en halv procent, som nogle fabrikanter bryster sig af. Det danske forsvar har et arsenal af såkaldte DM1383'ere på lager, i fald der skulle komme en russisk invasion af Danmark eller lignende. Og de har ifølge forsvaret en fejlprocent, der betyder, at det kun er én ud af 200 bombletter, der ikke eksploderer. Da Israel for knap to år siden angreb Libanon, blev der smidt 1,2 millioner underladninger af klyngebomber i krigens sidste tre dage. Det betyder, at der i dag ligger tusindvis af ueksploderede bomber i det sydlige Libanon, hvilket har medført, at størstedelen af landbrugsjorden ikke kan bruges, og at flere hundrede har mistet livet eller er blevet lemlæstet, siden krigen ophørte. Fejlprocenten er ifølge forskere langt større, når våbnene anvendes i krig i forhold til de resultater, som opnåes i kontrollerede test.
Med den fejlmargin, som det danske forsvar og den danske regering finder acceptabel, vil 1,2 millioner bombletter betyde, at 6.000 sprængladninger ikke eksploderer. Antallet i Libanon er langt større. Men uanset hvor mange af disse mordvåben, der efterlades, er det en absurd diskussion at hæfte sig ved fejlprocenter og våbentestenes større eller mindre lødighed. Der er kun én udvej - nemlig at Danmark arbejder for et internationalt forbud med denne type våben. Det er den humanitære og etisk ansvarlige tilgang til spørgsmålet - i stedet arbejder den danske regering for, at fejlprocenterne bliver så lave som muligt, og at det kun er disse mere sikre bomber, der må anvendes.
Det er meget svært at se, hvad der er begrundelsen for dette standpunkt hos den danske regering. Men svaret skal formentlig igen findes i vores nære samarbejde med USA. I hvert fald var en af de mere tågede begrundelser fra forsvarsminister Søren Gade (V) torsdag, at Danmark ikke ville kunne rekvirere flystøtte fra det amerikanske luftforsvar, hvis man ikke måtte anvende den type våben i eksempelvis Afghanistan. Det vil ifølge Gade være hyklerisk. Hvorfor Gade mener, at det forholder sig sådan, står hen i det uvisse. Med den begrundelse og med tanke på Abu Ghraib, Guantánamo og andet vil megen dansk krigsdeltagelse være hyklerisk.
