I dag står kommunerne som de konkrete forvaltere af velfærdsstaten. Kommunerne udmønter børne- og ældreomsorg, skole- og socialpolitik. Ser man tilbage på de kvindelige valgretspionerer, var deres arbejde med socialpolitik praktiske forløbere for etableringen af velfærdsstaten. To af de væsentlige pionerer var Anna Hude - den første kvindelige dr.phil. i Danmark - og svenskfødte Anna Johansen, som både var fagforeningsforkvinde og medlem af Borgerrepræsentationen i København.
Den samfundsmæssige opdeling mellem kvinders og mænds domæner betød, at kvinderne havde en række særlige erfaringsområder, som var anderledes end mændenes. Dermed tilførte kvinderne nye dimensioner til den politiske debat, som blev afgørende for udviklingen af det velfærdssamfund, vi kender i dag. Man kan måske endda sige, at de første kvindelige kommunalpolitikere var dynamoer i den udvikling af velfærdssamfundet, som Stauning slog det første landpolitiske søm i med Socialreformen i 1933.
Udvikling af demokratiet
Når vi søndag i København fejrer, at kvinder for 100 år siden fik valgret til kommunalbestyrelserne, fejrer vi altså også, at der med kvinderne skete en udvikling af demokratiet og samfundet, som i højere grad begyndte at fokusere på det, vi i dag kender som velfærd. Et blik på de første valgte kvinder i kommunalbestyrelserne viser, at deres arbejde i særlig grad fokuserede på områder inden for børneforsorg, skoler, socialforsorg, hospitaler og sociale hjælpekasser. Uanset om de, som Vibeke Salicath, var valgt ind for partiet Højre og bestyrede Kvindehjemmet i Læssøesgade som et filantropisk projekt, eller de, som Anna Johansen, var valgt ind for Socialdemokratiet og forenede det lokalpolitiske arbejde med fagforeningsarbejdet, bar kvinderne sociale erfaringer med sig ind i det kommunalpolitiske arbejde.
Samfundsforskerne Anette Borchhorst og Jørgen Goul Andersen har kritiseret Velfærdskommissionen for at glemme at tage et kønsperspektiv med i analysen af statussen på det danske velfærdssamfund. Kommissionen blev nedsat til at reformere velfærdssamfundet, så det kan møde den nye tid og globaliseringens udfordringer. Forglemmelsen af kønsperspektivet kan derfor have problematiske følger for Danmarks fremtid.
Mere arbejde ude
Når Velfærdskommissionens analyse stiller det op som et problem, at arbejdstiden i Danmark er gået ned, mens den offentlige service er gået op, så er det et udtryk for, at kommissionen er blind for, at kvinder i den periode er kommet massivt ind på arbejdsmarkedet. Hvis man ser på den samlede erhvervsdeltagelse i samfundet, så er den altså vokset. I den forbindelse betyder det mindre, at den formelle arbejdsuge er blevet kortere, hver enkelt husstand arbejder simpelt hen mere udenfor hjemmet end nogensinde.
Samtidig er forøgelsen af de offentlige serviceudgifter netop en effekt af, at omsorgssektoren er vokset - en udvikling, der har været afgørende nødvendig for, at kvinderne overhovedet kunne komme på arbejdsmarkedet. I stedet for at se forøgelsen af omsorgssektoren som en ren udgift, bør man snarere se den som en investering i en økonomisk samfundsmodel, der ud over at mindske fattigdommen og gavne ligheden i familierne øger fertiliteten - og altså giver Danmark de børn, vi skal leve af i fremtiden. Hvis man reducerer den offentlige omsorgsservice for børn og ældre dramatisk, kommer kvinder til at stå i valget mellem selvstændighed og karriere eller børn og familie. I Italien kan vi se konsekvenserne af det valg: kvinderne er simpelt hen gået i fødselsstrejke.
Hvis man på den måde tilrettelægger politik uden at tænke køn ind, risikerer man at ramme borgerne kønsskævt og at skubbe på en skæv udvikling af samfundet. For 100 år siden stod Danmark overfor et valg: skulle kvinderne være en del af demokratiet og samfundet eller ej? I dag skal vi vælge, om vi vil nå den næste milepæl i udviklingen af vores demokrati. For demokratiets fremtids skyld skal vi tage det alvorligt, at samfundsmæssige ændringer påvirker forskellige grupper i samfundet forskelligt, og den viden skal vi bruge aktivt i vores reformer og politikker i øvrigt.
Samfundets fremtid
Det svært i dag at forestille sig et samfund, hvor halvdelen af befolkningen ikke kan deltage aktivt i demokratiet, og vi lever også med en fælles forestilling om, at ligestillingen er opnået i Danmark. Denne forestilling består, på trods af at kun ca. otte procent af landets borgmestre er kvinder, hvilket endda er en tilbagegang fra valget i 1997, hvor kvinder toppede i kommunalpolitik ved at blive udpeget til ca. 10% af borgmesterposterne. Vi mener, tallene tydeligt viser, at det ikke er nok at give formelle rettigheder, hvis samfundets strukturer og kulturelle mekanismer forhindrer kvinder i at bruge disse rettigheder.
Ligestilling og demokrati
Historien viser, at ligestilling og demokratisk udvikling hænger uløseligt sammen. Hvis ikke det lykkes det danske samfund at få mangfoldigheden repræsenteret på magtens platforme, er der vigtige aspekter af samfundet, der ikke bliver sat fokus på, og vigtige udviklingsmuligheder, vi passerer forbi.
Danmark må vågne op fra illusionen om, at vi har ligestilling. Kvinder og mænd er forskellige og lever forskellige liv, og så længe ingen interesser sig for, hvordan disse forskelle gør sig gældende, fortsætter de strukturelle og kulturelle mønstre med at genskabe ulighed.
Vores ønske er derfor, at markeringen af 100 året for kvinders kommunale valgret også skal være startskuddet til at skubbe den demokratiske proces videre, så vi i 2020 har mange flere aktive politiske kvinder - også på de ledende poster. I udlandet laver man kvoter, hvilket vi vil byde velkomment herhjemme. Men inden vi når til det, kan vi starte med at skabe gennemsigtighed i rekrutteringen til lederposter, måltal for hvordan vi gerne vil have kønsfordelingen, gennemskuelig adgang til beslutningsprocesser og meget andet. Lad dette være vores opfordring til de næste 100-års arbejde med at udvikle det danske demokrati. Stort tillykke med jubilæet!
Ritt Bjerregaard er overborgmester i København og Jane Korczak er næstformand i 3F
Kommentarer
Vi interesserer os vældigt for kønsforskellenes betydning for den påståede ulighed mllem kvinder og mænd.
Vi kan da også give årsagerne, forklaringen, på denne påståede ulighed, men det vil være “rent selvmord” for enhver.
Så længe man tror, at man via lovgivning kan tilsidesætte de biologiske forskelle, er al diskussion nyttesløs!
Hvornår ophæver man gennem lovgivning tyngdekraften?
Ligeløn og magt? Penge og magt, er det, hvad ligestilling drejer sig om?
Hvad med, at vi mænd har dobbelt så så risiko for, at begå selvmord og få diagnosen depression?
Vi lever i snit 10år mindre end kvinder, og betaler mere til pensionen?
Vi ser vores børn, lort, i forhold til kvinder?
Hvad med, at hovedeparten af narkomaner, alkoholikere og psykisk syge er mænd?
At, 95% af hjemløse er mænd?
At, 97% af fanger er mænd?
Hvad med mændene?
I kvinder har kæmpet for ligestilling, eller? LIGESTILLLING LIGE, LIGHEDS TEGN.
Ikke uligestiling til jeres fordel, det var ihvertfald ikke det i skreg, hver 8marts i fyrre år. I skreg LIGESTILLING!
Nuvel, lad os få lidt ligestilling på mandens side, start med, at give os lige så meget barsel, og lige så gode muligheder for, at tage den, uden, at blive fyret, samt diverse subsidier så vi for incitament til, at tage den, tak.
OG, lad os lige få noget hjælp, fra statens side, til, at få børn. Lige som staten hjælper enlige kvinder med, at få børn!
SÆT LIDT FOKUS PÅ DE 25% MÆND, der reelt er udelukket fra, at få børn, fordi de ikke er økonomisk attraktive. Lad os lige få 2000kr. ekstra i rådigehed til mindstelønnede mænd, så de også, kan få et barn!
Og, måske en mandlige ligestillings ordførere eller to, det er lidt træls, at se alle kvinderne holde ligestillingsdebatter, uden mænd!
Mænd og kvinder er ligeværdige men forskellige. Kvinder tænker gennemgående følelsesladet ,mænd mere rationelt analytisk. Det er også det, der gør, at kvinder stemmer så massivt irrationelt på følelsesstyrede-partier som det radikale venstre, SF, socialdemokratiet. Kvinders stemmeret har først og fremmest gjort den politiske debat mindre fornuftspræget og givet populister langt lettere spil. Således blev Hitler valgt til kansler med ca 60% af kvindernes stemmer og kun nogle 0g 20% af mændenes stemmer (se f.eks J. Fest)
Johannes Jensen
Langt hen ad vejen har du jo ret: mænd mangler også ligestilling på mange områder. Hvorfor engagerer du dig ikke i noget konstruktivt mandepolitisk arbejde i stedet for at vræle over at “kvinderne” ikke gør det for dig?? Måske vil du endda opdage, at mange af de ting vi kæmper for faktisk er de samme. For eksempel øremærket barsel til mænd.
Magt er naturligvis kun ét aspekt af ligestilling, men et vigtigt et. For det er jo især igennem den politiske magt, at kvinder kan bidrage til at forme samfundet så det også tjener deres interesser. Utroligt at der i anno 2008 er folk der har indvendinger imod ligestilling i det politiske liv.
Tak til Ritt og Jane for et godt og relevant indlæg.
I har godt nok travlt, hva’.
Kvinder er irrationelle (underforstået: Dumme) og kvinder er skyld i alverdens ulykker, herunder deling af børn ved skilsmisser osv. osv.
Ja, der findes rige kvinder og fattige kvinder, rige mænd og fattige mænd, dumme kvinder og dumme mænd - fortsæt selv listen.
Kan vi så komme videre derfra og begynde at respektere alle på trods af deres skavanker, kvinder som mænd. Der er mange uretfærdigheder i denne verden. En af dem er manglende ligestilling for kvinder.
Der skal fokuseres på den manglende ligestilling, for det er et problem.
At Øhle slår sig for stenalderbrystet, og “Gespenst” forventeligt prøver at få endnu en debat til at handle om hans islamofobi, kan ikke undre.
Men det kan undre, at også andre debattører stadig fører sig frem med de samme klicheer om “medfødte” kønsforskelle som for 100 år siden, som om intet var sket i mellemtiden.
“Vi mener, tallene tydeligt viser, at det ikke er nok at give formelle rettigheder, hvis samfundets strukturer og kulturelle mekanismer forhindrer kvinder i at bruge disse rettigheder.”
Vi kan alle mene en helt masse, men det gør det ikke mere rigtigt. Og nu vi snakker om udvidelsen og vigtigheden af demokrati, Ritt Bjerregaard, så var det måske en idé at lave en demokratisk afstemning i det område hvor ungdomshuset skal ligge. Eller gælder dit “demokratiske” sindelag kun når folket er enigt med dig? Ritt Bjerregaard er en skamplet på Københavns overborgmester post.
Der er en masse at tage fat på i denne artikel som starter fint nok med et historisk tilbageblik, men hurtigt (og forudsigeligt) bevæger sig kraftigt nedad i kadence. Jeg vil dog fokusere på et sted specielt som er yderst kritisabelt og forkert:
“I stedet for at se forøgelsen af omsorgssektoren som en ren udgift, bør man snarere se den som en investering i en økonomisk samfundsmodel, der ud over at mindske fattigdommen og gavne ligheden i familierne øger fertiliteten - og altså giver Danmark de børn, vi skal leve af i fremtiden.”
Lad os se på hvad Omsorgssektoren egentlig har givet os:
- Minimum 900.000 mennesker i den arbejdsduelige alder på permanent overførselsindkomst, eller med andre ord har den i høj grad gjort os fattigere end vi kunne have været.
- Familien som institution ligger i ruiner, aldrig har der været flere skilsmisser og enlige forældre. Lighed? Nej ikke gang det, eftersom forældreretten placeres efter køn.
- Øget fertilitet? Jeg ved godt de to forfattere ikke er matematisk begavede, men alligevel, prøv lige at tjekke den slags udtalelser på dst.dk en anden gang.
- Giver de børn danmark skal leve af i fremtiden? Jeg er ked af at måtte meddele de damer om at det gik helt fint med producere børn før omsorgssektoren kom til. Reproducering behøver ikke en omsorgssektor for at finde sted og TAK. FOR. DET!
Hele artiklen er endnu en fiskning efter ØD og har som mål ikke en fløjtende fis at gøre med ligestilling, som i lighed for loven, men alt at gøre med klassisk marxistisk tænkning. Endda selvmodsigende marxistisk tænkning da et sådant kvotesystem som damerne omtaler jo i sin natur vil være sexistisk. Hvis der allerede er fx over 60% kvinder i en bestyrelse, så er det jo lige meget om den bedste kandidat til den frie post er kvinde, eller sågar de fem bedste kandidater: det skal død og pine være en mandlig kandidat!
Og hvad med de økonomiske konsekvenser af at skulle udskifte store dele af en erfaren bestyrelse med uprøvede kræfter under en recession! Eller den mulighed politikerne pludselig vil have for at påvirke sammensætningen af et privat selskabs bestyrelse? Mind mig lige om hvad der sker, når man rækker Fanden en lillefinger? Hvor langt er der fra en kønskvoteret bestyrelse til en kvoteret efter politisk overbevisning?
Ned med dette totalitære, forfejlede, idiotiske og økonomisk katastrofale forslag om kønskvotering! Tak.
Den økonomisk bevidste Kjaergaard mener måske, at Danmark var mere produktiv dengang halvdelen af den arbejdsduelige befolkning gik rundt derhjemme og passede børn? Interessant.
Omsorgssektoren har gjort kvinder økonomisk uafhængige og givet dem større valgmuligheder i tilværelsen. Har det nogen værdi i din verden? Eller består den kun af mænd?
En af grundene til at jeg ikke stemmer socialdemokratisk mere er at Ritt Bjerregaard stadigvæk er en del af partiet. En anden grund er at jeg ikke ser det som noget godt og frugtbart at få et mere feminiseret samfund end vi har nu. Der skal være plads til drengene og mændene og deres værdier og det de har skabt historisk og kulturelt set. Det mener jeg ikke at socialdemokraterne skaber for dem og jeg mener at socialdemokraterne ikke ser at det maskuline element i vores kultur er vigtig at fremhæve og bevare. Desuden så mener jeg at socialdemokraterne har en for vattet holdning til religion. Partiet er medårsag til at religion nu fylder alt for meget i vores samfund. Det er endda sådan nu at religiøse kvinder ikke må bade sammen med os andre. Mennesker deles op efter religion og køn nu. Takket være mere hensyn til religion. Man kan godt få den tanke at det er fordi der er for mange kvinder i politik der sværmer romantisk for religion og for et mere feminint følelsessamfund. Jeg mangler noget fornuft og rationalitet i vores samfund i stedet for. Derfor skal vi heller ikke have kønskvotering til bestyrelser som socialdemokratiet går ind for. Vi skal til gengæld have mere fokus på faglighed og saglighed.
Kjaergaard
Det næste efter kønskvotering kan blive politisk og også etnisk eller religiøs kvotering. Kønskvotering kan være første skridt til tvunget multikultur også i bestyrelser. Endnu en grund til ikke at stemme på det tvangsglade parti socialdemokratiet.
Johannes Jensen
Du har ret. Der mangler også en 8. marts for mænd. Det er ikke ligestilling at der kun er en kampdag for kvinder og det er ikke ligestilling at det er en kvinde der er ligestillingsminister. Der skal være en af hvert køn.
Kære Angelica, det skriver jeg altså ingen steder. I øvrigt har halvdelen af Danmarks befolkning da aldrig været hjemmegående børnepassere?
Dit postulat omkring omsorgssektoren er også besynderligt, du udråber den som hovedårsag til kvindernes økonomiske og valgmæssige frigørelse, men det er da ikke rigtigt hva’? Mon ikke det var kvinderne selv, der var den primære årsag? Først senere er omsorgssektoren begyndt at reflektere det ændrede arbejdsmarked. Noget der ligesåvel kunne have været reflekteret på et privat omsorgsmarked, så det eneste jeg personligt tilskriver omsorgssektoren er at den er en ideologisk, økonomisk og menneskelig tragedie med hundredetusindevis af ulykkelige skæbner på samvittigheden.
Slutteligt vil jeg sige at jeg naturligvis sætter ALLE menneskers økonomiske og valgmæssige frihed højt. Jeg ved ikke rigtigt hvad du prøver at skyde mig i skoene med den sidste sætning, men den har en aldeles useriøs klang.
@ Dorte
Det er også hvad jeg frygter. ØD af værste skuffe.
Det er utroligt, at det åbenbart er umuligt med en bare tilnærmelsesvis saglg debat om dette emne.
Og Dorte, med de synspunkter, du så ofte har luftet her, er der vist ikke mange socialdemokrater, der vil savne din stemme.
Hahaha denne “debat”tråd er noget af det mest konservative og sexistiske i ordenes allerforfærdeligste forstand, jeg længe har læst.
vh en feminist med fuldskæg
Feministen med fuldskæg + Per V. @
Ja, det er mærkeligt at den slag diskussioner altid sander til i horrible påstande om kvinder i stedet for en saglig diskussion om hvordan vi får ændret på tingenes tilstand.
Jeg kan godt forstå at Dorte savner de saglige mænd. Der er ikke mange af dem i disse spalter. Jeg er jo kun en romantisk og upålideligt følelsesladet kvinde, der ikke har forstand på politik og så er jeg oven i købet blondine.
@Gespenst
“….Sverige, hvor man for indeværende importerer ca. 100.000 kønsfascistiske muslimer om året….”
Jeg tager dig ikke alvorligt som debattør, men du skal holde dig fra at sprede løgnagtige tal som kan tjekkes!
Sverige gav i 2007 opholdstilladelse til 47.929 personer fra ikke-EU lande. Heraf var 18.417, knap 29.000 familiesammenførte, og 540 adoptivbørn.
Tallene dækker alle lande uden for EU, Sydamerika, USA og fjernasien står for en hel del. Indvandingen fra muslimske lande er ved en hastig gennegang af landeoversigten på ca 35.000 personer.
Her af var flygtninge fra Irak alene 15.000.
Hvor mange af de 35.000 der er “kønsfacistiske” melder statistiken ikke noget om.
Indvandringen af EU-statsborgere var på 19.387, med danskere som den største gruppe.
(Kilde: http://www.migrationsverket.se/pdffiler/statistik/statistik_9_2007.pdf )
Du kan ikke redde dit tal ved at gå tilbage til tidligere år. I 2006 var der en flygtningetop p.g.a. en omdiskuteret amnesti for skjulte flygtningefamilier, men totalen blev omtrent den samme p.g.a. lavere tal i andre grupper.
Tidligere år var tallene lavere. I 2008 bliver de formentligt igen lavere p.g.a. regelstramninger.
Alt dette nævnes ikke for at tage stilling til svensk flygtningepolitik. Man kan synes, at tallene trods alt er høje i sammenligning med de danske. Man kan også synes, at den danske modtagelse af flygtninge fra Irak skærer i øjnene i forhold til den svenske. I begge tilfælde, bør man iøvrigt lige huske forskellen på landenes befolkningstal (9.1 mod 5.4 millioner)
Men uanset hvad man mener, så er det hermed dokumenteret, at du - Gespenst - spreder løgn og manipulation.
Vil du være så venlig at dementere?
korr. til ovenst. 3. afsnit:
“Heraf var 18.417 flygtninge, knap 29.000 familiesammenførte….”
Endnu en korr.: Danskere var faktisk i 2007 kun den næststørste gruppe fra EU med 5.097 personer. Flest kom der fra Polen, nemlig ca. 7.525
- en detalje, men nu insisterede jeg jo på korrekte tal.
Hej Martin. Tak for statistikken. Det er altid rart at vide hvad vi taler om.
Gespenstet tør ikke stå ved sit eget navn. Lad det hvile.
Jeg synes det er ok med kønskvotering, der er jo kvalificerede kandidater nok, af begge køn. Jeg kan faktisk ikke se problemet. Nu har der jo været kønskvotering for mænd så længe nogen kan huske, ligesom det helt uden videnskabeligt belæg er indført på visse studier.
Jeg er også tæt på kvalmegrænsen over de helt urimelige krav om de superkvalifikationer, der skal til for at opnå selv ret beskedne stillinger - for kvinder forstås. Mænd er åbenbart naturligt kvalificerede i kraft af deres “naturlige” saglige og anaytiske evner. Ikke et ondt ord om det, det er fine egenskaber, men der er jo også masser af saglige og analytisk begavede kvinder. Og hvorfor må disse kvinder ikke også tage deres “naturlige” følelser med på jobbet.
Det er da netop ikke ligestilling, når der forlanges at kvinderne skal være som mænd for at få adgang til de hellige haller. Måske er det derfor at mange kvinder holder sig væk: Fordi de kvindelige værdier ikke agtes.
Først når begge køns værdier (generelt set) værdisættes som lige værdige, har vi lige stiling.
PS. Når Asger Åmund kan prale af at han ikke har været kvalificeret til et eneste af de jobs han har fået, hvorfor så alt det ståhej om kvinders kvalifikationer?
Undersøgelser fra USA har vist at store selskaber, der har kvinder på indflydelsesrige poster statistisk set har bedre resultater. Så luk porten op, drenge. tjen flere penge og få det i øvrigt sjovere på jobbet!
100 år senere - og hvordan går det så med kvinders indflydelse?
Ligestillingens sag i Danmark har desværre opnået samme tilstand som i store dele ad den muslimske verden. Det vigtigste for menneskeheden er retten til sit eget kød og blod.
I Danmark eksisterer der omfattende ulighed på denne basale rettighed – retten til ens børn.
I Danmark har kvinder den totale magt og undertrykker dermed en stor befolkningsgruppe. Dette faktum erindrer mig konstant om - hvor megen råddenskab, der uanset parti, forefindes i dansk politik.
Min politikerlede vil bestå til den dag der er politikere, der i udgangspunktet, sikrer ægte ligestilling på dette område, sådan at også fædre opnår en lige ret til at dele og have sine børn.
Mænds ret til egne børn forsvandt da danske politikere ændrede lov i 1922 - sådan at gifte kvinder kunne få andel i forældremyndigheden (Det manglede da også bare). Ændring af lov i 1957 betød at Kvinder fik ret til at være værge for egne børn, på lige fod med mænd (Selvfølgelig skal det da være sådan). I 1967 ændrede man ordning ved betaling af børnetilskud sådan at nu fremover skulle beløb anvises til moderen og ikke længere til faderen ( hvad skete der lige her!). Alle disse tiltag antages at have til hensigt at skabe ligestilling i forældrerollen, men resultatet er blevet den modsatte situation. Kalder vi så den førte politik for ægte - ligestilling?
Resultatet blev ikke ligestilling mellem far og mor, konsekvens anført af kvinders pres er at nu tilflyder alle rettigheder kvindens vej og de har derved opnåede næsten fuldstændig magt og bestemmelsesret over fælles børn. En magt statsforvaltningen hver dag, gennem ideologiske ansatte medarbejdere kontinuerligt praktiserer når de skal fordele børns samvær. Selv om der er kommet en ny forældreansvarslov her i 2007 får mor får til stadighed 11 -14 dage med barnet, far opnår ofte kun op til en to - tre dage med sine børn inden for en 14 dags periode. Hertil kommer uretfærdig fordeling ved helligdage, ferie mv. Det kan lade sig gøre fordi Statsforvaltningen som Familiestyrelsen ikke ønsker at tildele deleordninger til de fleste og derfor opfinder man alle mulige forklaringer på at sådan skal det være, i netop deres tilfælde. Deres svarskrivelser er endvidere helt blottet for substans til at opnå ligestilling i sin retorik.
Konsekvens af denne behandling af mænd i ligestillingens samfund er mange. Følgende er et beskedent udpluk:
- Børn mister en faderrolle
- Børn uden faderrolle bliver ofte problematiske teenagere, med efterfølgende risiko for at falde gennem samfundet.
- Disse børn udviser ofte fortvivlelse og har tendens til voldelig adfærd som kriminel løbebane.
- Bliver mindre veluddannet.
- Børn mister kontakt med sine farmødre/farfædre idet det per automatik kun er mormor/morfar der gennem morens hyppige andel at tiden med barnet kan bevare en omfattende kontakt.
- Mænd begynder at vende det etablerede samfund ryggen, blive revolutionære, skifter tro, bliver medlem af Hizb ut-Tahrir eller andre sekteriske bevægelser.
Jeg vil som mand aldrig kunne acceptere at mænd skal undertrykkes blot fordi de er blevet far og derved har medvirket til at give samfundet sit bedste råstof – den næste generation. Jeg ønsker heller ikke at kvinder skal undertrykkes. Jeg finder det dog grotesk at hvis jeg skal ændre mit køns undertrykkelse så er det nødvendigt at mænd skal have magten tilbage før vi i endnu et forsøg kan sikre ligestilling mellem køn!
Et er sikkert mange tusinde børn, deres fædre, bedsteforældre halvsøskende mv. undertrykkes hver eneste dag på grund af at der i udgangspunktet er manglende ligestilling på familieområdet.
Dette er samfundets modbydelige realitet som hver dag foregår med de siddende som forhenværende politikers billigelse. Derfor er alle danske politikere - bundrådne.
Lise Pedersen: “Først når begge køns værdier (generelt set) værdisættes som lige værdige, har vi lige stiling.”
Jeg vil endda gå endnu videre og sige: Først når vi er kender, at værdier er individspecifikke og ikke kønsspecifikke, har vi ligestilling.
Kjaergaard
Nej, du har ikke skrevet det direkte, men blot impliceret det ved at argumentere for, at omsorgssektoren ikke er en investering i en økonomisk samfundsmodel. Det er det, du giver udtryk for i dit første indlæg.
“Reproducering behøver ikke en omsorgssektor for at finde sted og TAK”
Nej, det gør reproduktion ikke. Hvis man da finder kvindernes erhvervsfrekvens fuldstændig irrelevant. Omsorgssektoren har haft en afgørende indflydelse på arbejdsmarkedet. Den var en forudsætning for at kvinder der gerne ville have både børn og karriere, i stor stil gik fra deltidsarbejde til fuldtidsarbejde fra slutningen af 70erne og frem. Det giver da mening både ligestillingsmæssigt og økonomisk.
I anden omgang lader du forstå du, at omsorgsektoren i virkeligheden ikke skal afskaffes, men blot privatiseres. Problemet med den liberalistiske “løsning” er bl.a., at pasningstilbuddene bliver ekstremt meget dyrere for den enkelte familie, og endnu engang er det så kvinderne der betaler med deres økonomiske uafhængighed. Den universelle velfærdmodel har gjort det muligt for skandinaviske kvinder at have den højeste erhvevsfrekvens i EU. I lande med sådanne private velfærdsregimer, som du hylder, er kvindernes erhvevsfrekvens overalt lavere.
Det er i øvrigt dybt useriøst, at den universelle velfærdsmodel skulle gøre os alle fattigere, når vi har et af EU’s højeste BNP per indbyggere.
@Martin S
Statistik
Sveriges utvandring förra året var exakt lika stor som under ett av de värsta emigrationsåren till USA, år 1881 då inte mindre än 45 992 svenskar utvandrade.
Utvandringen från Sverige år 2007 uppgick till 45 418 personer, en siffra som ligger exakt på 1881 års nivå - men år 1881 förekom ingen invandring - år 2007 invandrade 99 485 personer - detta är statistik.
Jag har försökt att undersöka utbildningsnivå, yrken, inkomster, social gruppering med mera för dem som emigrerar, kort sagt, vilka är det, men sådan statistik finns inte.
Att reda på varför folk sticker, motiven för emigrationen och vilka det är, kunde inte det vara intressant?
Utan överdrift kan man våga påståendet att landet håller på att byta befolkning; låt oss anta att trenden håller i sig i 20 år - och demografi är långsiktiga rörelser.
Pa 20 år skulle vi då addera två miljoner nya invandrare till befolkningen samtidigt som vi skulle tappa en miljon som utvandrat - Sveriges etniska sammansättning skulle skifta väsentligt; detta är statistik - och jag hoppas att det inte är rasism att resonera utifrån statistiska antaganden…
Som det nævnes i teksten, er det ikke længere muligt at få egentlige opgørelser på den muslimske indvandring til Sverige, da de statistiske årsbøger, meget belejligt iøvrigt, ikke længere inddeler efter racer og religioner!
- Undskyld i andre, den svenske statistik er ganske off-topic, men gespenstet skal ikke dø i synden.
@Gespenst, du har tidligere fået statistiken sagligt refereret samt link til hele statistikken.
Du nægter tilsyneladende at forholde dig til dokumenterede fakta.
Ynkeligt.
Har du nogen skam i livet, så demeterer og beklager du dit falske tal.
Ellers skulle du bare tage konsekvensen og lukke butikken som debattør.
“Mænd og kvinder er ligeværdige men forskellige. Kvinder tænker gennemgående følelsesladet ,mænd mere rationelt analytisk. Det er også det, der gør, at kvinder stemmer så massivt irrationelt på følelsesstyrede-partier som det radikale venstre, SF, socialdemokratiet.”
Bortset fra at der nok ligger en del følelser til grundlag for det vi betegner som rationalitet, og at der nok mere er tale om forskelige rationaler, så er det jo en af de gamle klicheer fra kønsdebatten. I virkeligheden er det måske lige omvendt. Hvis man f.eks. ser på debatten om hvorfor drenge klarer sig dårligere end piger i skolen, så henvises der jo tit til drenges kreative vildskab, mens piger er fornuftige, i den sammenhæng gøres fornuft så godt nok til noget negativt, men under alle omstændigheder formår kvinder åbenbart også at udvikle en fornuftig rationel tilgang til tingene. Det forhold at mænd er overrepræsenteret i voldsstatistikker og i hele taget oftere havner i bunden af samfundshierarkiet tyder jo også på, at mænd tit har svært ved at styre deres følelser, mens kvinder måske er bedre til at holde tungen lige i munden. Man har også tit indtrykket af, at mange mænd har brug for en “lillemor“, der sørger for at der er nogenlunde styr på tingene.
I den forstand er det måske sådan en slags ubevidst anerkendelse af kvinders rationalitet, at et samfund som vores velfærdssamfund, som er meget reguleret og præget af fornuft og rationalitet, mange gange betegnes som et “feminiseret” samfund.
Søren R
De der havner i bunden af/uden for samfundet udgør jo om alle omstændigheder en undtagelse.
Mht. hvorfor drenge klarer sig dårligere end piger i skolen, så tror jeg mere der er tale om at piger er lettere at passivisere, mere blindt autoritetstro. Rigtig meget af det der forgår i folkeskolen og gymnasiet er uden substans. Det er hullerne i osten og tomme kalorier og har ingen værdi i sig selv, er ikke anvendeligt i det rigtige liv uden for skolen (hvor drengene jo stadig tjener mest). Bortset fra at vi har brug for karakterne hvis vi skal komme videre i den akedemiske verden.
Drengenes oprør er et sundhedstegn, et tegn på styrke. Drengenes oprør er blot uden tilstrækkelig retning og fokus pga. deres ungdom og manglende viden. Det er rigtigt at vi lever i en gennem feminiseret kultur, hvor staten forsøger at passivisere os og tage ansvaret for vores liv fra os, lidt lige som en overdimensioneret mor, der ikke vil give slip på sine børn og lade dem blive selvstændige voksne.
Kvinder og svage mænd finder uden tvivl en sådan uselvstændig slave lignende tilværelse meget tryg, medens rigtige mænd natrurligt gør oprør bla. ved at stemme maskulint højreorienteret (i det omfang der stadig findes højreorienterede partier)
100 års feminin indflydelse har skabt en “nation” hvor rigtig mange mænd er blevet vege tøsedrenge, der går ind for et impotent “rets”system, høj skat, muslimsk indvandring osv.
Kvindelig intelligens dvs. følelsesstyret intelligens er også værdifuld. Den hører blot naturligt hjemme i intimssfæren.
Vores gennem feminiserede samfund er ikke videre fornuftspræget, men dysfunktionelt. Til trods for en gigantisk offentlig sektor formår vi ikke at tage os godt af vores gamle og syge, eller opdrage ungdommen til at blive selvstændige og retskafne
I det hele taget er det tvivlsomt om vores feminine samfund er levedygtigt. Det synes helt basalt ikke at være i stand til at reproducere sig, men at være på vej ud på historiens mødding og blive overtaget indefra af mere aggressive, maskuline kulturer.
Søren R: Selvfølgelig har “Gespenst” ingen skam i livet - for så ville han ikke behøve at dække sig bag sit ynkelige pseudonym.
Kom frit frem og “fægt med åben pande” og ikke som “formummede skælme” - så risikerer I endda at blive taget alvorligt!
@Per Vadmand:
“Jeg vil endda gå endnu videre og sige: Først når vi erkender, at værdier er individspecifikke og ikke kønsspecifikke, har vi ligestilling.”
Kunne ikke være mere enig!
Jeg vil ikke stejlt benægte muligheden for, at der er fundamentale forskelle på mænds og kvinders mentalitet/psyke fra naturens side (skønt jeg tillader mig at stille spørgsmålstegn ved den af mange antagede selvfølgelighed), men det vil under alle omstændigheder være umuligt at definere præcist, hvad henholdsvis kvindens og mandens essentielle egenskaber skulle være/er. Jeg vil derfor til stadighed insistere på at tale om mennesker - og ikke om kvinder versus mænd. Det eneste, der for mig at se, er interessant, er menneskets egenskaber og kvalifikationer, og så er det i øvrigt ligegyldigt, om vedkommende er kvinde, mand, tyrker, kørestolsbruger eller for den sags skyld socialdemokrat…
NEJ TAK til kvoter!
100 år senere - og hvordan går det så med kvinders indflydelse?
Jeg stillede en dag ind på Danmarks Radios kvindefisede sendeflade og hørte en skandalekræmmer (muligvis en kustode) underholde sig med en FN, EU og statsprotektoreret, der kunne oplyse lytterne om, at patriarkerne var degenererede. Det var de ikke for 100 år siden.
“Søren R
De der havner i bunden af/uden for samfundet udgør jo om alle omstændigheder en undtagelse.
Mht. hvorfor drenge klarer sig dårligere end piger i skolen, så tror jeg mere der er tale om at piger er lettere at passivisere, mere blindt autoritetstro. Rigtig meget af det der forgår i folkeskolen og gymnasiet er uden substans. Det er hullerne i osten og tomme kalorier og har ingen værdi i sig selv, er ikke anvendeligt i det rigtige liv uden for skolen (hvor drengene jo stadig tjener mest). Bortset fra at vi har brug for karakterne hvis vi skal komme videre i den akedemiske verden.
Drengenes oprør er et sundhedstegn, et tegn på styrke. Drengenes oprør er blot uden tilstrækkelig retning og fokus pga. deres ungdom og manglende viden. Det er rigtigt at vi lever i en gennem feminiseret kultur, hvor staten forsøger at passivisere os og tage ansvaret for vores liv fra os, lidt lige som en overdimensioneret mor, der ikke vil give slip på sine børn og lade dem blive selvstændige voksne. ”
Drenges “oprør” i skolen foregår jo ikke udfra nogle rationelle overvejelser om kalorierne i undervisningen i skolen, de reagerer bare følelsesmæssigt spontant på en situtation de ikke befinder sig godt i og det behøver der ikke være noget galt i, men det er nok ikke et særligt godt bevis for at drenge skulle være mere rationelle, snarere tværtimod. At piger generelt klarer sig bedre behøver jo heller ikke at være et udtryk for blind autoritetstro, det kan lige så godt være at de er bedre til at forstå og navigere indenfor det system de befinder sig i.
”Det er rigtigt at vi lever i en gennem feminiseret kultur, hvor staten forsøger at passivisere os og tage ansvaret for vores liv fra os, lidt lige som en overdimensioneret mor, der ikke vil give slip på sine børn og lade dem blive selvstændige voksne.
Kvinder og svage mænd finder uden tvivl en sådan uselvstændig slave lignende tilværelse meget tryg, medens rigtige mænd natrurligt gør oprør bla. ved at stemme maskulint højreorienteret (i det omfang der stadig findes højreorienterede partier)
. ”
Den stat vi lever under eller velfærdstaten kan jo netop begrundes udfra en lang række udmærkede rationelle overvejelser, så når folk bakker op om den, har det nok ikke noget at gøre med om de er maskulint højreorienterede eller svage feminine venstreorienterede, men mere at de er er enige i rationalet bag velfærdsstaten. Omvendt har man tit indtrykket af, at folk der ikke befinder sig godt i den type samfund er følelsesmæssigt bundet til nogle gamle kulturelle normer. At sige at velfærdsstaten specielt tager ansvaret fra folk, er jo heller ikke rigtigt. Velfærdssamfundet er jo i høj grad et samfund hvor folk forventes at tage et ansvar for de større sammenhænge de indgår i, i stedet for udelukkende at tage ansvaret for sig selv og det er måske også det, nogen har svært ved at acceptere.
”100 års feminin indflydelse har skabt en “nation” hvor rigtig mange mænd er blevet vege tøsedrenge, der går ind for et impotent “rets”system, høj skat, muslimsk indvandring osv”
Måske skulle du udvikle dine kvindelige sider og begynde at tænke mere rationelt. Mener du seriøst at fordi kvinder for 100 år siden fik stemmeret til kommunevalgene og senere til folketingsvalgene, har de kunnet dominere samfundsudviklingen så totalt at den gik i en speciel retning. Det ville for det første forudsætte at alle kvinder indbyrdes var enige om alting, desuden ville det jo heller ikke passe ind i din beskrivelse af det feminine som værende præget af veghed. At vi i dag har det du kalder for en impotent retspolitik er jo netop et udtryk for en mere rationel tilgang, hvor man ville væk fra at retspolitikken skulle være styret af den umiddelbare hævnfølelse, så det har jeg lidt svært ved at se skulle være et udtryk noget specielt følelsesladet. Høje skatter og muslimsk indvandring har jeg også lidt svært ved at forbinde med noget specielt feminint.
Mht. hvorfor drenge klarer sig dårligere end piger i skolen, så tror jeg mere der er tale om at piger er lettere at passivisere, mere blindt autoritetstro.
Eller også skyldes det, at pædogogiken i mange år har været pigetækkende.
“Jeg husker en udsendelse for nogle år siden på TV, hvor de havde anbragt spædbørn på den ene side af en lille forhindring og spædbarnets Mor og legetøj på den anden. De små piger græd og kiggede på Mor, medens de små drenge blev vrede og forsøgte at komme over forhindringen.
De psykologiske forskelle mellem kønnene er jo ikke endimensionelle - kun en forskel mellem tilbøjelighed til at tænke følelsesladet versus mere rationelt analytisk - kvinder er som regl mere blide, empatiske, forsigtige, tryghedssøgende, konfliktsky og går højere op i at snakke om følelser end at diskutere rationelt med henblik på analytisk problemløsning på samme måde som mænd.
Eksemplet med spædbørns kønsbestemte reaktionsmønster er også med til at forklare, hvorfor det i højere grad er drengene, der gør oprør i folkeskolen.”
Jeg ved ikke hvor meget man kan sige udfra et klip i fjernsynet, men det klip viser vel mere noget om forskellige følelsesmæssige reaktionsmønstre. Drengene reagerede åbenbart mere aggressivt og målrettet mens pigerne reagerede ved at græde og appellere til deres mor. Men det viser jo ikke noget om hvor rationelle piger og drenge er. For ikke at forfalde til kønstereotypier kan man jo også sige, at i det omfang piger/kvinder/folk er mere blide, empatiske, forsigtige o.s.v., er det ikke noget, der stiller sig i vejen for mere rationelle overvejelser, nærmest tværtinod, det kan jo ligeså godt betyde, at man er disponeret for at reflektere mere og tænke dybere. Hvis du tager videnskab som skal forestille at være noget af det mest rationelle vi har, er det jo en dyd ikke at drage for håndfaste konklusioner og reflektere over tingene så det er jo nærmest baseret på noget, man kunne kalde for feminine egenskaber.
Igen de drenge der gør oprør i skolen er jo ikke rationelle. Hvis de var det ville de jo på baggrund af en analyse, indgå i en dialog med læreren om hvordan undervisningen ellers kunne tilrettelægges og det er selvfølgelig også for meget at forlange af små drenge. så istedet reagerer de følelsesmæssigt ved at være urolige.
“Mht vores impotente”rets”system som du tror er rationelt, opnår maskuline hirakiske kulturer som Japan, Taiwan og Singapore bedre resultater ved bla. at være mere barske. ”
USA som også straffer mere barskt har så vidt jeg ved mere kriminalitet end DK, så måske er det nogle andre faktorer der spiller ind hvis de har mindre kriminalitet i de lande du nævner, men okay jeg er ikke kriminolog.
“Kvinder udgør halvdelen af vælgerkorpset (eller mere) og deres stemmeret har som jeg skrev i første indlæg gjort det lettere for følelses styrede/populistiske partier at vinde styrke. Eksempler på dette er bla. det radikale venstre, SF og (uden sammenligning i øvrigt) nazisterne i 1930.ernes Tyskland. ”
Hvis venstrefløjspartier er så lidet rationelt funderede, hvorfor brokker højrefløjen sig så altid over de venstreintellektuelle? Højrefløjen har jo netop tit været karakteriseret ved at være antiintellektuel. Hvis du tager den nuværende regering så baserer den sig jo meget på en paranoid nationalisme som ikke har noget særligt rationelt grundlag. Og hvad med den måde man har håndteret terrortruslen på, ved at medvirke til at angribe Irak, på trods af at der ikke var særligt håndfaste tegn på, at Irak i modsætning til andre lande, var involveret i terror. I den sammenhæng kunne man ikke engang finde ud af at ramme det rigtige land. Det virker ikke særlig rationelt, men okay det har da sikkert givet en dejlig maskulin følelse af, at man havde gjort noget og at man kunne lave et ligeså flot knaldbang som terroristerne
“Kvinder udgør halvdelen af vælgerkorpset (eller mere) og deres stemmeret har som jeg skrev i første indlæg gjort det lettere for følelses styrede/populistiske partier at vinde styrke. Eksempler på dette er bla. det radikale venstre, SF og (uden sammenligning i øvrigt) nazisterne i 1930.ernes Tyskland. ”
Sikke noget sludder. Følelsesstyrede/ populistiske partier??? Hvad er det du vil have?
Plidder pladder, artiklen og de fleste indlæg er skrevet i april.
Siden hen har VenstreMANDEN Søren Pind sat tingene på plads.
Se artiklen i Information, “‘Der er en manderevolution på vej’”, fra 30. juni 2008, hvis du tør:
Søren Pind henter Biblen i den gamle oversættelse og citerer: Til kvinden sagde han: Jeg vil meget mangfoldiggøre dit svangerskabs møje. Med smerte skal du føde børn, men til din mand skal din attrå være, og han skal herske over dig.
“Den præmis tror jeg stadig eksisterer, hvis bare manden turde være mand.”
Klar liberalistisk tale !