Køer uden for telefonselskaber i Havana er ikke noget nyt fænomen, men i denne uge har de faktisk haft en ny betydning, når cubanerne har stillet sig i kø efter for første gang frit at kunne erhverve en mobiltelefon - og ikke bare efter at få afklaret deres telefonregning.
Raul Castro har overrasket de fleste med antallet af reformer, siden han formelt overtog magten fra broder Fidel for godt halvanden måned siden. Mens det er svært decideret at pege på grundlæggende forandringer, har Cubas nye leder foretaget mange symbolske liberaliseringer over de seneste uger, og flere ventes i den kommende tid, hvor blandt andet kommunistpartiets officielle organ, Granma, har bebudet flere tilpasninger af cubansk lovgivning.
Retten til at køb en række elektroniske varer som dvd’er, mikrobølgeovne og først og fremmest mobiltelefoner, samt at indfødte cubanere nu kan leje værelser på hoteller og feriesteder er blandt de mere symbolske og folkeligt populære forandringer.
Tidligere annoncerede liberaliseringer inden for landbruget, fjernelse af lønloft og en regulering af ejerskabet til offentlige lejligheder er mere grundlæggende liberaliseringer, som kan få en reel effekt for almindelige cubanere på længere sigt.
Landbrugsreformer, der blev annonceret for godt en uge siden, betyder, at private landmænd får større grad af autonomi over, hvad de dyrker, hvordan de gør det, og at de kan leje uudnyttet jord af staten.
Desuden betyder en fjernelse af et statsligt fastsat lønloft, at arbejdsgivere i højere grad kan differentiere mellem forskellige medarbejdere og på mere traditional kapitalistisk vis belønne værdifulde og produktive arbejdere.
Utidssvarende system
“For de fleste almindelige cubanere vil det reelt ikke betyde så meget, at de har adgang til hoteller og kan købe mobiltelefoner og dvd’er, fordi de alligevel ikke har råd til det.
De vigtige reformer er dem, der giver cubanerne mere købekraft og indtjeningsmuligheder: liberalisereringen af landbruget og fjernelsen af lønloftet,” siger Cuba-eksperten Phillip Peters fra den liberale tænketank Lexington Institute.
“De reformer, der er kommet nu, er små, men fornuftige. Men hvor effektive, de vil være, afhænger af om virksomhederne kan og vil benytte sig af muligheden for at give nogle medarbejdere en højere løn,” siger han.
Det er ikke fordi, forandringerne kommer decideret uventet, men måske blot hurtigere end ventet. Raul Castro har tidligere erkendt, at det cubanske system på en række punkter er utidssvarende, bureaukratiet for tungt, lønningerne utilstrækkelige og de reelle leveforskelle i befolkningen hastigt voksende.
Samtidig har de statstyrede medier i det seneste år anlagt en langt mere kritisk vinkel end tidligere, hvor korruption i statsdrevne virksomheder f.eks. er blevet taget op i en artikelserie i avisen Juventud Rebelde.
Således har også forskellige intellektuelle uanfægtet talt for en forsigtig genoptagelse af 90’ernes reformproces, reducering af bureaukratiet, mere autonomi til virksomheder, der skal have et direkte forhold til profit.
Dobbelt valutasystem
Det er dog stadig kun reformer med et begrænset omfang, som lever op til parolerne om en justering og ikke den afgørende omlægning af det cubanske samfund. En omlægning som internationale medier spejder efter, og amerikanske myndigheder håber på.
Samtidig med at Fidel Castro har bakket op om forandringerne, har han fra sin pensionisttilværelse advaret mod ikke at “falde for kapitalismens fristelser”.
“Jeg synes, det er positivt, at der sker den slags åbninger. Men det er vigtigt at fastholde, at det der foreløbig er præsenteret ikke er de grundlæggende strukturelle forandringer, der er brug for . Det er ikke tilstrækkeligt,” siger økonomen Oscar Espinosa Chepe, der igennem mange år arbejdede som økonom i forskellige dele af det cubanske statsappararat, men har været persona non grata siden sin kritik af netop landbrugets centralisering og manglende effektivitet.
Han peger på afskaffelse af Cubas dobbelte valutasystem, der groft sagt har skabt en valuta til de mindrebemidlede og en anden til mere velhavende og turisterne, som et nødvendigt næste træk.
Realistisk forventer de fleste, at de næste åbninger fra de cubanske styre vil være en lempelse af udrejsetilladelserne for cubanske statsborgere og flere liberaliseringer af boligmarkedet, hvor alle boliger i dag er ejet af staten, men hvor der er et stort underskud af boliger.
Samtidig kunne man ønske sig friere forhold for de små og mellemstore private virksomheder, som trods alt findes i Cuba, hvor staten menes at kontrollere 90 procent af økonomien.
Spørgsmålet er, hvor vidtgående forandringerne i sidste ende vil være.
“Det er svært at sige, om Raul Castro virkelig er ude på at skabe afgørende strukturelle forandringer eller blot lette lidt på trykket. Forandringerne bliver ikke ledsaget af forklaringer, eller definitioner af hvad endemålet er. Man må bare følge med,” konstaterer Phillip Peters.
toha@information
Kommentarer