Studerende modtager 5.007 kroner om måneden i SU fra staten, men for at få mad på bordet, tøj på kroppen og tag over hovedet skal der for de fleste lidt mere til. Derfor må de studerende i dag tjene 74.000 kroner om året eller godt 6.000 kroner om måneden ved siden af SU'en.
Det svarer til, at de studerende kan arbejde 10-15 timer om ugen. Regeringens jobplan fra efteråret åbnede imidlertid op for, at de studerende kunne arbejde helt op til 20 timer.
Baggrunden er, at danske virksomheder sidste år måtte opgive at få besat 58.000 stillinger, derfor skal alle fra udlændinge, pensionister og studerende have bedre muligheder for at arbejde mere.
Umiddelbart en rigtig god idé at trække flere ind på arbejdsmarkedet samtidig med, at de studerende får lidt bedre levevilkår. Problemet er bare, at regeringen i dag straffer de studerende, hvis de bliver forsinket undervejs i deres studier - som oftest på grund af for meget erhvervsarbejde. Også universiteterne får færre penge, hvis de studerende ikke består eksamener.
"Politikere og erhvervsliv har ikke lavet andet de sidste tre år end at punke de studerende til at holde næsen i bøgerne, bestå eksamener og blive færdige i en fart, så de kunne komme ud i arbejde. Nu skal de pludselig til at arbejde mere ved siden af studierne, og det kan simpelthen ikke få til at hænge sammen. Det er jo som at blæse og have mel i munden, for det vil betyde, at mange studerende risikerer at forlænge studietiden, fordi de arbejder for meget," lød formanden for SU-rådet, Per Andersens reaktion på regeringens SU-forbedringer
Studerende er voksne
Den mest omfattende undersøgelse omkring studiejobbets betydning blandt 100.000 studerende viser, at der er mange fordele ved at have et studiejob: De studerende bliver hurtigere færdige med studierne, har nemmere ved at få arbejde og får en god startløn.
Men fordelene går hen og blive til faldgruber, hvis studiejobbet vokser til mere end 15 timer om ugen. Så er effekten dårligere eksamensresultater, forlænget studietid eller at de studerende simpelthen aldrig blev færdig med deres uddannelse.
Videnskabsminister Helge Sander erkendte, at undersøgelsen fra 2005 viste, at det var en fordel ikke at arbejde mere end 15 timer ved siden af studierne. Men trak så en anden - langt mindre undersøgelse fra Aarhus Universitet frem. Den viste, at studiejob på op til 20 timer om ugen slet ikke var noget problem.
"De studerende, der tager studiejob, er bevidste om, at det kan gå ud over studierne. De er voksne mennesker, så det mener jeg sagtens, de kan administrere. Regeringen vil bare gerne give de studerende en større frihed til at fordele arbejdet," udtalte Helge Sander til Information som forklaring på den nye linje.
Mange studerende havde ifølge videnskabsministeren sågar ikke engang lyst til at holde ferie: "Flere studerende ville gerne tjene flere penge i løbet af ferien eller på andre tidspunkter, hvor belastningen fra studiet ikke er så stor. Det kan de ikke i dag."
Fuldtidsjob
Ikke engang de studerende kunne mønstre begejstring ved udsigten til at kunne tjene flere penge
"Det er hverken i de studerendes eller samfundets interesse, at de studerende skal arbejde mere ved siden af studierne, fordi det betyder, at der er mindre tid til at studere. At være studerende er, som regeringen også selv har sagt, et fuldtidsjob, derfor tenderer det også arrogance at sige, at de studerende bare kan arbejde lidt mere, end de allerede gør. Langt de fleste har jo kun studiejob, fordi SU'en ikke dækker deres udgifter og ikke fordi de har alt for meget fritid som studerende," sagde Michael Hunniche, levevilkårsordfører for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) til Information som reaktion på regeringens jobplan.
De studerende så hellere end regulering af SU'en, at den steg i takt med lønudviklingen, men den løsning er der ikke politiske flertal for. Det er der til gengæld, når det gælder fribeløbet.
Hele rækken af partier fra SF til Dansk Folkeparti er enige om, at de studerende skal kunne tjene mere ved siden af SU'en. Men det er ikke nødvendigvis for, at de kan arbejde flere timer om ugen. Den løn, som en studentermedhjælper i staten får for 15 timers arbejde, overstiger nemlig det beløb, som de studerende må tjene ved siden af SU'en.
Resultatet er, at de studerende arbejder gratis for staten, som Anders Carøe Bylling, formand for de DJØF -studerende, skrev i en kommentar i Information i sidste uge: "Problemet er, at SU'en modregnes 100 procent, når man har tjent, hvad der svarer til løn for cirka 12 timer om ugen efter overenskomsten, som staten bruger i de studierelevante job. Så rammer man fribeløbet, og arbejder de efterfølgende timer gratis."
Der er også bred politisk enighed om, at give de studerende med børn og handicappede studerende et nøk opad i SU, fordi disse grupper ikke har så gode muligheder for at tjene penge ved siden af studierne. Spørgsmålet er nu, hvor længe de studerende skal vente på, at politikerne bliver enige om finansieringen af de her forbedringer af SU'en.
Indtil videre er forhandlingerne om SU-forliget strandet på, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til, at de hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelserne får forringet deres muligheder for at tjene penge.
