Der blevet taget hul på den helt store mediebøn, da Lyd-arkivet for radiomedier (LARM) Store bededags-aften inviterede lyd- og radioentusiaster i alle afskygninger til at lytte, diskutere og lave lyd på Københavns Universitet, Amager.
Selvom aftenens værter lovede, at festivalen ikke havde til formål at kritisere Danmarks Radios nedprioritering af radiomediet, var det en sær form for oprørsånd og visionær lydentusiasme, der fyldte godt ud i lokalerne.
De upersonlige, hvide lokaler med alt for højt til loftet var fyldt til bristepunktet med larm fra både publikum og oplægsholdere, alt imens lydstumper fra radio-klip og lydkunst rumsterede i gangene. Den legendariske radiopioner Stephen Schwartz stod bag en lytte-quiz, journalist Johanne Mygind og lektor Jan Krag Jakobsen fortalte om deres radioerfaringer og spillede lydstumper fra egen produktion, og endelig var udbrydergrupperne fra Danmarks Radio, Radiofonisk Selskab og Den2Radio, kommet for at diskutere, hvorvidt public service-begrebet og god radio stadig lever.
Public service forpligter
Aktører med bud på radioens fremtidige sendeflader og-former tog plads i et sofaarrangement på et lille podium, hvor aftenens radiofoniske talkshow skulle foregå. Her stod public service-begrebet for skud.
For selvom ideerne og visionerne blomstrede denne aften i radioens tegn, var der en underliggende, knasende bekymring for den finansielle støtte til produktionen, der er en nødvendighed, hvis planerne og potentialet skal indfries. Dette argument fremførte tidligere radiomand Ole Krøll, da han tog plads i sofaen.
"I dag er public service ene og alene styret af Danmarks Radio. Det forpligter i den grad. Og hvis Danmarks Radio ikke selv kan leve op til dette ansvar, mener jeg, at Kulturministeriet er nødt til at nytænke, hvordan midlerne fra public service-puljen skal fordeles," sagde Ole Krøll, der tidligere har været en del af Radio Drama på Danmarks Radio, men som i dag kører sit eget lydbogsforlag på nettet.
Radiofonisk Selskab og Den2Radio mente ligeledes, at public service-aftalen skal fornyes, så den også kommer til at gælde andre medier. Radiofonisk Selskab og Den2Radio har allerede kontaktet Kulturministeriet og håber således, at deres ønske om en politisk ændring af public service-fonden vil blive imødekommet. Indtil videre fungerer de to radioer udelukkende ved hjælp af frivillig arbejdskraft.
"Jo flere spillere til at levere public service, jo bedre!" sagde Anders Kjærulff Kristensen.
Karsten Pharao fra Den2Radio, der vil gå i luften den 5. maj med kulturradio på nettet, mente, at Danmarks Radios forståelse af public service-begrebet har ændret sig de senere år.
"Før i tiden betød public service, at man havde hørt et eller to gode programmer på en uge. Nu betyder det, at alle programmer skal ramme bredt, så de bliver hørt af flest mulige. Det går selvfølgelig ud over kvaliteten," sagde Pharao, der også fremhævede, at forringelsen i Danmarks Radios kulturflade ikke udelukkende skyldes økonomi.
"Det er et valg, DR har truffet, at de vil nedprioritere kultur. Det skete allerede, da Christian Nissen, tidligere generaldirektør på DR, proklamerede at Danmarks Radio skulle udvikle sig fra at være en kulturinsitution til en moderne medievirksomhed. Og det er, hvad der er sket," konstaterede Pharao.
Den nuværende redaktionsleder på DR Ung, Jesper Dein, vovede at bevæge sig ind i debatten og modererede kritikken af Danmarks Radios prioriteringer. Efter at have rost de nye radiofoniske initiativer fremhævede han det potentiale, som stadig eri Danmarks Radio.
"DR halter bestemt ikke bagefter. I øjeblikket sker der virkelig meget nyt og spændende i DR, der åbner for helt nye muligheder. Og det er ikke fuldkommen rigtigt, at montagen er blevet skåret væk på DR. Den eksisterer stadig, bare i en ny form, som vi bl.a. ser det med vores feature-programmer. Bare fordi en bog er tyk, betyder det ikke, at den er bedre end en tynd bog," sagde Jesper Dein som forklaring på, hvorfor de lange kulturudsendelser er blevet nedprioriteret i DR.
Den seriøse diskussion om radioens fremtid fortsatte efter aftenens officielle debat, da publikum spredtes rundt i lokalerne, hvor man kunne opleve radiogys, fordybe sig i nostalgiske radioindslag fra en svunden tid eller høre eksperimenterende lydkunst, alt imens unge radioentusiaster fra Københavns Universitetsradio gav deres bud på fremtidens radio.
På Amager denne aften levede radioen i bedste velgående.
