FN: EU's landbrugsstøtte smadrer kloden

Socialt sammenbrud og miljøkollaps vil være konsekvensen, hvis ikke EU og OECD-landene radikalt ændrer politik på landsbrugs og fødevareområdet.

Sådan lyder profetien fra FN's landbrugseksperter i ny rapport, der kalder på handling fra den industrialiserede verden - lige nu.

"Der er ingen tid at spilde, hvis vi skal ændre kursen. At fortsætte med det nuværende system vil udsulte vores ressourcer og sætte vores børns fremtid i fare," lyder det i en pressemeddelelse fra IAASTD, FN's agentur for landbrugsvidenskab og teknologi, der peger på de industrialiserede landes modvilje mod politiske og økonomiske ændringer som den største forhindring på vejen mod en socialt og miljømæssig forsvarlig produktion.

Budskabet fra FN-eksperterne er klart: Stop landbrugsstøtten.

"Det gælder især de mange OECD-medlemslande, som er grundlæggende imod nogen former for ændringer i handelsregimer eller subsidieordninger. Uden reformer, vil de fattige lande have meget lille chance for at klare sig," siger landbrugsekspert Hans Herren fra IAASTD's ledelse.

Direktør for IAASTD, professor Bob Watson, understreger, at meldingen ikke burde komme bag på den industrialiserede verden:

"At sige, som vi gør, at et fortsat fokus på produktion alene vil underminere vores landbrugskapital og efterlade os med en i stigende grad udsultet og opdelt planet, er at gentage en gammel besked. Men det er en besked, som ikke har vakt stor genlyd i visse dele af verden. Hvis magthaverne nu er villige til at lytte, kan vi måske håbe på mere rimelige politikker, som tager fattiges interesser med i betragtning."

Business as usual

Omkring 70 procent af verdens fattige lever af smålandbrug. Den store, støttede produktion i Nordamerika og de europæiske lande med dertil hørende eksport af overskudsvarer, har haft alvorlige negative konsekvenser for smålandbrugene i tredjeverdenslandene.

Hvis de industrialiserede lande fortsætter "business as usual" vil det være umuligt at opnå de målsætninger, som FN's landbrugsagentur arbejder ud fra, nemlig at "reducere sult og fattigdom gennem udvikling af landbrugssamfund ud fra retfærdighed, miljøvenlighed, samt social og økonomisk bæredygtighed," konkluderer IAASTD i sin nye rapport:

"Der er en stigende bekymring for, at udviklingslandene har åbnet deres landbrugssektor for international konkurrence for markant og for hurtigt, før basale institutioner og infrastruktur er på plads, og dermed er landbrugssektoren blevet svækket med langsigtede negative konsekvenser for fattigdom, fødevaresikkerhed og miljøet."

De fattige taber

De stigende priser på fødevarer, som i mange lande har skabt socialt oprør og voldelige sammenstød mellem sultne demonstranter og myndigheder, er ikke kommet de små landmænd i udviklingslandene til gode.

I den globale handelskæde er det kun en "lille brøkdel" af de internationale priser, der lander i lommerne på landmænd i tredjeverdenslande.

IAASTD er ikke i tvivl: "De fattigste udviklingslande er i sidste ende taberne under de fleste liberaliseringsscenarier." Professor Judi Wakhungu fra IAASTD siger: "Vi må arbejde sammen nu, fordi ingen institution, ingen nation, ingen region kan takle dette problem alene. Det er nu, vi skal handle."