KØBENHAVN/BRUXELLES - Samuel er en af de heldige. Han er blevet slavearbejder i Syditalien, mens mange af hans rejsefæller er døde på vej gennem ørkenen, skyllet op som endnu et lig på endnu en middelhavsstrand eller simpelthen forsvundet på deres flugt fra voksende fattigdom hjemme i Afrika. Samuel er sultflygtning.
FN’s særlige rapportør for retten til mad, Jean Ziegler, er nu gået ud med et anklageskrift mod de rige landes politik. De selv samme flygtninge, som EU’s landbrugsstøtte og fiskeristøtte har været med til at skabe, bliver holdt uden for unionens grænser ved hjælp af Frontex, EU’s “delvis hemmelige militære” grænseagentur, skriver Ziegler i denne måneds udgave af den internationale avis Le Monde Diplomatique.
EU’s subsidier til eget landbrug og fiskeri skaber i sammenhæng med Frontex “et uhyggeligt billede,” mener Jean Ziegler.
“Den hykleriske holdning fra repræsentanterne i Bruxelles er forkastelig: ikke bare er de ansvarlige for sulten i Afrika - de behandler tilmed sultflygtningene som kriminelle.”
Kynisk
Grænseagenturet Frontex koordinerer indsatsen for at bevogte EU’s ydre grænser, og sikre unionen mod de op mod to millioner illegale flygtninge, der hvert år forsøger at krydse grænsen til Schengen-området via ruter som eksempelvis fra Senegal til De Kanariske Øer eller over Gibraltarstrædet fra Marokko til Spanien.
Der er ingen præcise tal for, hvor mange flygtninge, der når ind over EU’s grænser - endsige hvor mange, der omkommer undervejs, skriver Ziegler i sin store artikel.
Frontex bruger bevæbnede både, kamphelikoptere og en flåde af overvågningsfly med ultrafølsomme kameraer, radarer samt satellitter og moderne langdistanceovervågning.
“Dertil har de modtagelejre på afrikansk jord, hvor de placerer sultflygtningene,” skriver Ziegler.
Markku Niskala, generalsekretær for Den Internationale Røde Kors- og Halvmånebevægelse (IFRC) citeres i Le Monde Diplomatique for kritik af EU’s ligegyldighed over for flygtningene:
“Denne krise dysses ned, og ingen vil snakke om den. Ikke nok med at ingen forsøger at hjælpe disse mennesker i yderste nød: Der findes ikke engang en organisation med brugbar statistik, som kan klargøre omfanget af disse daglige tragedier.”
Ifølge Jean Ziegler er det først og fremmest økonomisk krise og sult, der hvert år får to millioner mennesker fra det afrikanske kontinent til at risikere livet for at komme over grænsen til EU.
“Den stigende underernæring i Afrika har mange årsager, men den vigtigste er EU’s fælles landbrugspolitik. De industrialiserede OECD-lande gav i 2006 mere end 360 mia. dollars i produktions- og eksportstøtte til egne landbrug. Særlig EU praktiserer en professionel og kynisk ‘landbrugsdumping’.
Resultatet er systematisk ruinering af afrikansk livsvigtigt landbrug,” skriver Jean Ziegler i Le Monde Diplomatique
Rov og dumping
Landbrugsstøtten er dog ikke eneste årsag.
“De fleste stater syd for Sahara drukner i gæld. De sælger derfor deres fiskerettigheder til industrier fra Japan, Europa eller Canada,” skriver Ziegler. Og det har katastrofale følger for de små fiskersamfund, “rovfiskeri” kalder Ziegler det. For de industrielle fiskere overfisker groft, mens de afrikanske stater ikke har kapacitet til at kontrollere dem.
“De ruinerede fiskere lever i stor fattigdom uden meget håb og uden midler til at kæmpe mod de giganter, der knuser dem. Derfor sælger de deres både til mafiøse menneskesmuglere, eller tager selv transportjobbene,” skriver Ziegler.
Hans Lucht, antropolog ved Københavns Universitet, er manden, der har interviewet sultflygtningen Samuel og opsøgt hans hjemby i Ghana.
Fiskerne i landsbyen kommer hjem med tomme eller halvtomme både alt for ofte, konsekvenserne er entydige: De har ikke råd til at købe deres børns skolebøger og skoleuniformer, traditionel børnearbejde vokser, og de unge flytter til storbyernes slum, hvorfra mange af dem forsøger at komme til Europa.
“Hvis man piller ved fattige folks fødevareressourcer,” siger Hans Lucht om EU’s opkøb af afrikanernes fiskerettigheder, “så skal man være sikker på, at det er bæredygtigt. Det er der tegn på, det ikke er her,” siger han. Tværtimod burde bevisbyrden vendes om, mener han, inden EU indgår den slags aftaler.
Jean Ziegler opsummerer konsekvensen af EU’s politik: “Der er 52 lande i Afrika. Af dem lever 37 næsten udelukkende af landbrug. Få mennesker arbejder så meget og under så vanskelige forhold som wolof-bønderne i Senegal, bambarerne i Mali eller mossierne i Burkina Faso. Den europæiske landbrugspolitik og fødevaredumping ødelægger deres liv, deres børns liv.”
Rapport fra FN’s fødevareagentur
FN’s agentur for landbrugsvidenskab og teknologi (IAASTD) giver i en ny FN-rapport i-landene et vink med en vognstang om, at landbrugs- og handelspolitikken skal radikalt omtænkes, hvis u-landene skal have en chance for at opnå fødevaresikkerhed.
Fødevaresikkerhed betyder en situation, hvor alle mennesker til alle tider har fysisk, social og økonomisk adgang til tilstrækkelig, sikker og nærende mad, for at leve et aktivt og sundt liv, skriver FAO, FN’s fødevareagentur.
Som mulige skridt på vejen mod fødevaresikkerhed i u-landene, foreslår IAASTD bl.a.:
· Styrkelse af lokale markeder
· Økologisk landbrug
· Videnskab og teknologi, som opfylder miljømæssige, sociale og økonomiske funktioner, som f.eks. at mildne klimaforandringer og bevare biodiversitet
· At stoppe subsidier til ikke-bæredygtige landbrug og sikre incitament for bæredygtig landbrug
· Investeringer i infrastruktur, offentlig sundhed og dyrlægekapacitet
· Udvikling af juridiske rammer for kontrol af biologiske og kemiske risici
· Teknologi og uddannelse til landbrugsområder
· Rimelig adgang til jord og vand
· At give lokale interessenter indflydelse på forvaltning af naturressourcer, adgang til jord, kreditter og marked, videnspatenter, handelsprioriteter og beskyttelse af landbrugsmiljøet
· Sikre små-landbrug rimelige priser for deres arbejde og produkter.
Kommentarer
Det er pisse sørgeligt at tænke på, men vi i vesten er sgu alligevel ligeglade, med hvordan livsvilkårene er i Afrika.
Vi vil i Danmark, hellere have skattelettelser, en subsidieret landbrugspolitik, europæisk frihandel og ydre toldmure, og det kan godt være at det er med til at skabe problemer ude i verden, men heldigvis har vi en klam holdning til flygtninge, og en usle mindreværds flygtninge og indvandringspolitikker, der nok skal holde de sultene hober, der overlever middelhavet, fra det danske fad…
Så imens de afrikanske bambusstater, bekriger hinanden, og forsinker en mulig menneskelige, og civil udvikling af landene, har vi i vesten haft travlt med at holde de krigende mafiagrupper/regeringer/oprørgrupper med våben og ammunition. - man kan jo ligeså godt tjene et par skillinger, når muligheden alligevel er der ikke?
Dette, sammen med ny-koloniale udviklingsorganisationer som WB, IMF; DANÌDA; m.fl., som har efterladt et Afrika, der er så utåleligt at de mest resource stærke, ønsker sig til et land langt borte, hvor de kan få en fremtid, og undgå sult, vold. voldtægt, aids.hungersnød, krig, slaveri, og andre depriverende forhold.
Resten af befolkningerne må blive og acceptere de meningsløse forhold, Og for at overleve er stor muliged forat devælger at blive en aktiv part, i en ligegyldig kamp for overlevelse. Som de ved deres død kan give videre til deres børn, som de selv fik den af deres forældre….
Nå ja, verden er uretfærdigt, vi er bare de heldige, og det er de ikke…..Til gengæld får vi billig kaffe, chokolade, diamanter. For dem kan de vist ikke selv finde ud af bruge til noget..
anyway, gad vide om der en sjov serie i fjernsynet
¨
mere kærlighed
Vigtig artikel.
“De ruinerede fiskere lever i stor fattigdom uden meget håb og uden midler til at kæmpe mod de giganter, der knuser dem.”
Måske har vi bare glemt at oplyse dem om, at klassekampen er afskaffet?
Nej, seriøst, EUs landbrugs- og fiskeripolitik er en skandale, ja en forbrydelse.
Vi ved det godt. Men politisk fylder det ingenting herhjemme. Det var ikke med i Mette Frederiksens 9 teser, det var ikke med i Thornings 9 prioriteringer. Vi går bare vi op i småfnidder med lidt flygtninge. Pinligt.
(og det sagt af en EU-tilhænger)
EUs landbrugspolitik går, så vidt jeg er orienteret, ud på at holde urentabel produktion kørende, fordi man specielt i Frankrig er nødt til at tage politiske hensyn til landmændene.
Nøgleordet er “urentabel”. Hvis man i dag afskaffede landbrugsstøtten ville landbrugsproduktionen i Europa falde med et brag, samtidigt med at importen fra ulandene ville stige, og man ville dermed skabe det samme problem for afrikanerne, som de stadigt rigere kinesere skaber for de asiatiske lande på rismarkedet: At maden bliver købt ud af munden på de fattigste.
Det centrale problem er, at der findes store befolkningsgrupper rundt om i verdenen, der ikke har økonomi til at brødføde sig selv. Det kan skyldes
en ulige indkomstfordeling i samfundet (mange af de asiatiske lande, der er truet af sult, er faktisk relativt rige lande); en ukontrolleret befolkningstilvækst som i de muslimske lande; eller en fuldstændig håbløs forvaltning af ressourcerne som i de afrikanske lande.
EUs landbrugspolitik har kun haft en indirekte indflydelse på sultproblemet i de afrikanske lande ved ikke at have stimuleret de afrikanske økonomier gennem fødevareeksport til Europa. Der er nemlig ikke noget de afrikanske landmænd hellere vil, end at droppe produktionen af fødevarer til et svagt hjemmemarket til fordel for eksport af kaffe/bananer/appelsiner/osv. til et rigt Europæisk marked. USAs omlægning fra majseksport produktion af miljødiesel er fuldstændigt insignifikant i det store billede, andet end som strået der knækkede kamelens ryg.
Ziegler ser, efter referatet at dømme, ud til at mene, at løsningen på verdens sultproblemer er at åbne grænserne. At de immigranter, der søger til Europa, for langt størstedelens vedkommende ikke er truet af sult men af mangel på fremtidsmuligheder, ser ikke ud til at besvære ham. Det besværer ham heller ikke, at det ikke løser eller bare bidrager til løsningen af de grundliggende problemer: Den ukontrollerede befolkningstilvækst og den ulige økonomiske udvikling i mange tredjeverdenslande.
På mange måder er EU’s landbrugsstøtte en kulturstøtte der holder liv i et globalt frilandsmuseum, for ældre landbrugsteknikker. Følgevirkningerne er bare bivirkninger de andre må leve med.
De fleste afrikanske stater er nu i mere end 50 år suveræne stater med egne regeringer. Mange af dem med betragtlige naturrigdomme. Hvor længe skal de gentlig fremstilles som ofre. Næsten en halv billion dollrs har de modtaget i u-landsbistand og selv FN (og Bob Geldorf) indrømmer at det ikke har hjulpet, men at tilstanden i mange lande er blevet værre, og at grunden er, at magthaverne har stukket pengene i egne og familiernes lommer. Måske kunne Ziegler også prøve med en kritik af de afrikanske regimer og deres leders totale mangel på kompetens. Men den slags stater hat jo i øjeblikket flertallet i FN, så det er vel ikke opportunt i øjeblikket.
Flere af de ovenstående indlæg tager grusomt fejl i denne sag.
For hvis ikke det er en skandale når EU opkøber fiskerettighederne fra de lande i Afrika og Det Fjerne Østen som til alle tider har haft millioner af deres borgere beskæftiget i fiskeriet, så er skandalen de facto afskaffet.
Det har efter min mening intet med korrupte regeringer i Afrika at gøre, for EU kan lade være med at købe de rettigheder og EU kan lægge optimalt pres på de andre lande, så de også lader være.
EU’s elendige undskyldninger for at opkøbe de rettigheder er - hvis ikke vi gør det, gør de andre lande, og de er meget være end os.
Jeg læser ikke Jean Zieglers anklageskrift som en anklage mod EU’s lukkede grænser, men først og fremmest en anklage mod EU’s landbrugs- og fiskeripolitik som smadrer de fattige landes sociale strukturer.
Det der foregår i EU’s fiskeripolitik i den 3. verden er en skandale af de helt store. Og det vores, dit og mit, ansvar. For EU bruger vores mia. til opkøb af de rettigheder.
Kurt, jeg bryder mig heller ikke om EUs fiskeripolitik, men at give den skylden for sulten i Afrika er ude af proportioner. Den er højst et søm til den ligkiste, som Afrikas ledere selv har tømret.
Overbefolkiningen er selvfølgelig en langt vigtigere årsag, og her er både paven og muhammed medskyldige.
Denne artikel beskriver en virkelighed, der er oversætteligt med langsomt folkemord på en hel verdensdel. Fort Europa er vor tids svar på imperialismen.
Tænk hvis folk gad interessere sig lidt for det her. Tænk hvis folk turde sætte sig ned et øjeblik og tænke konsekvenserne af det her igennem.
Hvorfor finder vi os i, at regeringen snyder os for en EU-afstemning? Hvorfor finder vi os, at betale til opretholdelsen af denne udbytning af vores medemennesker?
Vågn nu op, Danmark. EU har intet med internationalisme og solidaritet at gøre. Første slag i kampen for en mere retfærdig verden skal tages ved at afvise denne nyliberalistiske klub for europas pengemænd. Vi kan kun starte på en frisk, vi kan kun gøre det bedre, uden EU.
P. Laurtizen, nu har vi ikke så stor indflydelse på Paven og Muhammad som vi har på fiskeripolitikken. Den kan vi gøre noget ved og det bør vi gøre også, selv om det ikke giver mad til alle mennesker der sulter i vor verden.
Men i stedet for at blive et søm i en ligkiste kunne en anden kurs i EU’s fiskeripolitik, blive et håb for fremtiden for de sultne. Og helt konkret vil den kurs give millioner af mennesker rundt de afrikanske landes og andre landes kyster mad på bordet og et bedre liv.
Det faktum kan vi ikke snakke os fra, og vi i den rige verden kan godt undvære lidt tun og smørfisk og anden eksotisk fisk. Vi kunne ex. begynde at spise noget mere friske sild i stedet for som i dag hvor op mod 50 % af de store sildestimmer vi har i vores nærområder, koges om til fiskemel og olie.
Jeg kan selv meget bedre lide sild end tun for da slet ikke at nævne en elendig fisk som “smørfisk” - og helt konkret den store Nilaborre som danskerne nu åbenbart også hellere vil have end de skønne friske sild.
Det er da absurd, at vi fylder os med tun til 5kr (!) dåsen fra Netto, når vi selv er et fiskeriland.
I det hele taget er vores forhold til fødevarer helt igennem tankeløst. Hvorfor skal varerne en tur halv- eller helvejs rundt om jorden til enorm belastning for miljøet? Hvorfor skal vi producere og indtage enorme mængder kød, vi slet ikke har brug for? Hvorfor denne gennemførte tankeløshed?
Mon ikke en væsentlig del af svaret ligger i, at profitorientering og EU-lobbyisme har overtaget al sund fornuft, når tilbudsskiltene faldbyder ‘discount’, 3 for 1’s pris osv? Og samtidig fylder vi i stigende grad begrænsede madvarer i motoren, når vi skal et smut i Bilka.
Det er ikke muligt at blæse og have mel i munden. Derfor er vi nødt til at gentænke vores måde at leve og forbruge på, hvis vi vil gøre os den mindste ambition om at holde op med at bidrage til den massive udbytning af den tredje verden og eroderingen af klima, miljø, dyreliv og naturresurser.
Hvis man tænker lidt over det, burde det være indlysende, at vi simpelthen er nødt til det.
For nu at konkretisere, hvad vi debatterer, er her et eksempl på en aftale mellem EU og Mauretanien. Så kan man selv bedømme, hvor “uretfærdig” den er:
Artikel 1
Mål og definitioner
1. Denne aftale fastlægger principperne, reglerne og de nærmere bestemmelser for samarbejdet mellem Fællesskabet og Mauretanien om bevarelse af fiskeressourcerne og deres udnyttelse, enten direkte eller efter forarbejdning, og fastsætter samtlige betingelser for udøvelse af fiskeri fra fartøjer, der fører en EF-medlemsstats flag, i de farvande, der henhører under Mauretaniens højhedsområde eller jurisdiktion.
2. I denne aftale, i protokollen samt i bilagene forstås ved:
a) »Mauretaniens fiskerizone«: de farvande, der henhører under Den Islamiske Republik Mauretaniens højhedsområde eller jurisdiktion
b) »EF-fartøjer«: fiskerfartøjer, der fører en EF-medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, og som er omfattet af denne aftale
c) »ministeriet«: Mauretaniens ministerium for fiskeri og maritim økonomi
d) »overvågningen«: Mauretaniens delegation til overvågning af fiskeriet og kontrol til havs
e) »Mauretaniens lovgivning«: Mauretaniens love og forordninger
f) »Kommissionen«: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
g) »delegationen«: Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers delegation i Mauretanien.
Artikel 2
Samarbejdsområder
1. De kontraherende parter samarbejder enten bilateralt eller inden for rammerne af de kompetente internationale organisationer eller i givet fald på regionalt eller lokalt plan for at sikre bevarelsen og den rationelle udnyttelse af fiskebestandene i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers havretskonvention.
2. De kontraherende parter styrker det videnskabelige og tekniske samarbejde mellem deres institutioner, der er specialiserede i fiskeri.
3. De kontraherende parter udvikler deres økonomiske, handelsmæssige og industrielle samarbejde inden for fiskeri. Med henblik herpå letter de udvekslingen af oplysninger og udbredelsen af kendskabet til fiskeri- og akvakulturteknik og -udstyr, metoder for konservering og industriel forarbejdning af fiskerivarer samt veje og midler til beskyttelse af havmiljøet.
4. For at sikre en bæredygtig udvikling af havfiskerisektoren yder Fællesskabet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 i denne aftale finansiel støtte til Mauretanien med henblik på en styrkelse af sundhedskontrollen og fiskeriforskningen og iværksættelse af en politik til regulering af det mauretanske fiskeri.
Artikel 3
Foranstaltninger til udvikling af fiskerisektoren
De kontraherende parter iværksætter foranstaltninger med henblik på en bæredygtig udvikling af den mauretanske fiskerisektor samt en styrkelse af deres respektive erhvervsdrivendes interessefællesskab, bl. a. ved:
- at modernisere fiskerflåden og de industrier, der har tilknytning til fiskeriet
- at udvikle det ikke-industrielle fiskeri
- at udvikle havneinfrastrukturerne og forbedre vilkårene for modtagelse af fiskerflåderne i de mauretanske havne
- at udvikle akvakulturprojekter
- at beskytte havmiljøet
- at iværksætte specifikke undersøgelser
- at udvikle forskningen i ny fangstteknik, som fremmer en rationel udnyttelse af fiskeressourcerne
- at forbedre og udvikle strukturer for afsætning af fiskerivarer
- at forbedre mulighederne for assistance og redning til søs
- at overvåge udnyttelsen af fiskeressourcerne
- at øge overvågningen til havs
- at styrke administrationens midler til at forvalte denne aftale
- at tilskynde til oprettelse og udvikling af blandede selskaber, fællesforetagender og joint ventures inden for fiskeri, akvakultur og de industrier, der er knyttet til fiskeriet.
Til disse programmer og foranstaltninger kan der ydes finansiel støtte fra Fællesskabet.
Artikel 4
Søfartsuddannelse
Fællesskabet lægger i særlig grad vægt på søfartsuddannelsen i Mauretanien, navnlig ved udvikling og styrkelse af de menneskelige forudsætninger og af de mauretanske søfartsskolers infrastruktur og udstyr. Med henblik herpå yder Fællesskabet finansiel støtte til den mauretanske part i henhold til bestemmelserne i artikel 7 i denne aftale.
Artikel 5
Fiskerimuligheder
I protokollen til denne aftale fastsættes de fiskerimuligheder, Mauretanien giver EF-fartøjer i Mauretaniens fiskerizone, samt den i artikel 7 nævnte finansielle godtgørelse.
Artikel 6
Generelle betingelser for udøvelse af fiskeri
1. EF-fartøjer må kun udøve fiskeri, hvis de er i besiddelse af en licens udstedt af de mauretanske myndigheder på anmodning af Fællesskabets kompetente myndigheder. Ved licensudstedelsen opkræves gebyrer og bidrag til dækning af udgifterne til videnskabelige observatører, som afholdes af rederne.
2. Fællesskabet stiller alle relevante oplysninger til rådighed for Mauretanien om de aktiviteter, der udøves af EF-fartøjer, som har tilladelse til at fiske i Mauretaniens fiskerizone, navnlig om de mængder, der er landet i overensstemmelse med de i bilagene nærmere fastsatte vilkår.
3. De nærmere bestemmelser om udstedelse af licenser og betaling af gebyrer og bidrag til dækning af udgifterne til videnskabelige observatører er ligesom de øvrige betingelser for EF-fartøjers fiskeri i Mauretaniens fiskerizone fastsat i bilagene.
4. De kontraherende parter sikrer overholdelsen af disse betingelser og nærmere bestemmelser ved at etablere et hensigtsmæssigt administrativt samarbejde mellem deres kompetente myndigheder.
Artikel 7
Godtgørelse og finansiel støtte
Fællesskabet giver som modydelse for de fiskerimuligheder, der er nævnt i artikel 5 i denne aftale, Mauretanien:
- en finansiel godtgørelse, og
- finansiel støtte som omhandlet i artikel 2, 3 og 4.
Ovennævnte finansielle godtgørelse og finansielle støtte er fastsat i protokollen til denne aftale.
Artikel 8
Overholdelse af betingelserne for udøvelse af fiskeri
1. Fællesskabet forpligter sig til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at dets fartøjer overholder bestemmelserne i denne aftale og i Mauretaniens lovgivning i overensstemmelse med De Forenede Nationers havretskonvention.
2. De mauretanske myndigheder giver i tilstrækkelig god tid delegationen meddelelse om alle nye bestemmelser vedrørende udøvelse af fiskeri. EF-fartøjerne har en frist på en måned til at efterkomme disse bestemmelser.
3. De fiskeribestemmelser, Mauretanien vedtager, må ikke diskriminere EF-fartøjerne i forhold til tredjelandes fartøjer eller hindre den fulde udnyttelse af de fiskerirettigheder, der er tildelt Fællesskabet i henhold til denne aftale.
4. Foranstaltninger i form af delvist fiskeristop eller biologisk betinget fiskeristop for bestemte arter gælder for alle flåder, der fanger disse arter som hovedfangst.
5. Beslutter Mauretanien på baggrund af ressourcernes udvikling at vedtage bevarelsesforanstaltninger, bortset fra de i punkt 4 omhandlede, som berører EF-fartøjernes fiskeri, afholder parterne konsultationer med henblik på tilpasning af protokollen og bilagene til denne aftale.
Disse konsultationer afholdes med henblik på at evaluere det videnskabelige grundlag, som begrunder foranstaltningerne, og i givet fald tilpasse Fællesskabets finansielle støtte i forhold til en eventuel tilpasning af de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen.
Artikel 9
Administrativt samarbejde
De kontraherende parter, der ønsker at sikre en effektiv gennemførelse af foranstaltningerne til regulering og bevarelse af fiskeressourcerne:
- udvikler et administrativt samarbejde for at sikre, at deres respektive fartøjer overholder bestemmelserne i denne aftale og i Mauretaniens lovgivning
- samarbejder om forebyggelse og bekæmpelse af ulovligt fiskeri, navnlig ved at udveksle oplysninger og etablere et snævert administrativt samarbejde.
De nærmere bestemmelser om dette administrative samarbejde er fastsat i bilagene.
De kontraherende parter følger udviklingen i gennemførelsen af de nærmere bestemmelser om dette administrative samarbejde inden for rammerne af Den Blandede Kommission, der er nedsat ved artikel 10 i denne aftale.
Artikel 10
Den Blandede Kommission
Der nedsættes en blandet kommission, som skal påse, at denne aftale anvendes korrekt. Den Blandede Kommission har navnlig til opgave:
- at overvåge denne aftales gennemførelse, fortolkning og funktion samt bilæggelsen af tvister
- at udgøre det nødvendige bindeled i sager af fælles interesse vedrørende fiskeri
- at evaluere resultaterne af det i bilagene fastsatte samarbejde mellem de kontraherende parter om gennemførelse af kontrolforanstaltninger
- at undersøge afviklingen af EF-fartøjers landinger og omladninger på reden i mauretanske havne
- at følge udviklingen i gennemførelsen af de nærmere bestemmelser om samarbejde om bekæmpelse af ulovligt fiskeri og om administrativt samarbejde med henblik på overholdelsen af Mauretaniens lovgivning og af bestemmelserne i denne aftale.
Den Blandede Kommission træder sammen en gang om året, skiftevis i Mauretanien og i Fællesskabet, og afholder ekstraordinære møder på anmodning af en af de kontraherende parter.
Artikel 11
Bilæggelse af tvister
De kontraherende parter konsulterer hinanden i tilfælde af tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale.
Artikel 12
Bilag og protokol
Protokollen med tilhørende specifikationsblade samt bilagene og tillæggene hertil udgør en integrerende del af denne aftale.
Artikel 13
Havret
Bestemmelserne i denne aftale berører eller foregriber på ingen måde de kontraherende parters stilling i havretsspørgsmål.
Artikel 14
Gyldighedsområde
Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse og på den anden side for Den Islamiske Republik Mauretaniens område, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat.
Artikel 15
Varighed og gyldighed
1. Denne aftale indgås for en periode på fem år regnet fra den 1. august 1996.
2. Hvis denne aftale ikke opsiges af en af parterne ved meddelelse herom senest seks måneder inden udløbet af femårsperioden, forlænges gyldigheden i perioder på fem år, medmindre der gives meddelelse om opsigelse mindst seks måneder inden udløbet af hver femårsperiode.
3. Hvis der gives meddelelse om opsigelse af denne aftale, indleder de kontraherende parter forhandlinger.
4. Inden udløbet af gyldighedsperioden for den gældende protokol indleder de kontraherende parter forhandlinger for ved fælles aftale at fastlægge de ændringer eller tilføjelser, der skal indsættes i bilagene og i protokollen.
Artikel 16
Afsluttende bestemmelse
Denne aftale, der er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk, tysk og arabisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, træder i kraft på den dag, på hvilken parterne giver hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige i så henseende.
PROTOKOL om fastsættelse af fiskerimulighederne og størrelsen af den finansielle godtgørelse og den finansielle støtte for perioden fra den 1. august 1996 til den 31. juli 2001
Artikel 1
Fra den 1. august 1996 og for en periode på fem år fastsættes de fiskerimuligheder, der er omhandlet i aftalens artikel 5, som anført i de specifikationsblade, der er knyttet til denne protokol.
Artikel 2
1. Den finansielle godtgørelse, der er nævnt i aftalens artikel 7, fastsættes for den i artikel 1 i denne protokol nævnte periode til 266,8 mio. ECU.
Denne finansielle godtgørelse fordeles på fem rater:
>TABELPOSITION>
.
2. Anvendelsen af den samlede finansielle godtgørelse henhører under Mauretaniens enekompetence.
Artikel 3
1. Den samlede finansielle godtgørelse indbetales på en konto for Mauretaniens centralbank, som åbnes i en finansiel institution, der udpeges af Mauretanien.
2. De i artikel 2, stk. 1, i denne protokol fastsatte årlige betalinger foretages senest den 1. august hvert år. Betalingen vedrørende det første år foretages senest den 30. november 1996.
Artikel 4
Gør fiskeressourcernes tilstand det muligt, kan de i artikel 1 i denne protokol omhandlede fangstmuligheder forhøjes på anmodning af Fællesskabet. I så fald tilpasses den i artikel 2 i denne protokol omhandlede finansielle godtgørelse efter fælles overenskomst.
Artikel 5
Af den i artikel 2 i denne protokol omhandlede samlede finansielle godtgørelse anvender Mauretanien et beløb på 600 000 ECU om året i form af finansiel støtte, jf. aftalens artikel 2, til styrkelse af sundhedskontrollen og fiskeriforskningen og til iværksættelse af en politik til regulering af det mauretanske fiskeri.
Artikel 6
1. Af den i artikel 2 i denne protokol omhandlede samlede finansielle godtgørelse anvender Mauretanien et beløb på 250 000 ECU om året i form af finansiel støtte, jf. aftalens artikel 4, til søfartsuddannelse med henblik på udvikling og styrkelse af de menneskelige forudsætninger og af de mauretanske søfartsskolers infrastruktur og udstyr.
2. Af den i artikel 2 i denne protokol omhandlede samlede finansielle godtgørelse anvender Mauretanien et beløb på 200 000 ECU om året til dækning af udgifterne til seminarer, deltagelse i internationale møder eller til praktikantophold.
Artikel 7
Undlader Kommissionen at foretage de i artikel 2 i denne protokol fastsatte årlige betalinger, forbeholder Mauretanien sig ret til at suspendere anvendelsen af aftalen.
Artikel 8
De kontraherende parter tilskynder til samarbejde i fiskerisektoren. De fremmer integration af de to parters private sektorers interesser ved hjælp af blandede selskaber, fællesforetagender, joint ventures og andre former for partnerskab med henblik på udnyttelse af fiskeressourcerne og forarbejdning af afsætning af fiskerivarerne.
Artikel 9
EF-rederne ejer deres fartøjers samlede tilladte fangster og træffer frit beslutning om deres afsætning. De to kontraherende parter tilskynder dog deres respektive erhvervsdrivende, der er berørt af afsætningen af fiskerivarer, til at indføre et permanent samråd for at undgå enhver konkurrence, som kunne true markedets stabilitet.
Artikel 10
EF-rederne kan frit vælge deres fartøjers repræsentanter, idet disse repræsentanter dog skal være mauretanske statsborgere.
Repræsentanternes navn og adresse meddeles obligatorisk ministeriet.
……..
KAPITEL VII Påmønstring af mauretanske søfolk
1. Alle EF-fartøjer skal under fangstrejsens faktiske varighed obligatorisk påmønstre mauretanske søfolk, herunder officerer, officerselever og den videnskabelige observatør, i et antal af mindst:
1.1. for aftalens første tre anvendelsesår:
- to søfolk for fartøjer med en tonnage på under 200 BRT
- tre søfolk for fartøjer med en tonnage på 200 BRT eller derover, men under 250 BRT
- fire søfolk for fartøjer med en tonnage på 250 BRT eller derover, men under 300 BRT
- fem søfolk for fartøjer med en tonnage på 300 BRT eller derover
1.2. for de følgende år:
- tre søfolk for fartøjer med en tonnage på under 200 BRT
- fire søfolk for fartøjer med en tonnage på 200 BRT eller derover, men under 250 BRT
- fem søfolk for fartøjer med en tonnage på 250 BRT eller derover, men under 300 BRT
- seks søfolk for fartøjer med en tonnage på 300 BRT eller derover.
1.3. Rederne bestræber sig på at påmønstre yderligere mauretanske søfolk.
1.4. Rederne vælger frit de mauretanske søfolk, officerer og officerselever, der skal påmønstres på deres fartøjer.
2. Søfolkenes arbejdskontrakter indgås i Mauretanien mellem rederne eller deres repræsentanter og søfolkene. Kontrakterne omfatter den socialsikringsordning, der gælder for de pågældende, herunder bl. a. livsforsikring og ulykkes- eller sygdomsrisiko.
3. Lønvilkårene kan ikke være ringere end dem, der gælder for besætningerne på mauretanske fartøjer. Den aftalte løn betales i henhold til arbejdskontraktens bestemmelser.
4. EF-fartøjernes redere skal sikre de mauretanske søfolk, officerer og officerselever de samme påmønstringsbetingelser som dem, der gælder for de øvrige søfolk, officerer og officerselever.
5. Sømanden skal melde sig hos føreren af det udpegede fartøj dagen før den foreslåede dato for hans påmønstring. Hvis sømanden ikke møder frem på den dato og det tidspunkt, der er fastsat for påmønstringen, har fartøjet ret til at forlade den mauretanske havn forsynet med en attest for sømandens fravær udstedt af overvågningen.
Rederen er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fartøjet senest på det næste togt påmønstrer det i denne aftale foreskrevne antal sømænd.
6. Rederne meddeler halvårligt, den 1. januar og den 1. juli hvert år, ministeriet en liste pr. fartøj over de påmønstrede mauretanske søfolk.
I givet fald suspenderes udstedelsen af licensen, indtil denne meddelelse foreligger.
7. Manglende overholdelse af en af bestemmelserne i punkt 1 sanktioneres i overensstemmelse med Mauretaniens lovgivning og kan medføre suspension eller definitiv tilbagetrækning af licensen i gentagelsestilfælde.
Hvornår begynder regeringer i afrikanske lande at se på det fornuftige i at begrænse den eksplosivt store befolkningstilvækst. Hvis afrikanske kvinder fik færre børn var det nemmere at mætte alle munde og kvinderne fik mere frihed. Afrikanske lande har selv et medansvar når det handler om at brødføde egne befolkninger. At føde så mange børn som mange gør i Afrika er direkte til skade for mange børn, for økonomien og for miljøet i afrikanske lande. Færre børn giver færre munde at mætte og de voksne kan tage sig mere af den enkelte barn og der bliver mere overskud til at tage vare på sig selv og miljøet.
Vestens ulandshjælp er til skade for både afrikanere og miljøet, når der ikke samtidig gøres en alvorlig indsats for at formindske børnefødselstallet.
Hvad angår FN så kan jeg ikke tage organisationen seriøst når den består af så mange udemokratiske lande. FN er i demokratisk opløsning og det skader vores omdømme og troværdighed at være en del af den organisation. Lad os komme ud af det gamle FN og starte en nyt FN op udelukkende bestående af demokratiske lande. Så sender vi også et signal om at vi selv er demokratiske og står for demokratiske værdier.
Kære Peter Jochumsen og P. Lauritzen, følgende citater stammer fra jeres tidligere indlæg.
“Problemet er, at folk i den tredje verden (samt Saudiarabien og andre steder) formerer sig langt ud over, hvad deres habitat kan bære.”
“Overbefolkiningen er selvfølgelig en langt vigtigere årsag, og her er både paven og muhammed medskyldige.”
Prøv at se på følgende liste over verdens lande og deres befolkningstæthed:
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_population_density
Det fremgår af denne liste, at en række af klodens rigeste lande samtidig er blandt de lande, som har den højeste befolkningstæthed; bemærk f.eks. Holland og Japan m.m.fl. rige lande i den øverste halvdel af listen.
- og Danmark? Tjaa, vi ligger på en “smuk” 83. plads… !
Kort sagt: Det er ikke så enkelt, at man bare kan beskylde de fattige for at få for mange børn.
Og som en tidligere debattør har bemærket på en anden tråd, så er fødevaresikkerhed og økonomisk stabilitet forudsætningen (!) for at verdens fattige holder op med at føde børn.
Laurtizen: Jeg har ikke tal på hvor mange af sådanne aftaler jeg har studeret gennem årene. Men hvis du har tid og lyst kan du se det på www.levendehav.dk.
Først dette - de aftaler er uretfærdige målt på de fiskere i de lande det rammer. (I Mauretanien er det ikke så mange) Men Senegals fiskere er meget berørt, også af den aftale som giver EU flere hundrede tons sardiner. Senegals fiskere fra specielt Saint-Louis har lov til med 1000 fartøjer at fiske op langs de kyster. Dertil kommer EU’s aftale med Senegal - som endnu ikke er fornyet og som måske ikke bliver det i år fordi Senegal åbenbart ikke længere kan se nogen fidus i de aftaler.
Men det er ikke mit ærinde at kvalitetsbestemme de enkelte aftaler, mit ærinde er at kritisere EU for overhovedet at gøre det.
EU’s flåde på de fattiges kyster er ca. 800 fartøjer. Meget store og meget effektive fartøjer. De fartøjer lander 21 % af de samlede konsum fisk som landes i EU landene tilsammen. Og EU’s interne flåde består af ca. 85.000 registrerede fartøjer, så det er indlysende meget effektive fartøjer EU sender til Afrika og fjern østen, meget effektive.
Og aftalerne er ikke det papir værd de skrevet på, målt på det lovlige fiskeri, dvs. det fiskeri som lever op til de enkelte aftaler.
EU betaler meget lidt for fisken, ca. 1 EURO for et kg. tun (det er fordi EU afregner til den billigste tun Skipjack, vi ved de lander gulfinnet, blåfinnet og Albacore, ellers er der ikke økonomi i de fartøjer. Og jeg kunne blive ved, men det gør jeg ikke.
Fordi det handler om hvorvidt det er i orden at EU og de andre rige landes fiskerflåder tager så meget fisk fra de fattige lande som tilfældet er?
Jeg mener ikke det er i orden. For efter at have fjernet livsgrundlaget for fiskerne i den fattige verden og deres samfund, må EU også ind og hjælpe de samfund på fode igen. Det hænger ikke sammen, og slet ikke når vi ved at fiskerne i den fattige verden meget hellere vi fiske selv og sørge for deres familier selv. Fiskerne ser udviklingshjælpen som nødhjælp. Og det er en skandale al den stund at nødhjælpen hører til krige og naturkatastrofer, områder som er meget svære at forebygge.
EU’s fiskeripolitik er derimod mit og dit ansvar, den kan vi gøre noget ved til gavn og nytte for fiskerne i den fattige verden - hvorfor pokker gør vi det så ikke?
Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt.
Kurt, jeg har allerede givet dig ret i at EUs fiskeripolitik er mildest talt problematisk, men siden du jo kender aftalerne, ved du også, at de ikke er indgået for at tage landene ved næsen, men at EU også forsøger at støtte modernisering af både fiskeri og infrastruktur i de lande, hvormed aftalerne indgås. Hvor meget der svindles ved du sikkert mere om end jeg, så det vil jeg ikke udtale mig om.
RC, de argumenter er for primitive til, at jeg gider svare på dem, også i denne tråd. Hvis du er ude af stand til at se, hvor stort et problem overbefolkningen er, så har du et problem.
Lauritzen: Jeg er enig i at EU ikke laver de aftaler for at tage de fattige lande ved næsen. EU gør det for at få dækket underskuddet af den fisk som EU ikke længere kan hente i deres egne farvande, for de farvande er fisket ned til et historisk lavt niveau.
Og så betaler alt for få penge for fisken. Og EU VED at selv om de aftaler at nogen af pengene skal bruges til ex. opbyggelse af landenes kystfiskerier. VED EU at det ikke sker.
Er det så de regeringerne i den 3. verden vi skal kritiserer? Det kan vi da godt, og det gør vi (alle) også, men det får kystfiskerne intet ud af. Derimod ville de få alt ud af at EU og de andre lande stoppede deres fiskeri, og det vil også målt på alle leder og kanter, være til til fordel for hele Senegal f.eks. Derfor bør EU indstille sit fiskeri ved de kyster og lægge pres på de andre rige lande at de gør det samme. Hvorfor - fordi vi mener at vi i EU har det store overblik over verden og som sådan også det store ansvar.
Og igen det kan vi gøre noget ved. Når jeg skriver det til den danske regering, så er svaret at jeg må skrive til EU til Bruxelles, fordi Danmark ikke har fiskefartøjer derude. Det siger efter min mening en masse om EU systemet, og de enkelte landes ansvar i det system.
For at sætte økonomien lidt i et perspektiv så betaler EU 0,8 EURO for hver kg tun de lander (lovligt). En dansk fisker betaler i dag 15-18 DDK for at leje sig til et kg torsk.
Hvor er det fedt at komme hjem fra arbejde, og læse de forskellige indlæg, der lægger alt ansvaret for sult, hungersnød, og krige, i skødet på de afrikanske kvinder. Disse kvinder er åbenbart alene ansvarlige for alle problemerne. De kan jo, som det foreslåes, bare lade være med at få så mange børn, så er den skid slået, og problemerne er løst..
Jeg kan ikke lade være med både at grine og græde, over denne tragi-komiske forestilling… Har i spist søm til morgenmad????!!!!
Det er nærmest skræmmende at tænke på, at jeg bor i det samme land, og har sikkert et tilsvarende uddannelsesniveau, de debattører som, kommer med sådanne forestillinger. Jeg faktisk i en situation, hvor jeg ikke ved om i tager pis på mig, (og alle andre der måtte læse jeres indlæg).
f.eks
Overlærer Peter Jochumsen, 22. april, 2008
Hungersnød er - ligesom sygdomme - naturens måde at bekæmpe overbefolkning. Problemet er, at folk i den tredje verden (samt Saudiarabien og andre steder) formerer sig langt ud over, hvad deres habitat kan bære. Dette er skyld i stort set alle ulykker i verden: sult, skovrydning, forurening, folkevandringer, slumkvarterer, fattigdom, krig og meget andet. Disse mennesker må simpelthen lære ikke at få flere børn, end de kan brødføde.
P. Lauritzen, 22. april, 2008
(Kurt), jeg bryder mig heller ikke om EUs fiskeripolitik, men at give den skylden for sulten i Afrika er ude af proportioner. Den er højst et søm til den ligkiste, som Afrikas ledere selv har tømret.
Overbefolkiningen er selvfølgelig en langt vigtigere årsag, og her er både paven og muhammed medskyldige.
Dorte, 22. april, 2008
Hvornår begynder regeringer i afrikanske lande at se på det fornuftige i at begrænse den eksplosivt store befolkningstilvækst. Hvis afrikanske kvinder fik færre børn var det nemmere at mætte alle munde og kvinderne fik mere frihed. Afrikanske lande har selv et medansvar når det handler om at brødføde egne befolkninger. At føde så mange børn som mange gør i Afrika er direkte til skade for mange børn, for økonomien og for miljøet i afrikanske lande. Færre børn giver færre munde at mætte og de voksne kan tage sig mere af den enkelte barn og der bliver mere overskud til at tage vare på sig selv og miljøet.
Mener i virkeligt, at det ville løse problemet???
Helt ærligt, jeg er sikker på at i tager gas på mig. Fordi hvis det er sandt, så mener jeg, at i burde tænke på de samfundsmæssige effekter fra den tidlige kolonisering og fremtil i dag. 22-. april. 2008,,… nej det bliver en en lang ensidig kommunikation, at forklare forholdenes udvikling i udvalgte afrikanske lande.. Det vil være en masse fakta, som i ikke ville forholde jer til, af ren trods
mere kærlighed, også i EU
Det britiske og franske imperium skabte i Afrika begyndende infrastruktur, uddannelse, økonomisk udvikling, stabilitet, fred - mellem ellers evigt stridende stammer og gav disse et fælles sprog.
Efter anden verdens krig blev disse to imperier afløst af en række uduelige, korrupte marxistiske regimer som ødelagde og rullede hele denne positive udvikling tilbage. Tidligere rige kornkamre som f.eks Rhodesia har nu tilbagevendende hungersnød osv osv.
Det mest fantastiske er næsten, at tiltrods for marxismens komplette fiasko i Afrika har de sammen med deres kulturradikale tvillinger alligevel haft held til at fralægge sig ethvert ansvar og vi skal i stedet tilstadighed påduttes, at det hele er Europas skyld!!!?!
Det britiske og franske imperium udsprang af en tid, der ikke troede på (biologisk) lighed i samme udstrækning, som det er almindeligt i dag. Alligevel formåede de (som ovenfor nævnt) gradvist at skabe fundamentet for en rig og positiv fremtid for Afrika. Katestrofen for Afrika blev desværere at disse imperier brød sammen, måske et par hundrede år før Afrika var klar til selvstændighed.
jaja Jesper Sørensen. Du fortæller kun halvdelen af historien. Du glemmer at fortælle hvorfor de tidligere kolonimagter opbyggede en infrastruktur (hovedsagligt jernbaner) i afrika, såvel som i Indien. Det var primært for at flytte råstoffer indefra landet, og udtil havet, så det kunne blive transporteret hjem til kolonimagt..
nå, ja, drop det der politiske fis. Det holder ikke bare at sige det er fåking marxisterne, kapitalisterne, kolonialisterne,kannibalisternes osv. skyld..
Der er ingen årsag i sammenhængen til problemstillingen, i hverken mit eller dit politisk ståsted.
Faktum er mange fattige i Afrika er fåkt, og den nærmest fremtid ser ikke ud til at ændre på det forhold, Tværtimod, det ser ud til at det bliver værre.
mere kærlighed, også i indkøbskurven
Hej Folkens fedt at se debatten.
Fedt at se der endelig er ved at komme fokus på at EU’s landbrugsstøtte bører en vigtig del af snavrret for de voldsomt de stigende fødevarepirser. De rige landes landbrugsstøtte har betydet at der ikke er belevet investeret i de fattige landes landbrug.
I Mellefolkeligt Samvirke laver vi torsdag en happening på Christiandborg slotsplads hvor vi viser hvordan EU’s landbrugsstøtte cementerer global ulighed. det bliver et flot og storslået syn.
Fedt at folk også referer til EU’s fiskeripolitik - et område som mangler meget belysning og mindst lige så uskønt som landbrugspolitiken.
Jeg har netop afleveret speciale om EU’s fiskeriaftale med Mauretanien - hvis i er interesseret at se dette så send mig en mail på nbj@ms.dk
Ovenstående sagt er en som er relevativt positv overfor EU.
Venligst Nils Brøgger Jakobsen.
P Lauritzen: “de argumenter er for primitive til, at jeg gider svare på dem, også i denne tråd. Hvis du er ude af stand til at se, hvor stort et problem overbefolkningen er, så har du et problem.”
Overbefolkning er selvfølgelig, på sigt, et problem. Men du glemmer at skelne imellem, hvem der føder mange børn nu, og hvem der har født mange børn tidligere (= vestlige lande). Det er dermed uholdbart at moralisere over for de lande i f.eks. Afrika, hvor der fødes mange børn nu.
Og du forholder sig stadig ikke til, at fattige mennesker holder op med at få børn, når de har et økonomisk holdbart liv.
På nuværende tidspunkt er det dårlig ressourceudnyttelse, der er den helt store trussel: Fossile brændstoffer i stedet for vedvarende energi; kød i stedet for vegetabilier; osv.
Det er heller ikke Afrika, der har problemer med for mange fødsler, tværtimod er der områder, der lider under stor dødelighed og derfor har sultproblemer, fordi der ikke er folk nok til at dyrke jorden og holde en økonomi i gang.
Nej, det er Asien, der har de store horder af mennesker; men her klarer de sig jo forbløffende godt, og man må i det hele taget stille spørgsmålstegn ved, om børn giver fattig- eller rigdom. F.eks. er den vestlige verdens rigdom jo båret af en voldsom befolkningstilvækst frem til midt i 60erne, og faren for vores økonomi i fremtiden påstås jo netop at være, at denne vækst gik i stå.
Men før nogen tænkte på indvandring, steg den danske befolkning altså med næsten en million.
Hvorfor bliver I ved med, at debattere om afrikanere? I forbindelse med mit arbejde i Tanzania i 2. år, har jeg erfaret at afrikanerne ikke gider at arbejde. Der er bla. ekstremt meget korruption i landet..
Selv ikke de naive danske socialister (og vi skal ikke ikke lægge skjul på at araberne hader afrikanerne), ville finde sig i det. Afrika er dødsdømt. Mellemøsten er dødsdømt. Hvad tænker I på? At importere kontinentets fattige analfabeter til Danmark? I skal være velkommen. Det bliver en udgift for jer.
“Tak” til Jesper Sørensen for den vemodige hyldest imperialismens fortræffeligheder. Man ser næsten de taknemmelige, men enfoldige negre og deres elskede tropehjælmsbærendemassa, repræsentant for civilisationen - de hvide, selvfølgelig - for sig.
Ligeledes “tak” til Janus for hans store humanistiske brandtale for at lade evolutionen (hjulpet på vej af EU’s landbrugs- og fiskeripolitik, kunne man tilføje) udrydde det sorte luddovne skravl, der ikke fortjener den hvide mands interesse. Spild af tid er de jo, negrene.
Så er der kun tilbage at spænde skråremmen og ønske d’herrer tillykke med jeres ariske gener.
RC og PeterH, overbefolkning taler man om når et område, f. eks. region, land eller verden, ikke kan give de mennesker, der bebor dette område et udkomme, dvs. de sulter. Hvor mange, der kan bo pået område, er altså afhængig af det teknologiske stade området befinder sig på. I DK boede der indtil den industrielle revolution ca 1mio. mennesker (temmelig konstant). Det var åbenbart grænsen for områdets bæredygtighed. Nu har vi mere end 5 mio., og DK kan give dem en af de højeste levestandarder i verden. Altså ville det være absurd at tale om overbefolkning i DK ud fra de kriterier. Det modsatte gør sig gældende i Afrika og Asien. Her er befolkningerne ofte langt større end områderne kan bære. I Asien sulter i øvrigt mere end dobbelt så mange som i Afrika (ca 500 mio.).
Problemet med verdens stigende befolkning er selvfølgelig, at alle gerne skulle have mad, varme, elektricitet og en vis velstand. Det kræver landbrugsarealer, energi og råstoffer ,og det går altsammen på bekostning af naturen. Miljøbelastningen vil stige sammen med befolkningstallet ligegyldigt, hvor sparsamt og skånende, vi indretter os.
Jeg kan se på jeres kommentarer, at dette ikke vil overbevise jer, for I argumenterer ikke ud fra rationelle standpunkter, men ud fra det politiske standpunkt ,at “skylden” skal være vestens, og en kritik af de stakkles fattige er uvelkommen. Det er et standpunkt, som har forhindret fremgang på det afrikanske kontinent, de sidste 50 år. Undskyld, at jeg siger det så direkte, men det er fakta.
Bo Nielsen
Jeg kan huske jeg for nogle år siden læste at General Montgomery, betragtede Sydafrika som et eksempel hvor stor fordel de sorte afrikanere nød af europæernes tilstedeværelse og herredømme (hvilket han havde ret i i den forstand at Sydafrikas sorte havde et bedre gennemsnitligt uddannelsesniveau og højere levestandard end sorte i noget andet afrikansk land). Tilsvarende var Winston Churchill en svoren tilhænger af det Britiske imperium, som han ønskede at bevare.
Bo Nielsen uanset hvor elegant dit indlæg er formuleret er din sammenkædning mellem britiske og franske konservative imperialister og nazisme uargumenteret og ikke historisk korrekt. Montegomery og Churchill tilhørte den sidste generation af konservative britiske imperialister med afgørende kulturel og politisk magt i Storbritannien.
Hvis man skal bebrejde de efterfølgende venstreorienterede og liberale generationer noget i forhold til Afrika, er det mest at de tillod og billigede, at alt hvad de forgående generationer af konservative imperialister havde skabt i Afrika (begyndende infrastruktur, uddannelse, økonomisk udvikling, stabilitet, fred - mellem ellers evigt stridende stammer osv) blev tilintetgjort og afløst af det kaos og den elendighed der nu kendetegner Afrika.
Med andre ord imperialismens ende betød at fremgang og håb blev afløst af den udsigtsløshed, der nu kendetegner Afrika. De dele af Afrika, der klarer sig bedst økonomisk er tilsvarende de, der har store europæiske befolkninger som f.eks Elfenbenskysten og Sydafrika.
Marxisterne og de kulturradikale har gjort den udokumenterede myte om alles lighed til et centralt dogme og dit indlæg Bo Nielsen viser hvor effektivt denne programmering har været. For at få et sådant nihilistisk-alle-er-lige-gode/dygtige-verdenssyn til at gå op er de nødt til at fortie og fordreje de gavnlige ting som bla de franske og britiske imperialister udrettede i Afrika.
Hvis man læser “The State of Food and Agriculture” rapporten fra FAO’s konference i Rom 17-24 november 2007 (altså ca for 5 måneder siden), så fremgår det,at andelen af sultende mennesker er forholdsmæssigt halveret fra 1961 til 2007 (se rapportens første afsnit).
Det fremgår også , at gennem de sidste 10 år er fødevareproduktionen world wide steget mere end befolkningstilvæksten.
Af tabel 1 i rapporten kan man se , at ved rapportens skrivning så konstaterede man, at landbrugsproduktionen pr capita aldrig har være større end nu.
Det absolutte tal for sultende mennesker er desværre uændret 843 mio, men det er altså ikke steget selv om verdens befolkning er vokset i tal.
De seneste måneder har tørke, olieprisstigninger, stigende levefod i Kina/Indien , biobrændsel , eksportbegrænsninger m v væltet markederne, så dem , der har for få fødevare nu får mindre - fødevarene er ikke forsvundet , men de er omfordelt mere uheldigt og med større priser end før.
Det er ikke EU’s landbrugspolitiks skyld - hvis vi uden videre lukkede ned for europæisk landbrug og importerede istedet, så blev der lynhurtigt endnu dårligere fødevareforsyning i de hungerramte lande.
Det gælder om at fortsætte de sidste mange års af FAO dokumenterede stigning i fødevareproduktionen world wide. Erfaringerne viser sort på hvidt at det kan gøres , så vi bør udskrive mere bistandhjælp til opbygning af fødvareproduktion , der hvor der er behov. (Hvis nogen er “skyldige” i dagens aktuelle problem så er det korruptionen og dårlig governance i en række u-lande. Se blot på f eks Mugabes misrøgt af sit land, der engang var fyldt med mad.)
Passer vi ikke på ( jeg springer “mellemregningerne” over ), så risikerer vi en fremtid, hvor vi får fødevare,-foder-og brødkorn karteller ad OPEC-typen, og så går det først rigtigt skævt.
P. Lauritzen: “Nu har vi mere end 5 mio., og DK kan give dem en af de højeste levestandarder i verden. Altså ville det være absurd at tale om overbefolkning i DK ud fra de kriterier.”
Du ignorerer, hvor vi får for vores ressourcer fra. Danmark har råderet over en uforholdsmæssig stor del af Atlanterhavets olie pga. Grønland.
Og vi importerer svinefoder fra et areal på adskillige gange Danmarks størrelse fra Argentina. Det er altså her Argentina, der låner os plads og ressourcer. (Selvfølgelig eksporterer vi så også svinekød til andre lande, men det tjener vi jo også penge på!)
Ville Danmark kunne brødføde sig selv med det nuværende energi- og kødforbrug? Næppe.
Lad mig gentage, at overbefolkning selvfølgelig er et problem, men problemets kerne er stadig noget andet: Folk med overskud føder færre børn.
Og det er mange af de lande, der føder mange børn, hvis’ børn producerer en stor del af de varer, vi forbruger i Danmark.
Der er ikke tale om, at noget er definitivt Danmarks skyld eller definitivt ikke Danmarks skyld. Men alt er forbundet - og derfor er Danmark medansvarlige. MED-ansvarlige. Vesten i sig selv er heller ikke bare “ansvarlig”, den er “kun” MED-ansvarlig. Men dette “med-” kan vi s’gu ikke flygte fra.
RC, dine indvendinger er irrelevante. Handel har i årtusinder ført til, at et område kunne give brød til en større befolkning, som f.eks. søhandelsbyerne omkring Middelhavet, byerne langs Silkevejen og Hansestæderne. Hvis vi importerer korn til svinefoder fra Argentina, så giver det grundlag for en større befolkning både i Argentina og i Danmark, fordi begge parter profiterer fra handlen.
Hvis du begynder at atale om at befolkningen kun skal have en størrelse,som kan brødfødes af egne råvarer og egen produktion, så er vi tilbage på et stade, der aldrig har eksisteret, og vi måtte så se i øjnene, at verden kun kan brødføde en brøkdel af den befolkning vi har i øjeblikket
P. Lauritzen, først skriver du:
“overbefolkning taler man om når et område, f. eks. region, land eller verden, ikke kan give de mennesker, der bebor dette område et udkomme, dvs. de sulter.”
I dit seneste indlæg skriver du så pludselig, at “hvis du begynder at atale om at befolkningen kun skal have en størrelse,som kan brødfødes af egne råvarer og egen produktion, så er vi tilbage på et stade, der aldrig har eksisteret, og vi måtte så se i øjnene, at verden kun kan brødføde en brøkdel af den befolkning vi har i øjeblikket”.
Kan du ikke lige slå fast én gang for alle, hvad du mener?
Mit argument er, at den danske befolkning på 5 millioner i dag kun kan opretholde det nuværende forbrug ved at anvende ressourcer, der overstiger de ressourcer, vi territorielt har krav på (vareudveksling inkluderet).
Mener du, at “vi kom her (på kloden) først”, så derfor har vi ret til at udnytte resten af klodens ressourcer, inklusive de ressourcer, som tilhører andre (til dels endnu ufødte) mennesker på den anden side af kloden? Blot vi betaler nogle dollars pr ton dyrefoder, vi importerer, så er alt altså i den skønneste orden?
PS: I tilfældet dansk svinefoder er der tale om, at oprindelige folk i det vestlige Argentina er blevet tvangsforflyttet af den argentinske regering, så store farme kunne få lov til at dyrke sojafoder til danske svin.
Jesper Sørensen
Bo Nielsen uanset hvor elegant dit indlæg er formuleret er din sammenkædning mellem britiske og franske konservative imperialister og nazisme uargumenteret og ikke historisk korrekt. Montegomery og Churchill tilhørte den sidste generation af konservative britiske imperialister med afgørende kulturel og politisk magt i Storbritannien.
Selvfølgelig kan jeg ikke argumentere for, at en sådan holdning er oversættelig med nazisme. Det er nu heller ikke mit ærinde.
Men eftersom sarkasmen åbenbart dækkede over meningen (for dig), så lad mig sige det på denne måde: at hylde imperialisternes overherredømme - og som man kunne læse i en anden debattråd - forholde sig positivt til slaveriet (noget a la at afroamerikanere egentlig skal være glade for, at deres forfædre blev fragtet til Den Nye Verden i lænker), er udtryk for et megetantikveret og helt igennem rædselsfuldt menneskesyn. Det er overherrementalitet, som ideologisk set ikke er det samme som nazisme, men som slet og ret er racistisk og fascistoidt.
Det værste er næsten, at du tydeligvis ikke kan klandres for ikke at have åbnet en historiebog, men snarere, at du bifalder og hylder århundreders sorte kapitler.
At du afviser ved at postulere, at alle andre, der har lært af historien og indtager en humanistisk grundholdning, forkaster imperialismen og kolonialismen, er hjernevasket af marxisme, understreger blot hvor langt ude, din holdning egentlig er. Du er måske så dogmatisk ultrakonservativ, at du mener, at også liberalister er hjernevasket af marxistisk propaganda? Du må meget undskylde, Jesper, men du skal nok ikke blive overrasket, når Godwin’s Law aktualiseres fremover, med dine holdninger.
Jeg skrev jo netop, at “du” taler om, at vi udnytter ressourcer udefra, og at det er overbefolkningsproblematikken uvedkommende. Nu skriver du igen:”at den danske befolkning på 5 millioner i dag kun kan opretholde det nuværende forbrug ved at anvende ressourcer, der overstiger de ressourcer, vi territorielt har krav på”, og det har nøjagtigt lige så lidt med overbefolkning eller ej at gøre, som sidst du skrev det. Hvis et område over længere tid ikke kan give udkomme til befolkningen, så taler man om overbefolkning, og så er det fuldkommen ligegyldigt, hvor mange eller få ressourcer, der forbruges , eller hvilket teknologisk stade området befinder sig på, blot med den indlysende forskel, at jo højere det teknologiske stade er, jo flere kan der mættes. Derfor er der ikke overbefolkning i HonKong med 6400 indbyggere pr. km2, men f.eks. i Vest Sahara med 1,3 indbygger pr km2.
Det du taler om er noget andet. Retfærdig fordeling af ressourcer eller hvad ved jeg.
Her er par citater fra Wikipedia, måske gør det det klarere:Die Überbevölkerung ist ein mehrdeutiger Begriff: Zum einen findet man Überbevölkerung auf verschiedenen Maßstabsebenen vor. Man spricht sowohl von globaler als auch von regionaler und lokaler Überbevölkerung. In einer anderen Dimension wird Überbevölkerung in Bezug auf die gerade noch möglichen Lebensbedingungen betrachtet: Man betrachtet hier die Tragfähigkeit eines bestimmten Raumes bzw. der gesamten Welt. Die Tragfähigkeit kann dabei absolut (in Form vom verfügbaren Nahrungsangebot) betrachtet werden oder differenzierter unter Wahrung bestimmter Lebensstandards.
Overpopulation is not simply a function of the size or density of the population. Overpopulation can be determined using the ratio of population to available sustainable resources. If a given environment has a population of ten, but there is food or drinking water enough for only nine, then that environment is overpopulated; if the population is 100 individuals but there is enough food, shelter, and water for 200 for the indefinite future, then it is not. Overpopulation can result from an increase in births, a decline in mortality rates due to medical advances, from an increase in immigration, a decrease in emigration, or from an unsustainable biome and depletion of resources. It is possible for very sparsely-populated areas to be overpopulated, as the area in question may have a very meager or non-existent capability to sustain human life (e.g. the middle of the Sahara desert or Antarctica).
Mvh
Bo Nielsen
Når du afstår fra at argumentere, men blot udokumenteret skælder ud lukker du af for herredømmefri diskussion (og du kalder mig fascistioid!!!).
Om alle omstændigheder er det heller ikke korrekt at kalde det britiske og franske imperium for facsistisk. Facsismen er en senere modernistisk ideologi (som sjovt nok på nogle punkter er en variant af marxisme - eller i det mindste har nogle fælles træk).
Du hævder jeg har et rædselsfyldt menneske syn! Hvorfor egentlig? Jeg fastholder blot, at virkeligheden er altings prøve og at man kan kende træet på dets frugter. Den britiske og franske imperialisme medførte en begyndende opgangstid for Afrika (gradvis skabelse af infrastruktur, uddannelse, sundhedsprogrammer, økonomisk udvikling, stabilitet, fred - mellem ellers evigt stridende stammer osv).
Faktisk er det britiske og franske imperiums sammenbrud indledningen til det sorteste kapitel i Afrikas historie. Fra det tidspunkt ophører Afrika med gradvist at deltage i Europas fremgang, og synker ned i det udsigtsløse kaos og elendighed der kendetegner Afrika af i dag
Jeg hævder heller ikke, som du skriver at liberalisterne er indoktrineret af marxisterne. Snarere at det nihilistiske-alle-er-lige-gode/dygtige-verdenssyn er et fællestræk ved de to ellers forskellige ideologier.
Dette udokumenterede ligheds-menneskesyn deltes selvsagt ikke af konservative imperialister som Churchill og Montgomery, men hvorfor skulle jeg ikke følge mig i godt selvskab med dem? De og deres imperialistiske forgængere opnåede bedre resultater for Afrika end nogen andre før og efter dem.
Hvis du skulle ønske at udfordre dig selv og evt nuancere dit verdenssyn, kan jeg anbefale dig at læse Poul Johnsons “Verdenshistorie”.
Jesper, jeg ved godt hvad fascismen (som ideologi) er. Du taler udenom.
Men jeg noterer mig, at du til gengæld slet ikke reagerer på termen racisme, men istedet ufortrødent hylder dine racistiske helte, “de sidste imperialister” Churchill, Montgomery et al.
I rest my case.
Bo Nielsen
Det er udmærket, at vi tilsyneladende alligevel ender med i et vist omfang at forstå hinanden. Dog anvender jeg af stilistiske og pædagogiske grunde mest termen realist, men det skal ikke adskille os for min skyld. Dog mener jeg, det er dig, der taler uden om, idet du nægter at se på de praktiske resultater imperialisterne opnåede til fordel for Afrika sammenlignet med eftertidens marxister og liberalister but never mind.
P. Lauritzen:
Jeg skrev allerede i et tidligere indlæg - men muligvis var det på en anden tråd - at der selvfølgelig er forskellige landskabstyper i forskellige dele af verden, og dermed er det klart, at overbefolkning ikke kan beregnes pr. areal. Ikke desto mindre giver dette tal dog et fingerpeg, i modsætning til dine påstande; jeg vil meget gerne se et link til en liste, hvor verdens lande rangeres efter over-ressourceforbrug i forhold til areal???
Men hvorfor tror du, at dét regnestykke falder specielt heldigt ud til Danmarks fordel?
Danmark og en stor del af Europa - og Nordamerika - var tidligere beklædt med skov. Store dele af denne skov er nu borte, til fordel for primært husdyrproduktion. Det er det samme, der sker i Brasiliens Amazonas.
Det er muligt at fælde skove på bæredygtig vis; det kræver dog, at de får lov til at gro op igen efter få års agerbrug. Bæredygtighed er ikke at fælde skoven for evigt.
Hvis du nægter at medregne historien, men kun vil se på situationen her og nu, bliver det dog ikke et hak bedre: Den danske landbrugsjord (bortset fra den økologiske) bliver gradvist forringet; de danske vandløb mister biodiversitet pga. giftudledning; grundvandet bliver ringere og ringere; mange danske arter er truet; osv. Det danske samfund kan på nuværende tidspunkt kun opretholde livet for 5 millioner indbyggere igennem en proportionsløs vareudveksling, hvor vi anvender enorme ressourcer fra andre lande, der slet ikke modsvarer de ressourcer, vi selv eksporterer. Samtidig med at vi forringer landbrugsjorden for os selv (medmindre vi snart omlægger til 100 % økologi).
Der er således rigtig mange eksempler på, at vi i Danmark allerede for længst har forringet miljøet og biodiversiteten markant (i takt med vores egen befolkningstilvækst), og hvis ikke du anerkender overforbrug som et centralt problem, vil Danmark i fremtiden - selv med vareudveksling - blot fremstå mere og mere overbefolket, end vi allerede nu gør det.
Med det nuværende forbrug er Danmark (i sig selv) overbefolket - og det lyder vel ret absurd; ergo er det forbruget, der er det primære problem; ikke befolkningsvæksten.