Verdenshandel

Landbruget advarer mod handelsaftale

De store landbrugsorganisationer i hele EU advarer mod en nyhandelsaftale, som WTO i disse uger gør endnu et forsøg på at få på plads
22. april 2008

BRUXELLES - Landmændene fra Europa og Japan advarer mod den nye verdensomspændende handelsaftale, der for tiden bliver forhandlet i WTO.

"Vi tror ikke, at forbrugerne ved, hvad der foregår i WTO," sagde Jean-Michel Lemétayer, som er formand for COPA, sammenslutningen af EU's store landbrugsorganisationer, blandt andet det danske Landbrugsrådet.

WTO-forhandlingerne er i gang igen efter lang tids stilstand, og går alt efter planen bliver der så meget enighed på de enkelte områder, at ministrene vil kunne mødes i Geneve til maj for at arbejde videre på næste skridt, siger Michael Jennings, pressemand hos EU's handelskommissær Peter Mandelson.

Landmændene frygter et nyt udspil om at sænke toldsatserne på import til EU. Det gælder særligt 'følsomme' varer, som der nu ser ud til at være enighed om mellem de helt store spillere i forhandlingerne, nemlig EU, USA, Brasilien, Canada, Australien og Japan.

Selv om forhandlingerne i alle årene selvfølgelig foregår bag lukkede døre, er det kommet frem, at fjerkræ, oksekød, mælkeprodukter samt frugt og grønt er områder, hvor EU's landmænd frygter konkurrence.

"Den seneste udvikling på verdensmarkedet for landbrugsprodukter giver anledning til ægte bekymring over fødevaresikkerhed og fødevareforsyning," siger landmændenes europæiske formand, Jean-Michel Lemétayer fra COPA, som kalder sig 'den forenede stemme for landmænd og deres andelsforeninger i den Europæiske Union'.

"Men samtidig bevæger vi os i WTO mod en aftale, som vil forårsage alvorlige fald i EU's landbrugsproduktion," siger han og remser op, at landbruget venter et fald i produktionen af oksekød, fjerkræ, svinekød, smør, sukker, æg samt frugt og grønt. Desuden advarer landmændene om svingninger i fødevarepriser.

Selv om udsigter til en aftale ifølge en kilde i Bruxelles 'ser bedre ud end længe', er der stadig masser af udeståender. For EU vil have noget til gengæld for sine indrømmelser. Der er således krav til USA om at sænke sin interne landbrugsstøtte, samt krav til andre lande om indrømmelser på industri- og serviceområder.

Hjælpeorganisationen Oxfam, der taler udviklingslandenes sag, er slet ikke tilfreds, fortæller en af deres observatører i Geneve, Roman Benicchio.

"Der er masser af emner, der endnu er langt fra målet for udviklingslandene."

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • 'Jeg gider ikke tale om sko og tasker'

    Tre ugers barselsorlov må være nok for en fornuftig mand, mener Asger Aamund. Han opfordrer yngre mænd til at være tro mod sig selv og sætte grænser for kvinderne
  • glistrup1.jpg

    Og dansk politik blev aldrig det samme

    På godt og ondt: Mogens Glistrup, der er død, 82 år, var den største provokatør og den mest effektive systemkritiker i den moderne velfærdsstat
  • bieri.jpg

    Når vi lever vores liv som mennesker

    Ikke alle er fordummede fjernsynskiggere. Der er også mange, der er sultne, efter at man taler med dem om de vigtige ting i livet, mener den schweiziske filosof Peter Bieri, der skriver tanketunge romaner under pseudonymet Pascal Mercier
  • reformationenharfundetsted.jpg

    Reformationen har fundet sted

    Den evindelige snak om 'reformpause' og 'reformangst' bliver nærmest latterlig, når man betænker, hvordan folkeskolen, gymnasieskolen og universiteterne er blevet gennemgribende reformeret under regeringen Fogh
  • Man kan ikke måle sig til kvalitet

    25 år med liberalisering, markedsgørelse og kontraktstyring har ikke givet mere kvalitet eller bedre service i den offentlige sektor
  • DRAMA.jpg

    Jeg vil ikke finde mig i det

    Nej, kunst bliver ikke bedre af at være skabt af flygtninge. Men hvad gør man så, når man oplever imponerende teater skrevet ud fra en flygtningedigters ord?