Politirapporter overdriver mistanker i ungdomshus-uroligheder

Politiet overdrev mistankegrundlaget mod de 13 tiltale, der blev frifundet i går for gadeuorden efter rydningen af Ungdomshuset den 1. marts sidste år. Kritikken rejses af forsvarer Lars Dinesen, der også mener, politiet overdrev mistanken mod 26 personer, der blev frifundet i marts i år.

Lars Dinesen havde endnu ikke læst begrundelsen for dommen i går, da den ikke var blevet skrevet færdig, men han siger:

"Anklagerne i begge sager synes at være baseret på meget bombastiske politirapporter, der formulerer mistanken så usvigeligt sikkert, at det hos mig skabte tvivl bare ved læsningen af dem," siger Lars Dinesen, der har været forsvarer for tre af de tiltalte i sagen mod de 13, der blev frifundet i går.

Men professor i strafferet Eva Smidt maner til besindighed.

"Man kan også se det som en sejr for systemet. Jeg tror, det er svært for politiet, at være helt objektive i den slags sager, men systemet fungerer, når beviserne så falder i en retssag," siger Eva Smidt.

Sagen kort

Det er anden gang, at der sker frifindelse i en af de større straffesager efter urolighederne.

I den anden såkaldte knibetangssag, blev 26 personer tiltalt for at medvirke til politivold samt grov forstyrrelse af den offentlige orden under en demonstration den 1. marts.

I en knibtangsmanøvre indkapslede politiet den forreste del af demonstrationen og anholdt 47 personer, hvoraf 26 blev tiltalt.

I den aktuelle såkaldte dæksag blev 13 personer i går frifundet for at have stablet stjålne dæk til en barrikade på Jagtvej i København den 3. marts under demonstrationer i kølvandet på rydningen af Ungdomshuset den 1. marts sidste år.

I alt 39 personer er blevet sigtet og senere frifundet efter paragraf 134a i straffeloven om grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.

"Masseanholdelser er problematiske, fordi de stiller skærpede krav til mistankegrundlaget, hvis politiet efterfølgende ønsker alle de anholdte varetægtsfængslet," siger Lars Dinesen.

Han nævner blandt andet udtalelsen fra en vicepolitikommissær, der udtalte, at han var 100 procent sikker på, at de anholdte i dæksagen var identiske med de mennesker, der havde kastet dæk ud på kørebanen. Han havde set dem i en afstand af over 100 meter.

"Man skal have en næsten autistisk fotografisk hukommelse for at være i stand til at foretage en så sikker identifikation," siger Lars Dinesen.

Professor i strafferet Eva Smidt vælger derimod at se frifindelserne som en sejr for systemet.

"Det er nok sværere for de politifolk, der skriver rapporter, at holde hovedet koldt, når de forbrydelser, de beskriver, er rettet mod dem selv, og ikke en tredje part, som forbrydelser normalt er. Men det er jo netop derfor, vi har en uvildig dommer, der kan vurdere beviserne, og altså nu har frifundet de 39 personer," siger Eva Smidt, der vurderer, at politiets interesse i at få demonstranter dømt kan have opmuntret til de mange sigtelser, der nu er frafaldet.

"Det er klart, at det ikke er i politiets interesse, at den slags demonstrationer bliver dagligdag. Og hvis der ikke er nogen, der bliver dømt, kan man risikere, at der er flere, der møder op næste gang," siger Eva smidt. Chefanklager Carsten Egberg ønskede ikke at udtale sig om sagen, før han havde læst dommen.