Condoleezza Rice kritiserer Jimmy Carter

Den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, kritiserede tirsdag USA's tidligere præsident Jimmy Carter for at have holdt møder med Hamas, og hun understregede, at der "ikke må herske forvirring om", at gruppen ikke indgår i fredsprocessen i Mellemøsten. "USA vil ikke have noget at gøre med Hamas", fastslog Rice. Carter sagde mandag, at Hamas ville acceptere en fredsaftale om at oprette en palæstinensisk stat side om side med Israel, hvis palæstinenserne stemmer ja til det ved en folkeafstemning, hvad Hamas senere afviste.

ritzau/AFP


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her